Fodbold

Liverpool-ejere vil beholde Coutinho - men han vil væk

Der er kommet en uventet drejning i sagen om Liverpool-spilleren Coutinho.

FC Barcelona er interesserede, Liverpools ejere vil ikke sælge, og Coutinho vil selv væk.

Det er en sag, der er svær at følge med i, hvis man ikke har tungen lige i munden. 

Philippe Coutinho har fredag eftermiddag indgivet et officielt ønske om transfer. Det skriver Sky Sports.

Den melding kommer i kølvandet af, at Liverpools melding tidligere fredag kom med en konstatering på klubbens hjemmeside, hvor de skrev, at de ikke ville sælge ham.

- Vi ønsker at fastligge vores position i forhold til en transfer af Philippe Coutinho.

- Klubbens endegyldige standpunkt er, at ingen tilbud på Philippe vil blive overvejet, og derfor vil han være en del af Liverpool Football Club, når sommerens transfervindue lukker.

Men nu tyder meget på, at den sidst sætning ikke er skrevet i den sag.

Coutinho har været i Liverpool siden 2013, hvor den engelske klub købte ham i Inter.