Wayne Rooneys hustru raser over engelsk tabloidmedie

Et billede af Wayne Rooneys grædende søn er på forsiden af The Sun i dag - nu langer stjernens hustru ud efter den engelske tabloidavis.

Den engelske landsholdsstjerne Wayne Rooneys hustru, Coleen, er rasende på tabloidmediet The Sun, der bringer et billede af parrets grændende søn på forsiden af tirsdagens avis efter Englands skuffende EM-exit mod Island.

Mandag aften var seksårlige Kai Rooney selvfølgelig med på stadion for at se sin berømte far føre det engelske landshold til sejr over miniputterne fra Island - men sådan skulle det som bekendt ikke gå, og skuffelsen blev for meget for den lille dreng, der ikke kunne holde tårerne tilbage under kampen.

En grændende Kai Rooney på forsiden af The Sun.
En grændende Kai Rooney på forsiden af The Sun. Foto: -

Dét benyttede en hurtig fotograf sig af, og billedet af den grådkvalte Rooney junior fandt vej til avisens forside - sammen med teksten 'Kai er fortvivlet ved aftenens kamp, hvor farmand Wayne førte England til nederlag.'

Dét blev for meget for fru Coleen, der gav sin uforbeholdne mening til kende på sin twitter-konto:

- Ja, jeg har set 'den' forside - og den er fuldstændigt chokerende!

Og Coleen Rooney er ikke alene om at mene, at The Sun er gået over stregen ved at bruge billedet af parrets søn i tårer på dagens forside. Flere andre forargede twitter-brugere kritiserer avisen i skarpe vendinger:

Det er i øvrigt ikke første gang, at The Sun har gjort sig uheldigt bemærket med et billede af en grædende Kai Rooney på avisens forside. Under VM i Brasilien i 2014 røg England ud i gruppespillet, og her forsøgte avisen ligeledes at gøre sig morsom på familien Rooneys bekostning.

Coleen og Kai Rooney på forsiden af The Sun under VM i 2014.
Coleen og Kai Rooney på forsiden af The Sun under VM i 2014. Foto: -