EM i fodbold

Udskældt italiensk straffe-skurk kryber til korset: Undskyld!

Graziano Pellè siger undskyld efter sit miserable straffespark i kvartfinalen mellem Tyskland og Italien.

Genoplev straffedramaet mellem Tyskland og Italien på TV 2 PLAY.

Kritikken er væltet ned over Graziano Pellè efter hans Panenka-gestus og mildest talt ringe spark i lørdagens nervepirrende straffesparkskonkurrence.

Den italienske angriber er nu kommet frem til samme konklusion som kritikerne og sender en undskyldning til alle, der troede på ham.

- Det er ikke vigtigt for mig, at det generelt set var en god turnering for Italien. Jeg er meget ked af det, og jeg vil gerne undskylde over for alle italienere. Jeg vil gerne sige undskyld til mine holdkammerater, træneren, til fansene og alle andre, som ønskede mig det bedste, siger Graziano Pellè ifølge FourFourTwo.

- Jeg havde en opgave, og det var at score på straffesparket. Jeg ville være blevet et fænomen, hvis jeg havde gjort det. Jeg var et nul, da jeg kom til EM, og jeg er stadig et nul nu, men jeg har altid givet mig fuldt ud for den italienske trøje.

Se Graziano Pellès straffespark i videoen over artiklen.

- Jeg ville ikke nedgøre Neuer. Jeg ville snyde ham. Jeg så, at han dykkede, før sparkerne havde ramt bolden, og han virkede til at ville hoppe til siderne. Jeg forsøgte at få ham til at blive i midten af målet en smule længere ved at lave Panenka-gestussen.

Graziano Pellè kan finde en lille trøst i, at han ikke var den eneste italiener, der brændte. Også Simone Zaza, Leonardo Bonucci og Matteo Darmian missede fra de 11 meter.

Gense hele straffesparkskonkurrencen i videoen herunder.