Aldrig har jeg set England så blodfattigt, idéløst og slapt

England vælter sig i store og dyrtbetalte stjerner, men det var det lille hold fra den kolde ø, der tog billetten til kvartfinalen.

Meget mindre kan det ikke blive - og heller ikke meget større! Island - vi snakker Aarhus i størrelse i indbyggertal. I EM’s kvartfinale efter at have sænket “mægtige” England. Mine sidemand under denne slutrunde, Michael Laudrup, siger ganske enkelt: sensation.

Det er afdæmpet og mildt sagt i en tid, hvor store ord bliver brugt i flæng. Men det rammer præcist. Og så konkluderer vi bare, at England igen, igen har floppet i en slutrunde. Fordi de tror for meget om sig selv? Fordi de stadig føler, at ikke alene har de opfundet spillet, men de mestrer det også? De har haft den samme attitude før hver eneste slutrunde (bortset fra 2008 hvor de ikke var med) - vi vinder! Sidst det skete var for 50 år siden.

Intet skal tages fra den islandske triumf, for den var fortjent. Sjældent har jeg set et (engelsk)landshold så blodfattigt, så idéløst, så slapt i en slutrundes knock-out fase. Kvalitetsmæssigt til dumpekarakter. Og England kan bøje det hele i neon indenfor få dage: “We’re out of Europe”.

Tillad mig at gøre det her på engelsk:

Rooney out. Hodgson out. England out.

Farvel til stjernerne

Det sidste er en kendsgerning. Landstræneren sagde farvel inden han nåede omklædningsrummet. Rooney melder det formentlig om lidt. Exit i landsholdssammenhæng.  

Det kan faktisk betyde, at vi på en dag som denne, tager afsked med profiler som Messi (Argentina), Iniesta (Spanien) og Rooney (England). Tre af de store.

Det er selvfølgelig uvirkeligt, det her. Både for englændere og islændinge - og alle os andre. Men det er fodboldens liv, at  det her også kan ske. At dyrt betalte stjerner får een over nakken, når de ikke leverer. Det gør sporten folkelig, det får den ned på jorden, selvom islandske vulkan-ben sprudler i atmosfæren lige nu. Det sætter nogle ting i et herligt perspektiv. 

Tag lige den her - sakset fra engelske “The Telegraph”:

  • Befolkningstal: 
  • England 53 millioner, Island 330.000
  • Professionelle fodboldklubber:
  • England 109, Island 0
  • Registrerede spillere:
  • England 1,485 millioner, Island 20.000
  • Gennemsnit årsløn i fodbold:
  • England 23 millioner kroner, Island 230.000 kroner

Det sætter tingene lidt i relief - eller som en bekendt sagde det efter triumfen: befolkningstallet svarer til at AGF havde slået England! (ja, han er fra Aarhus)

Forventeligt farvel

At Roy Hodgson selv kom med beslutningen om at gå, var sekunder før pistolen ramte tindingen fra det engelske FA. Og stadig mens der blev fyldt tryksværte på i de engelske medier. Hans afsluttende salut var, mens han i overført betydning pegede på sine spillere: “De har gjort alt, hvad jeg bad dem om”. Okay, siger vi så set udefra.

Gary Lineker, tidligere engelsk topspiller og nuværende TV-vært skrev med den sædvanlige sarkasme i aftes om det han kaldte “Bloody time” : “Det værste nederlag i vores historie. England slået af et land, der har flere vulkaner end professionelle fodboldspillere”.

Island skal høste al ros for det største i deres idræts historie, for en af de absolut største sensationer i den europæiske fodboldhistorie. De har leveret, de har scoret mål (kun Belgien har overgået dem), de har kæmpet, så skægget blev vindblæst, de har vist mod og styrke, de har henrykket. 

Og selvom jeg her har TV 2-vesten på, så vil jeg ikke undlade at citere min ven Ricco Wichmann, der synes at det er en god idé lige nu, at sende TV fra Islands Brygge.