Ny vild falset-jubel: Skrig og skrål fra islandsk kommentator

Den islandske fodboldkommentator Gudmundur Benediktsson gik endnu en gang amok, da Island spillede sig i kvartfinalen.

Se eller gense den islandske triumf på TV 2 PLAY.

Hvis Gudmundur Benediktsson vågner op med ondt i halsen tirsdag morgen, så er det fuldt forståeligt.

For den islandske fodboldkommentators stemme nåede nye glassplintrende toner, da Island højst overraskende avancerede til kvartfinalerne på bekostning af England.

Bare to minutter efter Wayne Rooneys føringsmål udlignede den tidligere FC København-spiller Ragnar Sigurdsson - og i det 18. minut sparkede Kolbeinn Sigthorsson Island foran 2-1, hvilket fik Benediktsson med øgenavnet "Gummi Ben" til at gå fuldstændig amok.

Hør Gudmundur Benediktsson skrige lungerne ud i klippet over artiklen.

Også efter slutfløjtet gik Gudmundur Benediktsson fuldstændig bananas - og ifølge en islænding på det sociale medie Twitter, Gissur Simonarson, skulle kommentatoren blandt andet have råbt:

- Det er slut, det er slut. Vi går aldrig hjem.

- Lev som I ønsker, England. Island skal møde Frankrig på søndag. Frankrig - Island. I kan rejse hjem. I kan forlade Europa, med henvisning til briternes nej til EU.

Hør Gudmundur Benediktsson gå helt amok efter slutfløjtet i videoen herunder.​

Også den islandske Randers-træner Ólafur Kristjánsson var på plads på Stade de Nice, og han var - akkurat som Gudmundur Benediktsson - jublende lykkelig over sejren.

- Det er så vildt man, råbte Kristjánsson på tribunen.

Se og hør hans jubel i videoen herunder.