Portugisisk chok: Grædefærdig Ronaldo ude af EM-finalen

Portugals Cristiano Ronaldo er ude af EM-finalen efter hårdt sammenstød med Frankrigs Dimitri Payet.

Se EM på TV 2 og TV 2 PLAY.

Knap 25 minutter fik superstjernen Cristiano Ronaldo på banen, inden han måtte lade sig udskifte af EM-finalen.

Årsagen var et sammenstød med franske Dimitri Payet, der efter omkring 15 minutter tordnede ind i portugiserens venstre ben, mens det helt strakt var plantet i græstæppet på Stade de France.

Ronaldo satte sig i græsset, og efter kort behandling var han selv i stand til at gå fra banen.

Få øjeblikke senere løb så han tilbage på banen med en forbinding om knæet, men smerterne var for voldsomme for Ronaldo, der altså måtte lade sig udskifte og forlade finalen på en båre (se det i videoen over artiklen).

Ricardo Quaresma kom ind i stedet for Cristiano Ronaldo, mens Nani overtog anførerbindet.

Følg EM-finalen i vores liveblog på tv2.dk eller ved at følge linket herunder.