Terrorangreb får Italien til at spille med sørgebind
Det italienske landshold spiller med sorte sørgebind omkring armene i aftenens kvartfinale mod Tyskland.
Et terrorangreb i byen Dhaka i Bangledesh har kostet 20 turister livet.
Der var tale om et gidseldrama, der varede i mere end 12 timer, og som til sidst endte med, at politiet måtte storme cafeen. I alt 28 mistede livet som følge af terrorangrebet.
Blandt de 20 dræbte turister, var der flere italienere. Det skriver football-italia.net.
Derfor har det italienske fodbund spurgt UEFA om lov til at bære sorte armbind i aftenens storkamp ved EM mod Tyskland.
Den tilladelse har italienerne fået.
De to nationer mødes i EM's kvartfinale i en kamp, der af mange betegnes som en moralsk finale, da det er to af de bedst spillende hold ved turneringen.
Kampen begynder klokken 21:00 dansk tid, og kan følges på TV 2.