EM fodbold

Tofts fem sensationer: Island skrev sig ind blandt de største

Det islandske fodboldlandshold er ikke alene om at have leveret en sensation ved en slutrunde.

Se EM på TV 2 og TV 2 PLAY.

Sammen med Wales har Island været den helt store oplevelse ved EM. Mod de flestes forudsigelser kæmpede de nordatlantiske krigere sig hele vejen til kvartfinalen, hvor værtsnationen Frankrig blev endestationen.

De islandske spillere er dog ikke de eneste, der har overrasket ved en slutrunde. Herunder følger fire andre store øjeblikke fra forskellige EM- og VM-slutrunder.

De fem største EM-sensationer

  1. 1980

    1. Belgien på fodboldkortet

      Nogle taler flamsk, andre taler fransk - men i 1980 var de enige om samme sprog. Fodboldens. For det var her det belgiske landshold for første gang slog igennem sensationelt. Af et land med Tintin, chokolade og 800 forskellige slags øl. Aldrig tidligere havde de vundet noget som helst i fodbold. Det var så simpelt i 1980 i Italien. Otte hold i to grupper. Gruppevinderne mødtes i finalen. Bum! Belgien med fire points, det samme som Italien, men en anelse bedre målscore. De sendte England, Italien og Spanien undervejs. Og i finalen på det olympiske stadion i Rom spillede de lige op med Vesttyskland, der dog vandt 2-1 på to mål af Horst Hrubesch, som jeg som udsendt dansk journalist selvfølgelig connectede til vort lille land, fordi han elskede at fiske i danske søer. Turneringens top var Belgien med bl.a. den legendariske målmand Jea-Marie Pfaff, Eric Gerets, Jan Ceulemanns og målscoreren i finalen, Vandereycken. Fra amatører og meget lidt kendte til kendisser på en slutrunde.

  2. 1992

    1. Huttelihut!

      Repeat-knappen bliver trykket i bund igen? Et dansk landshold tog r….. på sig selv og hele Europa. De stod på færgen fra Dragør til Linhamn i begyndelsen af juni uden at nogen opdagede dem. Tre uger senere kogte hele nationen over. Det var et stærkt fransk landshold, de hollandske regerende europamestre fra fire år tidligere og verdensmestre fra Tyskland, der blev kørt over. Mine forventninger til dette hold var som alle andres - ikke eksisterende. Min ferie blev afbrudt, da Jugoslavien blev siet fra. Øv-hornet var i bund. Det samme horn, der 26. juni fik en jubel-klang. Det var Schmeichel, Laudrup, Faxe, “Store”, Povlsen og en balkon på Rådhuspladsen, der lod som om den holdt til de nu tunge drenge. “Hvor er det dog tungt at være en lille Nation. Der er ikke andet for end at føle sig stor,” skrev eventyrdigter H. C. Andersen i et brev til B. S. Ingemann. Det kunne godt have været skrevet af en dansk landstræner i 1992.

  3. 1996

    1. Den gyldne generation

      30. juni 1996 på Wembley, dengang der stadig fandtes de to tårne på dette legendariske stadion. Vi var igang med finalens forlængede spilletid efter 1-1 mellem det nu forenede Tyskland og Tjekkiet. Fem minutter inde drejede Jürgen Klinsmann rundt om sig selv og afleverede ind i feltet med venstrebenet. Her stod manden med det skummende efternavn Oliver Bierhoff med ryggen til målet. Han drejede også rundt og sendte bolden sådan lige ind bag Petr Kouba. Og så var tyskerne mestre! Jamen de spilles da 2 x 15 minutter i den slags tilfælde? Nej - vi taler om datidens “Golden Goal”. Altså først scorede mål! Jeg kan huske, at min sidemand Jan Mølby og jeg kiggede på hinanden, inden luften blev fyldt med “Tyskland er Europamestre”. Det var uvirkeligt, at en finale blev afgjort på den måde. Og Tjekkerne var chokerede. De havde spillet en fantastisk turnering og blev en af EM-historiens sensationer. Slået Portugal, Frankrig og Italien på vejen. Men i finalen blev det Golden tysk for Nedved, Poborsky, Bejbl, Hornak og de andre, der på vejen havde imponeret os alle.

  4. 2004

    1. Defensiv EM-sensation

      Der var grund til at lette på sin Petasos, som er en antik græsk sol- og rejsehat, da Grækenland kvalificerede sig til EM 2004. De slog Spanien i den afgørende kamp i Zaragoza på et mål af….prøv at sige det hurtigt: Giannakopoulos. Og så kom de til slutrunden i Portugal og slog værtsnationen i den første kamp. Det var dengang Luis Figo var større end konfirmanden Cristiano Ronaldo. De to hold mødtes også i finalen, hvor Charisteas sørgede for sensationen. Det var tyske Otto Rehagel, der stod bag det, der kedede os alle - et ultra defensivt græsk hold. Men imponerende, at de gik hele vejen. Selvom de tre sidste kampe endte 1-0, 1-0, 1-0. Og grækerne blev skarpt kritiseret i alverdens medier, men Rehagel var kold som en daggammel Souvlaki. Han fastholdt sit lidt tvære udtryk i såvel ansigt som spillestil. Jeg kan huske, han på et pressemøde sagde til en kritisk røst nede i salen: “Hvis du ikke kan lide vores fodbold, så kan du jo bare blive væk - vi spiller ikke for dig”. Det blev kaldt en græsk tragedie - og dog triumf.

  5. 2016

    1. HUH - HUH!

      HUH-hej, hvor er det stort, når de små bider fra sig. Island var ved dette EM blevet alles kæledægger, og selvom det er store, stærke mænd - flere af dem med en stor, stærk skægvækst - så fik alle her i Frankrig og vel i en hel verden lyst til at kramme dem. Fordi de var så spontane, så ægte. Og fik lagt de store ned. Efternavnet var -son. Næsten hele vejen igennem. Det var dem, der fik Ronaldos sideskilning i uorden, det var dem, der fik gjort den ungarske gullasch smagløs, det var dem, der fik østrigerne til at jodle falsk, det var dem, der jog England ud af fodboldens EU. HUH. Sådan har jeg gået rundt og sagt, når jeg har set dem her i Frankrig. De nåede kvartfinalen. En af fodboldens største sensationer. Og vi holder af og med dem. De er ikke så mange, men de fylder mere. Og fik ved dette EM skrevet historie.