Dolberg efter imponerende hattrick: - Fantastisk dag
Kasper Dolberg var glad for sin egen og holdets præstation, efter han søndag scorede hattrick i Ajax' 5-0-sejr.
Kasper Dolberg kom i den grad i fokus, da han søndag eftermiddag lavede hattrick i den hollandske liga, hvor Ajax mødte Nijmegen.
Efter 18 minutter scorede Dolberg til 1-0, og bare fem minutter senere gjorde danskeren det også til 2-0.
Hattricket blev fuldendt, da Kasper Dolberg kort før pausen headede bolden i mål til 3-0.
Efter kampen var den danske angrebskomet, da også glad for sin egen præstation
- Det var en fantastisk dag, og vi spillede rigtig godt som et hold. Det var en fornøjelse at spille her, sagde danskeren til Ajax-TV, efter kampen som Ajax vandt med hele 5-0, og hvor Lasse Schöne også kom på måltavlen.
Dolbergs præstation søndag er bare en i en lang række af flotte præstationer fra den talentfulde dansker, og derfor kunne Ajax-TV’s journalist heller ikke lade være med at spørge ind til, hvor længe at klubben skal regne med at have Kasper Dolberg bliver i klubben.
- Jeg vil gerne blive i Amsterdam i lang tid, men når man gør det godt i Ajax, så er der en masse, der kigger med, men det forstyrrer mig ikke, konstaterede danskeren der skulle fejre den flotte præstation under relativt rolige forhold.
- Min familie er her, så vi skal lave noget sammen.
Du kan se alle Ajax’ mål øverst i artiklen.