Upopulær Neymar - er han et monster eller en helgen?
Neymar har skabt vrede ved flere gange at svigte det brasilianske landshold, men OL er en kærkommen mulighed for at reparere på imaget.
På et maleri på muren ved Copacabana-fortet spreder Neymar armene ud. Som var han Jesus-statuen på toppen af Corcovado. Som var han en helgen?
Neymar er blandt de bedst betalte spillere i verden og den tredjebedste, hvis man kigger på den seneste Ballon d’Or-afstemning. Han spiller i FC Barcelona, en af verdens største klubber, med hvem han allerede har vundet to mesterskaber, to pokaltitler, Champions League og VM for klubhold efter bare tre år i europæisk fodbold.
Han er en 24-årig ung mand, der kan sælge chips, biler, batterier og barbergrej på sit glatte ansigt. Han har scoret 46 mål i 70 landskampe og har kun Zico, Romário, Ronaldo og Pelé foran sig på listen over alletiders mest scorende spiller på det brasilianske landshold.
Neymar er på mange måder en utrolig succeshistorie, men det gør ham langt fra udødelig som de store, brasilianske spillere, der gjorde hans land til pejlemærket for det smukke spil.
Der er masser af symbolik i det to år gamle maleri. Men der er sprækker i overfladen, præcis som i mange brasilianeres billede af Neymar op til den kommende OL-turnering i fodbold, som de femdobbelte verdensmestre aldrig har formået at vinde. Det krakelerede maleri er mere et øjebliksbillede end det ideal, som kunstneren formentlig havde i tankerne.
Hvis man nikker en modstander en skalle iført anførerbindet og det mytiske trøjenummer 10, så får man problemer med det brasilianske fodboldpublikum. Neymars udfald under sidste års Copa América mod Colombias Carlos Bacca kostede ikke bare et rødt kort, men også mange forargede og fortvivlede fans, der spredte de grimmeste portugisiske gloser på alle tilgængelige platforme.
I den pænere ende:
- Forestil jer Pelé eller Zico gøre det samme med nummer 10 på ryggen?!
Under årets Copa América Centenario hjælper det heller ikke på populariteten, at Neymar tilsyneladende har mere travlt med at tage selfies sammen med Lewis Hamilton og Justin Bieber end at bakke sine holdkammerater op. De skal forsøge at klare sig uden Neymar, der har fået ferie for at være helt klar til OL.
Da Brasilien ryger ud af turneringen allerede i gruppespillet, skriver Neymar til sine 53 millioner følgere på Instagram, at ‘nu kommer en masse idioter til at lukke lort ud’ med henvisning til de sociale medier og pressen, som er nådesløse i det sekund dommer Andres Cunha fløjter af efter 0-1-nederlaget i den sidste kamp i gruppen mod Peru.
Kritikken mod Neymar er især hård fra den gamle garde i brasiliansk fodbold. Spillere, der blev verdensmestre med Brasilien.
- Det ville være bedre for Neymar, hvis han havde holdt sin kæft, siger Rivelino, verdensmester i 1970 og opfinder af elástico-driblingen, i programmet Cartão Verde på TV Cultura.
- Jeg mener, at den største idiot i hele denne historie er Neymar. Man skal have skabt en fortælling for at være i stand til at ytre sig på den måde. Han har ikke vundet noget, han ikke har givet glæde til fansene, så hans ord tæller mindre. Du er nødt til at skabe din egen fortælling først, forsøge at vinde et trofæ til den brasilianske befolkning, og derefter kan du begynde at beklage dig.
Anføreren på Brasiliens berømte hold fra ’70, Carlos Alberto Torres, skåner heller ikke Neymar i en følelsesladet kommentar på Sport TV.
Neymar er ikke den rigtige anfører for Brasilien, mener manden, der som den første hævede Jules Rimet-trofæet i 1970 efter finalesejren over Italien.
- Hvis jeg var landstræner, ville jeg som det første bede Neymar om at have ydmyghed nok til at aflevere anførerbindet. Det passer ikke til ham at være anfører. Pelé blev aldrig anfører. Hverken Garrincha, eller Ronaldo, Rivaldo eller Nilton Santos blev anfører. Hvorfor skal Neymar være anfører for landsholdet?
- Det vil være bedre at befri ham fra ansvaret for at lede gruppen. Lad ham få fri til kun at tænke på at spille fodbold. Han vil bidrage med meget mere for holdet, end han har gjort hidtil. På Dungas hold har landsholdet hverken haft lederskab på- eller uden for banen.
Det var Carlos Dunga, der gjorde Neymar til anfører på bekostning af Thiago Silva efter VM-slutrunden. Dunga blev fyret som konsekvens af årets skuffende Copa América, og den nye træner, Tite, bør altså fyre Neymar som anfører, hvis det står til den gamle anfører. OL-træneren, Rogério Micale, har angiveligt samme overvejelse.
Neymar har næppe været så upopulær, siden han i 2010 ifølge en træner i den brasilianske Série A ligefrem var ved at udvikle sig til et monster.
I en turneringskamp nægter Santos-træneren Dorival Júnior at lade sin stjerne sparke et straffespark. Nogle måneder forinden var et cavadinha-spark, kendt som panenka i Europa, blevet misbrugt på pinligste vis. Neymar blev grebet ud, så Dorival Junior vil ikke risikere noget lignende og sætter i stedet Marcel sparke.
Neymar reagerer ved at vende ryggen til - som et barn, der er blevet nægtet en is - og efterfølgende involverer han sig i et hidsigt skænderi med sin træner. Tilskuere og tv-seere kan måbende følge med i ordkrigen.
Modstanderholdets træner fra Atlético-GO, René Simões, er chokeret.
- Er vi ved at skabe et monster?, spørger han på det efterfølgende pressemøde.
- Hvad denne fyr har gjort er uacceptabelt. Noget må gøres, så han ikke udvikler sig til et monster i brasiliansk fodbold. Dorival var i sin gode ret til at irettesætte Neymar. Han er hverken en stor mand eller en stor fodboldspiller. Jeg er meget skuffet over denne episode.
Dagen efter kommer Neymar krybende på et pressemøde og tager afstand fra sin opførsel.
- Jeg er her for at sige undskyld. Jeg opførte mig forkert. Jeg vil sige undskyld til Dorival, min anfører Edu, mine holdkammerater. Jeg undskylder over for de børn, der ser op til Neymar. Tilgiv mig, siger Neymar og afslører, at hans forældre heller ikke just var imponeret over hans opførsel.
- Min mor sagde til mig, at jeg ikke længere var den søn, hun havde opdraget, og at hun ville have den gamle Neymar tilbage.
Det seneste års episoder pynter ikke ligefrem på Neymars landsholdskarriere, men de er på ingen måde fortællingen om hans tid på det brasilianske landshold. I landsholdssammenhæng handler det måske også om, at brasilianerne vil have den gamle Neymar tilbage.
Neymars passion fejler ikke noget, da han sætter sig skuffet i græsset og begraver sit ansigt i hænderne efter finalenederlaget til Mexico ved det seneste OL i London: Brasilien havde satset massivt på at vinde turneringen, men må nøjes med sølv, selv om de længe lignede OL’s bedste hold.
Et år senere vinder Brasilien Confederations Cup, forløberen til VM, ved at besejre de daværende verdensmestre fra Spanien med 3-0 på Maracanâ i Rio de Janeiro. Neymar er turneringens helt store åbenbaring med smukke detaljer og flotte mål. Han cementerer sig som den næste i rækken af store brasilianske fodboldnavne.
“O Campeão voltou”, mesterholdet er tilbage, råber fansene på en magisk aften, hvor Brasilien lignede - lignede - et godt bud på en kommende verdensmester.
Man noterer sig samtidig, at de brasilianske spillere spillede med en gejst, som ellers havde været fraværende på holdet i flere år. At de kæmpede for den brasilianske trøje. At de repræsenterede deres land med stolthed i en hård tid, hvor korruption og politisk uro var igang med at æde fremskridtet op uden for banen.
De spillede med ‘sangue nos olhos’, blod i øjnene, som det poetisk lød blandt kommentatorer og tilskuere. Et brasiliansk udtryk for at have givet sig alt for at vinde.
Confederations Cup er ikke en titel, der giver taletid i medierne med samme vægt som en verdensmester. Det er et eventuelt OL-guld formentlig heller ikke, men at være med til at vinde OL på hjemmebane og bryde forbandelsen ved aldrig at have vundet turneringen; det kan være så tilpas ikonisk, at Neymar vil kunne se sig portrætteret på nye malerier i Rio de Janeiro.
Det kan hjælpe på hans image og blive et lille plaster på det store åbne sår, som 1-7-nederlaget til Tyskland efterlod i det store, stolte fodboldland.
Ubetinget kærlighed opnår ingen fodboldspiller, men hvis Neymar for alvor skal vinde folkets respekt, skal han måske arbejde lidt med sin attitude.
De gamle verdensmestre langer ud efter Neymars mangel på ydmyghed, når man kigger på deres udtalelser, hvilket fik mig til at tænke på den Neymar, jeg selv lærte at kende for nogle år siden.
I 2011 og 2012 rejste jeg i Neymars fodspor for at lave interviews og research til en bog om hans liv. De historier, jeg fik, og de mennesker, jeg mødte, fortalte uafhængigt af hinanden om én særlig egenskab som en af hovedårsagerne til, at Neymar kunne drible sig op ad den sociale rangstige fra det allernederste trin:
Ydmyghed.
Ordet går igen og igen hos de mennesker, der har været tæt på Neymar i hans barndom og ungdom. Et dobbeltbundet ord for mange af dem, jeg talte med. Han havde den, ydmygheden, men kunne han bevare den?
Neymars skoleinspektør på privatskolen Liceu São Paulo, Ermenegildo Pinheiro, var dengang i 2012 inde på ydmygheden vs. berømmelsen. Neymar får som 12-årig et stipendium på skolen mod, at han hjælper skolen med at vinde trofæet i den prestigefyldte futsal-turnering, Copa TV Tribuna.
- Vi beder her på skolen for, at han vil være beskyttet af Gud, og at han vil være et godt eksempel for ungdommen. At han fortsat vil være ydmyg og vise sig som et godt eksempel og ikke lave dumme ting. Selv mit barnebarn, som er to et halvt år, siger: "Jeg vil have det samme hår som Neymar." Så han skal være en eksemplarisk dreng. Desværre kan penge ødelægge mennesker.
- Skuespillere tjener så mange penge, at de lidt efter lidt mister glæden. Selv i dag er det en glæde for mig at iføre mig en ny skjorte, som jeg lige har købt. Hvis Neymar ikke føler glæde mere, kan det gå galt. Så jeg beder altid for, at han altid vil være beskyttet, for han er en dreng af guld. Født under en heldig stjerne.
Neymar bliver født 5. februar 1992 i São Paulo-forstaden Mogi da Cruzes, faren Neymar Sr. er professionel fodboldspiller og familiens forsørger. En bilulykke, hvor en tre-årig Neymar mirakuløst overlever, sætter imidlertid en stopper for farens karriere, da benene har taget for meget skade til et liv som fodboldspiller.
Familien flytter længere og længere ned mod bunden af samfundet i de følgende år og ender i Praia Grande ved havnebyen Santos. I et simpelt hus i selvbygger-kvarteret Jardím Glória i en gade uden asfalt på vejen.
Neymar kommer tit ovre i den lille klub Grêmio Praia Grande, hvor Celiano Alfredo da Silva er formand.
- Neymar var meget lydig i modsætning til mange andre spillere. Bad man ham tage ti armbøjninger, tog han minimum ti armbøjninger. Bad man ham løbe ti gange rundt om banen, gjorde han det korrekt uden at skære hjørnerne. Han løb altid foran alle de andre og arbejdede altid på at blive den bedste. Med det niveau han spillede på som lille, vidste jeg, at han havde en fremtid inden for fodbold.
- Når han spillede søndag formiddag, inden seniorholdet skulle spille, kom der mange for at se ham spille. De sagde: "Hold da op hvor den dreng kan spille bold!" Også forældrene på modstanderholdet roste ham til skyerne: "Hvor spiller han godt ham den tynde!"
Betinho, talentspejderen, der opdager Neymar og opdrager ham fodboldmæssigt gennem futsal, kan også tale med om ydmygheden og en stærk karakter.
- Tro ikke, at det har været let for Neymar. Han er, siden han var lille, blevet provokeret, udsat for misundelse, hadet af modstanderne, og folk har råbt ad ham. Men alligevel har han altid givet sejr og succes til dem, der har troet på ham. Han har altid arbejdet hårdt på at nå sine mål, og han har nået dem.
Faktisk er det gået som Neymars evangeliske præst, pastor Lobato, prædikede.
- På et af møderne, vi havde her i kirken, da Neymar var dreng, bad vi ham rejse sig op. Og så gav vi ham denne profeti: Du vil blive en af de bedste fodboldspillere i verden og spille i en af de bedste klubber i verden.
Profetien er ikke steget Neymar til hovedet, da han ankommer til Pelés gamle klub Santos FC som 11-årig. Jeg bad den fysiske træner i klubben, Fernando Fernandez, om at bekrive hans bedste minder med Neymar, da jeg mødte ham på træningsanlægget i Vila Belmiro i Santos.
- Det bedste minde, jeg har om Neymar, er faktisk to. De er fra hans tid i ungdomsafdelingen. Det første viser, hvor fodboldsulten han er, og hvor ydmyg han er, i sin måde at opføre sig på. Da han var 15 år, var han allerede kendt og blev fulgt af medierne hele tiden, og klubben vidste, at han var en guldklump, de skulle holde på.
- På et tidspunkt trænede vi på en bane, som lå på en kaserne. Vi øvede afslutninger, skud på mål og en bold røg over målet og ud i et buskads. Neymar løber ud for at hente den, men da han kommer tilbage, har han to bolde med. Vores og en slidt, gammel bold, der er blevet glemt for længe siden. Da træningen er slut, siger Neymar til mig:
"Træner, er du sød at passe på den her bold for mig?"
- Jo, det kunne jeg da godt. Bagefter tog vi tilbage til Vila Belmiro. Jeg var på mit kontor efter at have været i bad og klædt om og var klar til at tage hjem, da det bankede på døren. Ind kom Neymar.
"Bolden," sagde han.
"Hvilken bold?"
"Ja, bolden som jeg fandt!"
"Hvad skal du med den gamle bold?"
"Jeg vil have bolden, for nu skal jeg ud og spille fodbold med mine venner på stranden."
- En gammel bold, han behøvede jo ikke at nøjes med en gammel bold. Men jo, det skulle være dén bold, som han skulle spille fodbold med vennerne med.
- Det andet minde jeg har, viser hans humane og godhjertede side. Det er hans fødselsdag, og han inviterer mig med til fødselsdagsfesten. Så siger han til mig:
"Træner, må jeg spørge dig om noget?"
"Ja, selvfølgelig."
- Vi havde dengang en spiller, vi kaldte ’Negrinho’, en lillebitte spiller, som spillede virkelig godt. Vi elskede den dreng.
Neymar sagde:
“Jeg har fået to helt nye fodboldstøvler af Nike, og ‘Negrinho’ har ikke nogen støvler. Skal jeg give et par til ham?”
- Jeg svarede selvfølgelig ja, og så gav han ’Negrinho’ fodboldstøvlerne.
På Santos’ akademi havde træneren Reginaldo Fino nogle af de samme oplevelser. Fino har været træner for Neymar i hele tre omgange. På skoleholdet i Liceu São Paulo, i Portuguesa Santista og i Santos’ ungdomsafdeling.
- Jeg sagde altid til Neymar, at hans største sejr er hans ydmyghed, at han skal blive ved med at være ydmyg, for det kan bringe ham alt i denne verden. Hvis du har næsen i sky, så er du snart uden venner, og i stedet har du kun mennesker omkring dig, der er interesseret i dine penge, sagde Fino og kom ind på hvorfor, Neymar er nået længere end andre store brasilianske talenter.
- Neymars talent er selvfølgelig en stor årsag til, at han er nået til, hvor han er i dag, efter min mening, men der ligger også et stort træningsarbejde bag hans succes. Stol på det. Han trænede altid, som var det en kamp, og hver kamp spillede han, som var det en finale. Han var meget dedikeret, og han var mere disciplineret end de andre spilere.
- Han kom altid til tiden til træning, han var aldrig doven og arbejdede altid på at blive bedre. På den måde er han unik. Jeg vil pointere, at han er en spiller, der er anderledes i alle aspekter i forhold til andre unge, jeg har arbejdet med. Mange unge brasilianske spillere tror, at de er stjerner fra dag et, når de starter i en ny klub. Sådan var det ikke med Neymar.
Og så talte vi om brasilianske spillere som Adriano og Ronaldinho. Ronaldinho revolutionerede nærmest fodbolden, men hans stjerne fadede langsomt ud, mens Adrianos brændte ud, før han forløste sit enorme potentiale.
- Da Adriano kom til Europa, begyndte han at tjene mange penge, og han mistede fokus på fodbolden. Han festede i stedet for at være disciplineret, og gør du det, ja så falder du hurtigt i niveau.
Antal landskampe
7097
Mål pr. landskamp
0.650.34
Debut på landsholdet
2010
1999
Internationale trofæer
6
4
Højde
1.751.81
Vægt
6480
Hvem synes du er den bedste af de to?
- Ronaldinho ligner meget Neymar i forhold til teknik og hurtighed. Da han var på sit højeste i Barcelona, var han fantastisk: Han lobbede bolden to-tre gange over modstanderne, løb fra dem og ingen kunne stoppe ham, og han blev kåret til verdens bedste fodboldspiller. For at være helt ærlig så spørger jeg også mig selv, hvordan han kunne miste alt dette så hurtigt. Han var jo stadig ung, 27-28 år.
- Jeg håber, at Neymar bevarer motivationen. Jeg håber, at han aldrig taber modet.
OL-turneringen i fodbold går i gang 3. august som en tyvstart på OL.Brasilien er i gruppe med Danmark, samt Irak og Sydafrika.