Her skrives der historie: Rørt og råbende Ronaldo hæver EM-trofæet
Cristiano Ronaldo blev manden, der hævede pokalen og dermed fik beviset for Portugals første internationale titel.
Selvom EM-finalen ikke blev en spillemæssigt oplevelse, så betød det ikke, at der manglede drama.
For Portugals altoverskyggende stjerne Cristiano Ronaldo måtte udgå med en skade allerede i første halvleg.
Det foregik under stor dramatik efter en hård tackling fra Dimitri Payet. Ronaldo prøvede først at spille videre, men måtte give op.
Han knækkede sammen på banen i tårer, og måtte bæres ud på en båre.
Det betød dog ikke, at verdensstjernen kunne holde sig væk fra banen, og især under den forlængede spilletid kunne man se ham rende rundt på sidelinjen som en anden assistenttræner.
Og da 1-0-sejren var en realitet kunne han igen påføre sig anførerbindet og gå med holdet op for at modtage EM-trofæet. Skaden kunne ikke holde ham fra at fejre sammen med resten af holdkammeraterne og hæve pokalen.
Da netop det skete, var det meget tydeligt, at det var en stor forløsning for Ronaldo, der som teenager var med til at tabe EM-finalen mod Grækenland i 2004.
Det var Porugals - og dermed også Ronaldos - første internationale titel.