Så du Rooneys svinestreg? - Jeg havde givet ham rødt kort

Wayne Rooney slap med en påtale, men skulle ifølge en tidligere topdommer have været udvist for sin albue i hovedet på Islands Gylfi Sigurdsson.

Se EM på TV 2 og TV 2 PLAY.

Skuffelsen lyste ud af øjnene på de engelske spillere, da slutfløjtet lød på Stade de Nice mandag aften.

I over 70 minutter havde de kæmpet for at komme tilbage i kampen mod Island, men uden held.

Måske det var tankerne om det tidlige exit fra EM-slutrunden i Frankrig, der steg Wayne Rooney til hovedet i det 58. minut.

Se Wayne Rooneys svinestreg i videoen over artiklen. I bunden af artiklen kan du give din mening til kende.

England-anføreren plantede en albue i hovedet på Gylfi Sigurdsson og er ifølge TV 2 SPORTs dommerekspert under EM, Kenn Hansen, meget heldig med, at han kun fik en påtale for sin svinestreg.

- Wayne Rooney slap billigt. Havde jeg set den på banen, som vi nu ser den på tv-billederne, så havde jeg givet ham rødt kort, siger Kenn Hansen.

Wayne Rooney smækker en albue i hovedet på Gylfi Sigurdsson.
Wayne Rooney smækker en albue i hovedet på Gylfi Sigurdsson. Foto: Screendump

- Nogle gange rammer man med et tilfælde, men her går Rooney direkte ind i Sigurdsson, og det er ikke naturligt. Her kan det kun være hans hensigt at ramme.

- Det skal også lige med, at det er svært for dommeren at se, fordi Rooney maskerer det i en naturlig bevægelse. Meget rutineret, siger den tidligere topdommer.

Er du enig med Kenn Hansen? Giv din mening til kende i afstemningen herunder.

Afstemning