Messi er ikke den første: Se stjernerne der stoppede tidligt på landsholdet

England har i mange år haft en overflod af gode centrale midtbanespillere. Og når flere af dem har sin storhedstid på samme tid, er der nogen, der må gå på kompromis med pladsen, hvis de vil have plads i startopstillingen.

En af dem var Paul Scholes, som blev skubbet ud på venstrekanten til fordel for Frank Lampard og Steven Gerrard. Efter EM i 2004 følte Scholes derfor, at tiden var inde til at trækkes stikket på landsholdet.

Eric Cantonas tid på landsholdet er en af de mere mærkværdige.

Blot et år efter han fik debut, kaldte han landstræner Henri Michel for voldsomme skældsord, da han ikke blev udtaget.

Efter Michel blev fyret, vendte Cantona tilbage til landsholdet, men nåede kun at spille med ved EM i 1992 efter at være faldet i unåde flere gange.

Cantona missede EM i 96 på grund af karantæne, og det gav plads til en vis Zinedine Zidane. Cantona formåede aldrig at vinde pladsen tilbage.

Philipp Lahm sluttede sin landsholdskarriere af på den bedst mulige måde, da han som anfører kunne løfte VM-trofæet i 2014. Vel at mærke efter at have haft en stor andel af Tysklands succes.

Han blev desuden den yngste tyske anfører ved et VM, da han var kaptajn i 2010.

Efter at have scoret 13 mål i 11 kampe for det engelske U21-landshold (stadig rekord i dag), fik Shearer debut i 1992 mod Frankrig og scorede.

Ved EM i 1996 var Shearer en af nøglepersonerne, da England nåede semifinalen.

Shearer takkede af efter EM i 2000 og kunne se tilbage på en landsholdskarriere med 30 mål i 60 kampe.

Brian Laudrup var med til at vinde EM med Danmark i 1992, og den vævre angrebsspiller fortsatte sin storhedstid på landsholdet i de efterfølgende seks år.

Blandt andet i 1998 hvor han sammen med sin storebror udgjorde en regulær drømmeduo. Som Brasilien dog satte en stopper for i kvartfinalen ved VM.

Selv om det ikke var nogen stor nyhed, at Michael Laudrup stoppede sin landsholdskarriere efter nederlaget, var det mere overraskende, at Brian Laudrup også sagde stop.

Francesco Totti var skadesplaget ved VM i 2006, men han formåede at være med i alle kampene, da Italien strøg helt til tops efter straffesparkskonkurrence mod Frankrig.

Selv om han efterfølgende ikke spillede en landskamp i over et år, traf Totti først den endegyldige beslutning i 2007, da han vinkede farvel til landsholdet.

Franck Ribery nåede aldrig for alvor at slå igennem på det franske landshold. To gange måtte han i stedet gå ud og undskylde for sine præstationer. Først i 2010, da Frankrig skuffende røg ud i gruppespillet, og et år senere undskyldte han igen.

Han hjalp dog holdet med at kvalificere sig til EM i 2012, men missede VM i 2014. Derefter stoppede han landsholdskarrieren af personlige grunde.

Umiddelbart ikke et tidligt landsholdsstop. Men når Maldini fortsatte i yderligere syv år på klubplan på højt niveau, kan man godt presse ham ind under et tidligt stop.

Det var det pinlige nederlag til Sydkorea ved VM i 2002 der blev hans sidste kamp. Dermed gik han også glip af Italiens VM-triumf fire år senere.