Fodbold

Film skal straffes i Premier League - indfører hårde konsekvenser

Spillere der filmer i engelsk fodbold, risikerer fra næste sæson karantæne. Det oplyser det engelske fodboldforbund.

Det skal have store konsekvenser at filme i engelsk fodbold fremover. Det har det engelske fodboldforbund, FA, bestemt på et møde torsdag, skriver BBC.

FA har nemlig indført muligheden for at straffe spillere, der filmer med op til to spilledages karantæne.

Hvilke spillere, der får karantæne og hvor lange tid de får, vil blive bestemt af et panel nedsat af FA. Panelet vil mødes hver mandag, hvor de så gennemgår weekendens kampe.

Bliver brugt i Skotland

Dermed kan en spiller måske slippe af sted med at snyde sig til  et straffespark i løbet af en kamp, men personen kan altså efterfølgende blive straffet af det nye panel.

Det er et panel bestående af en tidligere dommer, en tidligere manager og en tidligere spiller, der skal vurdere situationerne hver mandag efter runden er slut.

Ifølge mediet The Independent, så bliver de nye planer støttet bredt. Både English Football League, League Mangagers Association, Premier League og Professional Footballers Association går ind for det nye tiltag.

Selve ideen stammer fra Skotland. Her har de siden 2011 haft nedsat et panel, der ser situationer igennem.