Fodbold

Her er Danmarks VM-scenarier: - Selv med en sejr har Danmark kniven for struben

. Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Der er meget på spil, når Danmark i aften møder Rumænien i VM-kvalifikationen. Spiller, træner og ekspert er enige om, at det er en skæbnekamp.

- Det er alt eller intet. Det vil jeg gerne sige. Jeg tror, det er slut, hvis vi ikke vinder.

Sådan siger Andreas Christensen inden aftenens kamp på udebane mod Rumænien. 

Både Danmark og Rumænien er et stykke efter Montenegro og topholdet Polen, efter der er spillet fire ud af ti kampe.

Derfor kan man sige, at Danmark ikke har råd til at lade Rumænien gå forbi i VM-kapløbet. Den danske landstræner, Åge Hareide, erkender også, at aftenens kamp er vigtig.

- Man kan godt sige, det er en skæbnekamp, men hvis vi spiller uafgjort, behøver det ikke at besegle vores skæbne. Vi satser altid på at gå efter en sejr, men vi skal ikke risikere livet for at vinde kampen, hvis det ser lidt besværligt ud. Så må vi tage et point med hjem, siger Åge Hareide.

Det ser godt ud med en sejr, men Danmark har stadig kniven for struben.

Kasper Lorentzen, fodboldekspert TV 2 SPORT

STILLINGEN I GRUPPE E

Stillingen efter fire kampe:

  1. Polen - 10 point
  2. Montenegro - 7 point
  3. Danmark - 6 point
  4. Rumænien - 5 point
  5. Armenien - 3 point
  6. Kasakhstan - 2 point

En sejr og tre point

Ifølge TV 2 SPORT's fodboldekspert Kasper Lorentzen ser det godt ud med en sejr. Men han siger også, at andenpladsen ikke er hjemme, selvom Danmark skulle få tre point.

- Det ser godt ud med en sejr, men Danmark har stadig kniven for struben. Kampene skal stadig vindes for at holde trit, siger han til TV 2 SPORT.

Lyn-analyse

Det ser godt ud med en sejr, men Danmark har stadig kniven for struben. Kampene skal stadig vindes for at holde trit. Der er et pres på landsholdet, fordi der er blevet smidt nogle point, som var unødvendige. Det er nok andenpladsen, der skal sigtes efter, og det er bestemt en mulighed.

Det er altid svært at snakke om, når de andre heller ikke har spillet. Landsholdet kan selv klare det i de afgørende kampe, hvor der både er Montenegro og Rumænien tilbage. Der er en svær kamp ude mod Montenegro, som også selv har et svært program. De har jo også Polen, som de møder i aften.

En uafgjort og et point

Danmark skal formentlig vinde de resterede kampe for at spille sig direkte til VM, men uafgjort søndag vil holde liv i muligheden for en playoff-givende andenplads

- Med uafgjort skal resten stort set vindes. Hvis Polen vinder i aften, er der ingen som rykker fra med en uafgjort. Så derfor håber jeg på, at Polen stikker af, og så kan Danmark kæmpe om resten, siger Kasper Lorentzen.

Lyn-analyse

Med et uafgjort resultat kan tingene godt stadig lade sig gøre, man så har man igen lagt et unødvendigt stort pres på sig selv. Alt efter hvordan den anden kamp går, skal Danmark ud og have nogle svære udebanesejre mod Montenegro og Armenien, som også tidligere har forvoldt problemer. 

Med uafgjort skal resten stort set vindes. Hvis Polen vinder i aften, er der ingen som rykker fra med en uafgjort. Så derfor håber jeg på, at Polen stikker af, og så kan danskerne kæmpe om resten.

Et nederlag og nul point

Hvis Danmark skulle tabe i aften mod Rumænien er de ikke matematisk ude. Men Lorentzen siger dog, at det sender et skidt signal frem mod de kommende kampe.

- Danmark er ikke ude med et nederlag, men hvis det sker, så har landsholdet vist, at de ikke er dygtige nok, men der er ikke noget, der er afgjort.

Lyn-analyse

Danmark er ikke matematisk ude med et nederlag, men hvis det sker, har Danmark vist, at de ikke er dygtige nok, men der er ikke noget, der er afgjort.

Hvis både Danmark og Montenegro taber, og danskerne herefter vinder resten af kampen, overhaler vi dem alle sammen.

Så der er ikke noget, der er slut. Men hvis de ikke kan vinde over Rumænien, hvor svært får danskerne det så ikke mod Polen på udebane og mod Montenegro.

Efterårets uventede 0-1-nederlag i Parken til Montenegro har spoleret en ellers spillemæssigt godkendt kvalifikation, og en dårlig udebanestatistik taler imod Danmark i aften.

Det er 42 måneder siden, at Danmark senest vandt en kvalifikationskamp på udebane, og hvis det skal ske, er der nogle grundlæggende ting, som skal være på plads, mener fodboldeksperten.

- Landsholdet skal kende sin besøgelsestid. Hvis man tager kampen mod Polen, havde danskerne problemer med at skabe chancer, og så var der sårbarhed i forsvaret. Landsholdet vil gerne have bolden, og det skal så omsættes til chancer også, siger Kasper Lorentzen.

Danmarks resterende kampe

  • 26/3 Rumænien (U)
  • 10/5 Kasakhstan (U)
  • 1/9 Polen (H)
  • 4/9 Armenien (U)
  • 5/10 Montenegro (U)
  • 8/10 Rumænien (H)