EM fodbold

Så du det? Bolddreng sniger sig med på holdfoto - og Ronaldo er vild med det

Før semifinalen mod Wales var Ronaldo i højt humør og lod en ung gut være med på holdfotoet.

Portugal og Cristiano Ronaldo er klar til finalen ved EM efter 2-0-sejr over Wales.

Før kampen skulle Portugal have taget det obligatoriske holdfoto, men det blev ikke helt som normalt.

En ung bolddreng, der havde medvirket til ceremonien ved holdpræsentationen, tog chancen og løb forbi Ronaldo på vej ud af banen.

Her lykkedes det ham både at få en selfie med verdensstjernen og snige sig med på holdfotoet. Til stor morskab for Ronaldo.

Se klippet øverst i artiklen.

Det er ikke første gang ved EM, at en Ronaldo-fan har sneget sig ind på den portugisiske storspiller.

I kampen mod Østrig kom en baneløber susende og fik en selfie med Ronaldo, der holdt vagterne væk:

Chat med Michael Laudrup i aften fra klokken 19 i vores liveblog på em.tv2.dk. Semifinalen mellem Frankrig og Tyskland vises på TV 2 med optakt fra klokken 20.