Laudrup angriber DBU-direktør efter Qatar-tweet

I en mail til BT angriber Michael Laudrup direktøren for DBU, der har delt kritikken af Laudrups valg af klub.

Fakta: Michael Laudrup

Navn: Michael Laudrup

Født: 15. juni 1964

Spillerkarriere:

KB (1981), Brøndby (1982-83), SS Lazio (1983-85), Juventus (1985-89), FC Barcelona (1989-94), Real Madrid (1994-96), Vissel Kobe (1996-97), Ajax Amsterdam (1997-98)

Trænerkarriere:

2000-2002: Assistenttræner for A-landsholdet

2002-2006: Cheftræner i Brøndby

2007-2008: Cheftræner i Getafe

2008-2009: Cheftræner i Spartak Moskva

2010-2011: Cheftræner i Mallorca

2012-2014: Manager i Swansea

2014-2015: Cheftræner i Lekhwiya

2016 - Al Rayyan

Siden Michael Laudrup mandags officielt skrev under med Qatar-klubben Al-Rayyan har den danske fodboldlegende fået kritik for at vælge endnu et trænerjob i Qatar.

Dagbladet Information har blandt andet været ude i en leder, og skrive:

”Michael Laudrup var en stor spiller. Desværre lader det til, at han ikke er ret meget andet end det.”

Men overfor BT gør Michael Laudrup det klart, at han ikke giver meget for kritikken.

- Hvorfor er det i orden, at dansk erhvervsliv er repræsenteret i Qatar, hvor mange danskere har job, men undertegnede må ikke, skriver Michael Laudrup i en mail til BT

Informations leder blev senere retweetet af DBU’s direktør Claus Bretton-Meyer.

Noget som Michael Laudrup ikke giver meget for.

- Hvad angår direktøren fra DBU, så er det da godt at høre, at han stadig er til stede, da det efterhånden er længe siden, man har hørt udtalelser fra hans side.I starten af hans virke i unionen var han ellers meget aktiv med at udtale sig om alt og alle, skriver Laudrup til BT.

52-årige Michael Laudrup har tidligere trænet i Qatar, da han stod i spidsen for klubben Lekhwiya.

Siden Laudrup forlod den klub i 2015, har han været uden for arbejde, ind til han altså overtog trænerposten i Al-Rayyan