Fodbold

Efter 13 år vender Rooney hjem til Everton

Wayne Rooney har underskrevet en toårig kontrakt med Everton.

Den engelske fodboldspiller Wayne Rooney skifter fra Manchester United til Everton på en to-årig kontrakt, skriver nyhedsbureauet AP.

31-årige Rooney skiftede fra Everton til Manchester United i 2004, og han har siden scoret 253 mål i 559 kampe for klubben.

- Det er en dejlig følelse at være tilbage. Jeg kan slet ikke vente med at møde holdet, komme på træningsbanen og komme ud og spille kampe, fortæller Rooney til Evertons hjemmeside.

- Den første kamp bliver meget emotionel for mig. Jeg er ikke kun tilbage, fordi dette er klubben, jeg støtter og er vokset op i. Jeg er tilbage, fordi jeg tror på, at klubben kan blive meget succesfuld, og det vil jeg være en del af.

Mens Rooney nu er klar for Everton, så er klubben tæt på at sende en spiller den anden vej.

Den 24-årige målsluger Romelu Lukaku er mere end parat til at forlade Everton til fordel for Manchester United, der i denne uge har forhandlet sig frem til en overgangspris.

31-årige Rooney skiftede fra Everton til Manchester United i 2004, og han har siden scoret 253 mål i 559 kampe for klubben.

Wayne Rooney begyndte at spille for Everton som 9-årig, og han har været fan af barndomsklubben hele sit liv. Han fik debut for Everton, da han var 16 år gammel.