EM i fodbold

Ekspert: Kroos er den nye Pirlo - bare bedre

Toni Kroos har været EM's bedste spiller ifølge Morten Bisgaard, der også mener, at den tyske spilfordeler bedre end Pirlo.

Se EM på TV 2 og TV 2 PLAY.

Han er den spiller, der har haft allerflest afleveringer ved EM indtil videre.

Toni Kroos tager dirigentstokken på den tyske midtbane og dikterer spillet hos verdensmestrene, der af mange bliver set som turneringens bedste hold hidtil.

- Han spiller samme rolle, som vi husker Pirlo gjorde. Kroos gør det bare bedre, siger Morten Bisgaard.

Toni Kroos skubber nemlig ikke bare sine afleveringer (over 550 indtil videre) til siden. I 40 procent af tilfældene slår han dem ned på den sidste tredjedel af banen - og derfor er han så vigtig for tyskerne. Han skaber chancer samtidig med, at han er med til at arbejde hårdt defensivt og være en del af turneringens bedste forsvar.

Se hele Morten Bisgaards analyse af Toni Kroos i videoen øverst i artiklen.

Du kan se EM-semifinalen mellem Tyskland og Frankrig på TV 2 og TV 2 PLAY fra kl. 21 - der er optakt i EM-studiet fra kl. 20.

Husk også at følge med i livebloggen på em.tv2.dk fra kl. 19, hvor Michael Laudrup vil sidde klar til at svare på dit spørgsmål.