Fodbold

- Pengene bliver tjent i Rotterdam og skyllet ud i lokummet i Amsterdam

Søndag kan Feyenoord vinde det hollandske mesterskab for første gang i 18 år. Det her er historien om en arbejderklub i en by, hvor fodbold er Gud.

Se Feyenoord-Heracles direkte på TV 2 SPORT søndag fra kl. 14.25.

Coolsingel-distriktet i hjertet af Rotterdam var proppet med mennesker den april-aften i 1999.

250.000 mennesker var på gaden for at fejre Feyenoords 14. mesterskab.

- Jeg husker især, da vi stod på rådhuset. Det var helt vanvittigt. Det var rigtigt, rigtigt stort, siger Jon Dahl Tomasson til TV 2 SPORT.

Den tidligere danske topangriber - og nuværende assistenttræner for det danske landshold - havde en stor andel i Rotterdam-klubbens mesterskab.

Han scorede 13 mål i sæsonen og kom også på måltavlen i 2-2-kampen mod NAC Breda den 25. april 1999, der endegyldigt sikrede Feyenoord mesterskabet.

- Det var min første sæson i Feyenoord. Det var stort. Det er stadig noget af det største, jeg har været med til, siger Jon Dahl Tomasson.

Tomasson har af to omgange spillet i alt syv sæsoner for Feyenoord, og han og familien bor den dag i dag fortsat i Rotterdam. Danskeren har faste billetter til Feyenoords stadion, De Kuip, og ser alle klubbens kampe live eller på tv.

Jon Dahl Tomasson scorede til 1-1 i 2-2-kampen mod NAC Breda, der endegyldigt sikrede Feyenoord det hollandske mesterskab i 1999. Video: TV 2 SPORT

Men siden den dag i 1999 har Feyenoord ikke vundet det hollandske mesterskab. Et faktum, der i Holland er noget nær ufatteligt. I Rotterdam må der bare ikke gå så lang tid mellem mesterskaberne.

- Folk hungrer vanvittigt meget efter en titel, og der bliver snakket meget om det, siger Jon Dahl Tomasson.

I dag har Feyenoord chancen for at gøre en ende på tørken. Med en sejr over Heracles i sidste spillerunde kan Rotterdam-klubben atter kalde sig hollandsk mester. Og vigtigst af alt: Henvise Ajax Amsterdam til andenpladsen.

'Folkets klub'

For at forstå hvorfor det nærmest er uacceptabelt, at Feyenoord ikke har vundet et mesterskab i 18 år, må man kigge på klubbens historie og meritter.

Feyenoords titler

Æresdivisionen: 14

Pokaltitler: 12

Den hollandske supercup: 2

Champions League: 1

Europa League: 2

Pokalskabet tæller blandt andet 14 hollandske mesterskaber, 12 pokaltitler, to UEFA Cup-triumfer samt en enkelt triumf i Den Europæiske Mesterholdsturnering i 1970, der var datidens Champions League.

- Det er jo en kæmpestor og traditionsrig klub. Det er den klub, der betyder aller-, allermest for folk i Holland. Det er holdet i Holland. De fleste har en svaghed for Feyenoord. Sådan er det bare.

- Jeg tror, det har noget at gøre med især traditionerne fra Europa-Cuppen. Og generelt den måde klubben samler mennesker på. Det er en følelse. Det er derfor, det hedder ’folkets’ klub. Man fødes til at være Feyenoord-tilhænger, siger Jon Dahl Tomasson.

Feyenoords mesterskab blev fejret eftertrykkeligt i centrum af Rotterdam i 1999. 250.000 mennesker festede i gaderne, indtil der udbrød kampe mellem politi og fans. Video: TV 2 SPORT

I Holland går klubben under tilnavnet 'De club van het volk', der oversættes til 'Folkets klub'.

Mikos Gouka er fodboldjournalist hos rotterdam-avisen Algemeen Dagblad, og han har fulgt Feyenoord tæt i årtier. Også ifølge ham er klubbens historiske meritter med til at gøre Feyenoord til noget helt særligt. For alle hollændere.

- Feyenoord er speciel på grund af historien. Det var det første hollandske hold, der vandt en europæisk turnering, og det er også det hollandske hold, der senest har vundet en europæisk turnering (UEFA Cup i 2002).

- Fanbasen er stor og stadion er specielt og altid udsolgt. Når de spiller i udlandet, rejser fansene med i tusindevis. De sammenligner det med en religion, siger Mikos Gouka til TV 2 SPORT.

Jon Dahl Tomasson fejrer det hollandske mesterskab sammen med holdkammeraterne og løfter trofæet foran hjemmepublikum på De Kuip. Video: TV 2 SPORT

Historien om en arbejderklub i en arbejderby

At langt de fleste indbyggere i Rotterdam har et forhold til fodbold og Feyenoord gik hurtigt op for Jon Dahl Tomasson, da han i 1998 kom til byen.

- Det er en fodboldgal by. Det kunne jeg mærke allerede ved første træning, da jeg lige var ankommet. Der var mødt 8-10.000 fans op til vores første træning i sæsonen. Der kan man mærke, hvor meget det lever i byen. Det at være Feyenoord-fan handler om håb. Også selvom det går galt, siger han.

Hvor Ajax Amsterdam ofte betegnes som den rige hovedstadsklub, så ses indbyggerne i Rotterdam i højere grad som arbejdere. Både af sig selv og af resten af landet.

- Vi må jo ikke glemme havnen, som er kæmpestor og bestemt spiller en rolle. Feyenoord er helt sikkert en arbejderklub. Det er der slet ingen tvivl om. Man plejer at sige, at ’pengene bliver tjent i Rotterdam og skyllet ud i lokummet i Amsterdam', siger Jon Dahl Tomasson.

Havnen i Rotterdam er Europas største og vigtigste, og den var i mange år også den travleste i hele verden. Et vigtigt knudepunkt, der har gjort Rotterdam til lidt af et handelscentrum. 

Fakta om Rotterdam

Indbyggertal: 633.471

Har Europas største havn

Har tre professionelle fodboldhold: Feyenoord, Sparta Rotterdam og Excelsior

Også AD-journalisten Mikos Gouka peger på havnen som en centralt omdrejningspunkt for fankulturen omkring Feyenoord. I hvert fald i et historisk perspektiv.

- Rotterdam er en arbejderby. De store spillere i Feyenoords historie er også spillere, der altid har arbejdet hårdt på banen som for eksempel Willem van Hanegem, Wim Jansen, John Guidetti og Jordy Clasie. Det er spillere, som ikke er født rige.

- Tidligere arbejdede mange fans på havnen, hvor de arbejdede hårdt for små penge. I weekenden ville de så se Feyenoord spille. Fansene identificerer sig på samme måde, som holdet spiller. Det handler om hårdt arbejde og om aldrig at give op. Feyenoord er en åben klub, hvor fansene kommer tæt på spillerne, siger Mikos Gouka.

'The Rotterdam Blitz'

Feyenoord-fansene ser sig selv som langt mere ydmyge og 'ægte' i forhold til fans af Ajax i hovedstaden.

Men for at forstå de mindreværdskompleks-lignende tilstande hos Rotterdams indbyggere og Feyenoords fans må vi gå endnu længere tilbage i historien. 

Den 14. maj i 1940, under anden verdenskrig, blev hele Rotterdams bymidte smadret af et luftbombardement af Tyskernes Luftwaffe. 'Blitzen i Rotterdam' gjorde, at byen og byens indbyggere måtte genopbygge og genopfinde sig selv.

- Jeg tror, man skal have anden verdenskrig med i fortællingen om Feyenoord. Det er en by, der har lidt rigtigt meget. Amsterdam og Rotterdam lignede hinanden på en prik før krigen - med kanaler og en kompakt bymidte. Og det har man bare ikke mere i Rotterdam, siger Jon Dahl Tomasson og tilføjer:

- Byen tog så den beslutning at bygge det hele op hu-hej-vilde-dyr. Og tænkte sig måske ikke så meget om. Man tog den billige løsning. Der er meget byggeri, der overhovedet ikke passer sammen og som er helt malplaceret.

Rotterdams hurtige genopstandelse gjorde, at byen blev domineret af triste betonbyggerier fra 50'erne og 60'erne, som i mange år holdt indbyggerne fast i et jerngreb af middelmådighed. 

En status, der efterhånden har ændret sig betragteligt. I dag er centrum af Rotterdam præget af flot arkitektur og skyskrabere. 

- Rotterdams officielle flag har sådan en grøn farve, der skal symbolisere håb. Nu har vi i anden omgang boet her siden 2008, og jeg synes, byen har ændret sig meget. Nu er den igen blevet pænere, og der sker en masse i byen, siger Jon Dahl Tomasson.

Økonomiske problemer

Den tidligere angriber forlod Feyenoord i 2002 efter fire succesfulde sæsoner, men i 2008 vendte han tilbage på en tre-årig kontrakt. Denne gang til en klub i store økonomiske vanskeligheder.

- Min anden periode i klubben var en dårlig periode, og der har virkelig været ondt i økonomien i rigtigt mange år. I mange år har der været ualmindelig dårlig ledelse, hvor alt gik galt. Der blev taget forkerte beslutninger. For det kan jo ikke være rigtigt, at så stor en klub ikke er blevet mester i 18 år. Det kan det simpelthen ikke, siger Jon Dahl Tomasson.

Mikos Gouka husker tydeligt, hvordan det økonomiske kaos kastede Feyenoord ud i en dyb, dyb krise op igennem 00'erne.

- I 2010 tabte man med 0-10 til PSV, og der var en gæld på 45 millioner euro (cirka 335 millioner kroner, red.). Der var kæmpe krise. 

- Men herefter gik lokale forretningfolk ind og købte 49 procent af klubben og laverede investeringer for millioner af euro. Siden da er klubben kommet tilbage lidt efter lidt, siger Mikos Gouka.

Det ultimative comeback

I 1999 var danske Jon Dahl Tomasson i centrum, da han var med til at vinde mesterskabet for Feyenoord. En tid, der selvfølgelig står klart i Mikos Goukas erindring:

- Leo Beenhakker var træner i klubben dengang, og han var yderst populær. Og Tomasson var ekstremt vigtig. Inden sæsonen havde bestyrelsen spurgt 'Leo', om han ville have Tomasson på holdet. Han svarede bare:

- Øh, er paven katolik?

Søndag kan Feyenoord så for alvor fuldende comebacket til toppen af hollandsk fodbold ved at besejre midterholdet Heracles på hjemmebane og dermed vinde det hollandske mesterskab for første gang siden 1999.

Denne gang med danske Nicolai Jørgensen som en helt afgørende figur. Danskeren er inden sidste spillerunde topscorer i Æresdivisionen med 21 sæsonmål.

- Man begyndte jo allerede tidligt på sæsonen at snakke om mesterskab. Trænere og spillere har holdt lidt igen, men omgivelserne har råbt og skreget på det hele sæsonen.

- Så det bliver spændende mod Heracles. Det bliver en nervøs kamp for Feyenoord, siger Jon Dahl Tomasson.

Feyenoord tabte 3-0 på udebane mod Excelsior

Og selvom et mesterskab vil blive fejret eftertrykkeligt i Rotterdam, hvis det lykkes, så bliver det med færre mennesker i gaderne end i 1999. Borgmesteren har således sørget for en begrænsning.

Rygterne går på, at der bliver plads til omkring 140.000 mennesker denne gang.

Heriblandt en dansker ved navn Jon Dahl Tomasson.