EM fodbold

Husker du? Grædefærdig Ronaldo taber EM-finalen i 2004

Portugal er i EM-finalen, ligesom de var det i 2004, hvor Grækenland overraskede alle. Det var særlig hårdt for debutanten, Ronaldo.

Cristiano Ronaldo er den altoverskyggende stjerne på det portugisiske hold, der er i EM-finalen mod Frankrig.

Senest Portugal var repræsenteret i en finale var i 2004, da holdet mødte årets helt store overraskelse, Grækenland.

Det endte med en sensationel sejr til grækerne på 1-0, og det var hårdt for Ronaldo, der fik sin EM-debut ved slutrunden.

Da slutfløjtet lød, havde han da også mere end svært ved at holde tårer og følelser tilbage.

Se det nostalgiske tilbageblik i videoen øverst i artiklen.

Søndag aften er Ronaldo og Co. igen i finalen, men denne gang mod en modstander af en helt anden kaliber end Grækenland.

Frankrigs stjerner venter, og de er sultne efter succes på hjemmebane.

Statistikken er på forhånd til fransk fordel med hele 10 sejre ud af de seneste 10 opgør mod Portugal.

Kampen vises på TV 2 og PLAY med optakt fra klokken 20. På EM.TV2.DK kan du chatte med Michael Laudrup i livebloggen fra klokken 19.

  • Indbyrdes sejre (24 kampe, 1 uafgjort)

    5
    18
  • Placering på FIFAs verdensrangliste

    8

    17

  • Dyreste spiller

    Cristiano Ronaldo (110 millioner euro)

    Paul Pogba (70 mio. euro)

  • Samlet holdværdi (euro)

    353500000
    487000000
  • Bedste VM-placering

    3

    1

  • Bedste EM-placering

    2

    1 (to gange)

  • Sejre ved dette EM

    2
    5
  • Mål ved dette EM

    8
    13
  • Gule kort ved dette EM

    7
    9
  • Gennemsnitlig boldbesiddelsesprocent ved EM

    53
    52

Hvem synes du er den bedste af de to?