Rio 2016

- Brasilianerne har ondt i fodboldkærligheden

Brasiliens OL-hold skal ikke bare slå Honduras, men vinde hele turneringen for at genvinde deres landsmænds respekt og passion.

Der bliver bandet af tv-skærmen, når Brasilien spiller fodbold under OL.

Folk på gaden er langt fra glade, stoltheden hænger i laser og nogle har helt vendt fodbolden ryggen under OL, fordi man enten frygter fiasko eller foragter de unge spillere i den berømte kanariegule trøje.

SE BRASILIEN-HONDURAS KL. 18 PÅ TV 2 PLAY

Spillerne er overbetalte, forkælede og går mere op i reklamer og marketing end selve spillet på banen. De bliver latterliggjort på de sociale medier, udskældt af de gamle kommentatorer og udstillet af karikaturtegnerne i aviserne.

Retfærdigt eller ej, så synes spillerne ikke at kunne gøre noget som helst rigtigt for tiden.

Forleden stod jeg på en bar og så Brasiliens kvartfinale mod Colombia for ligesom at prøve at tage temperaturen på folkestemningen.

Ved Neymars frisparksmål var det den ikke-eksisterende mur, der var skyld i, at Brasiliens anfører fik bolden i nettet. Ved Luans 2-0-mål var det målmanden, der fejlede og ikke Grêmio-angriberen, der genialt fangede ham på det forkerte ben. Og sådan var der så meget. Kærlighed var der ikke meget af.

Brasilien står i en OL-semifinale mod Honduras uden at have lukket ét eneste mål ind, men det har altså ikke ligefrem gjort Rogério Micales tropper til nationale kæledægger.

Og forude tegner der sig nu to scenarier. 

Det ene er en horrorfilm værdigt, det andet lyder næsten som et eventyr.

Brasilien kan ende i finale mod Tyskland, altså det land, der smadrede brasilianernes selvforståelse ved VM i 2014 med den berømte 7-1 massakre på Mineirão i Belo Horizonte.

Et nyt nederlag vil være lig med mere benzin på kritikernes bål, endnu en ydmygelse, mens en sejr omvendt vil have stor symbolsk betydning. 

En sejr i en OL-finale på Maracanã i Rio de Janeiro over Tyskland vil være historisk, fordi Brasilien aldrig har vundet OL-guld, og den kan formentlig fremtvinge noget, der minder om genvunden respekt for det brasilianske landshold blandt deres landsmænd og i resten af verden. Også selvom vi snakker OL-bold og ikke VM-bold.

Fodboldguld på Maracanã. Den slags er myte- og heltemateriale i den helt store skala, for der vil være fyldt på det historiske stadion, og der vil være larm og opbakning, så længe der er håb. Der vil være millioner af tilskuere rundt omkring på kloden.

Og først skal Brasilien lige forbi Honduras, og Tyskland forbi Nigeria, før vi står med drømmefinalen.

Det bliver ikke nødvendigvis let for Neymar og Co.

Brasilien mødte Honduras i kvartfinalen ved OL i London og måtte slås til det sidste for at hive en kneben 3-2-sejr hjem.

Den fantastiske opbakning, som de brasilianske kvinder fik i deres semifinale mod Sverige, den vil mændene også få, men tilskuerne vil være nådesløse, hvis de flopper.

Sidst Brasilien var på Maracanã var i finalen mod Spanien ved Confederations Cup i 2013 - en af de bedste brasilianske landskampe i nyere tid. Et inspireret brasiliansk hold foran et fanatisk brasiliansk publikum.

3-0-sejren over de forsvarende verdensmestre lignede begyndelsen til noget stort, men var i virkeligheden sidste skridt, før man snublede ned mod afgrunden.

En sejr i dag og en sejr i finalen, om det så bliver mod Nigeria eller Tyskland, kan være begyndelsen på noget nyt, måske på en ny æra. 

Alt andet vil være status quo eller det, der er værre.