EM i fodbold

Kærlighed (og øl!) i luften: Se Cardiff gå amok efter sejrsmål

Hjemme i Wales brød festen i den grad ud, da holdet scorede det afgørende mål til 3-1 i kampen mod Belgien.

Wales er klar til semifinalen ved EM i fodbold efter en 3-1-sejr over Belgien.

Sejren betyder, at det walisiske EM-eventyr fortsætter, og det er i den grad noget, der kan mærkes i hjemlandet.

Der var tusindvis af fans samlet i byen Cardiff, og de blev på ingen måde skuffede.

For selvom festen fes lidt ud, da Belgien kom foran med 1-0 på et tordendrøn fra Radja Nainggolan, så kunne Sam Vokes slå sidste søm i, da han scorede til 3-1 det 86. minut af kampen.

Og så var der ellers fest.

Armene blev rakt i vejret, stemmerne ramte det høje register, og det regnede med øl fra de mange glas, der blev slynget mod aftenhimmelen i ren fryd.

Nu venter der endnu en anspændt forestilling foran storskærmen for de walisere, der ikke er til stede i Frankrig. Næste opgør bliver mod Portugal, der spillede sig i semifinalen torsdag efter straffesparkssejr over Polen.