Over modstander - udenom linjedommer: Hazard med vild assist

Eden Hazard leverede en løbetur og en assist, der må kandidere til EM's bedste indtil videre.

Den belgiske bomber Romelu Lukaku scorede to mål i Belgiens 3-0-sejr mod Irland lørdag eftermiddag.

Kampens sidste mål kan han dog passende tilegne Eden Hazard, der efter et fremragende løb på højrekanten kort efter kunne servere bolden til Lukaku.

Efter kampen var det dog hele holdet, der var på takkelisten - næst efter mor selvfølgelig.

To fantastiske mål. Har du viet dem til nogen?

- Min mor. Og også til holdet, for det er nødvendigt for dem. For mig er det vigtigste, at holdet vinder. Jeg vil ikke gøre mere ud af det. Det er ikke så vigtigt, hvad fansene siger. Kun, at holdet vinder. Det mener resten af holdet vist også, sagde Lukaku.

Sejren var vigtig for det belgiske mandskab, der har været under stort pres siden nederlaget i første kamp mod Italien. Op til EM har de kandideret som en seriøs kandidat til at gå rigtig langt.

- Vi gjorde det, vi skulle. Vi skulle levere god fodbold i dag. De måtte ikke få mål, og det lykkedes for os. Nu ser vi frem til næste kamp, sagde Lukaku, der ikke føler, der ligger et ekstra pres på ham selv.

- Det var nu ikke så slemt. Jeg har forberedt mig godt. Jeg er meget mere rolig, og det er holdet også. Vi holdt møde med holdet i forgårs. Vi kan ikke udtrykke, hvor stort det føles, og vi har spillet godt.

Med sejren går Belgien op som nummer nummer to i gruppe E med tre point. I sidste kamp møder de Sverige, der kun har skrabet et enkelt point sammen.