Rio 2016

Rammer de overhovedet en tone rent? Her roder landshold rundt i nationalmelodi

Iraks fodboldlandshold leverede en fortolkning af deres egennationalmelodi, der lød en smule anderledes end den plejer.

Nogle fodboldspillere er blevet legendariske på at give en helt igennem inderlig og smuk præstation, når nationalmelodien skal synges før landskampene.

Tænk f.eks. bare på den italienske målmand Gianluigi Buffon.

Om det var Buffon som de irakiske fodboldspillere forsøgte at kopiere skal være usagt, men før kampen mod Brasilien natten til mandag gav de den i hvert fald fuld gas.

Selvom spillerne sang helt igennem, hvilket selvfølgelig fremkalder respekt, så kneb det lidt med at ramme tonerne.

Her på TV 2 SPORT var vi ikke ligefrem eksperter i sang, men da vi hørte irakernes fortolk i nat, så undrede vi os alligevel lidt. Er det sådan det skal synges?

Derfor har vi lige klippet lidt af Iraks nationalsang ind efter landsholdets version.

Vores umiddelbare dom er, at det ikke lyder helt ens, men hvad synes du?

Lyt selv med i videoen i toppen af artiklen.