Fodboldens helvede. Det grimmeste ansigt, selvom man ikke kan se det. Iklædt hætter gemmer de sig. Hvor fejt. Hvor usselt. Hvor ødelæggende. På Brøndby Stadion var det afstumpede voldsmænd, der fra FCK's afsnit tog fat i hegnet, i diverse ødelæggelses slagtøj, i ordensmagten, i fankulturen - og i egen dumhed. Vi har desværre set det før, men udsigten på Brøndby Stadion var modbydelig og hovedrystende i en særlig grad Ser man nærmere på videobillederne, står disse hooligans blandt ægte fodboldfans, der skræmte og chokerede er midt i det hele.

Fodboldens helvede. Det grimmeste ansigt, selvom man ikke kan se det. Iklædt hætter gemmer de sig. Hvor fejt. Hvor usselt. Hvor ødelæggende.

På Brøndby Stadion var det afstumpede voldsmænd, der fra FCK's afsnit tog fat i hegnet, i diverse ødelæggelses slagtøj, i ordensmagten, i fankulturen - og i egen dumhed.

Vi har desværre set det før, men udsigten på Brøndby Stadion var modbydelig og hovedrystende i en særlig grad

Ser man nærmere på videobillederne, står disse hooligans blandt ægte fodboldfans, der skræmte og chokerede er midt i det hele. Deres reaktion kom i forlængelse af Brøndbys fortjente mål, men det virkede som en nøje planlagt handling, forberedt med slagvåben og masker.

Og en bovlam ligegyldighed overfor begivenheden, overfor de nærmeste, overfor politiet - overfor alle.

Det virker ikke som om, de holder med - eller holder af. Udover volden. Den slags kan ikke tolereres. I dette tilfælde boomeranger det FCK og fodbolden generelt. Det er sportens bandekrigere.

FCK var hurtigt ude med langt mere end en beklagelse - for jeg tror ikke, nogen regner dette for FCK-fans.

Direktør Anders Hørsholt tog skarp afstand, han væmmes og græmmes. Han lovede på et splitsekund en tilbundsgående undersøgelse - og sanktioner. Ståle Solbakken tog den samme afstand og virkede rystet - det gør vi alle.

FCK-ledelsen holdt møde sent søndag aften:

- Vi vil gerne undskylde overfor Politiet, vores værter i Brøndby, vagter og alle de fans, der opførte sig ordentligt og fik en ubehagelig oplevelse her til aften. Det, der skete i Brøndby, var helt uacceptabelt for alle i F.C. København. Det er en skamplet for klubben, og vi har en nul-tolerance omkring alle former for vold i FCK.

Godt og nødvendigt brølt, løve.

Men hvor er vi henne? Dér hvor galninge ødelægger vores forhold til det at få en oplevelse på stadion, til det at tage den lille under armen til bold tæt på plænen, til det at synge egne sange og bruge det symbolske øv-horn, når de "andre" synger, til det at juble eller ærgre sig, til det at være til stede.

Vi har desværre set det før, men udsigten på Brøndby Stadion var modbydelig og hovedrystende i en særlig grad. Herefter følger oprydnings- og opklaringsarbejdet, hvor politi og FCK må gå hånd-i-hånd. De lovløse skal straffes.

Politi-myndighederne ordner deres. Fodbolden må udelukke de ansvarlige. Uden tolerance. Ingen skal finde sig i det længere.

Vi vil ikke se deres ansigter på stadion nogensinde mere. Det gjorde vi heller ikke denne søndag, de var bag masker. Men vi så volden vise det grimmeste fjæs.