Fodbold

Tidligere landsholdsspiller advarer mod at sige ja til DBU

Cecilie Breil Kramer er ikke interesseret i at stille op for DBU i tirsdagens VM-kvalifikationskamp og fraråder unge talenter at sige ja.

Dansk Boldspil-Union (DBU) kan få svært ved at stille med et hold til tirsdagens landskamp mod Ungarn, hvis de ikke når at blive enige med Spillerforeningen om en aftale til kvindelandsholdet. 

De nuværende landsholdsspillere nægter nemlig at spille VM-kvalifikationskampen, hvis de to parter ikke når til enighed. Og derfor kan DBU blive tvunget til at finde aktører, der ikke har noget på spil i de forhandlinger, som i øjeblikket er gået i hårdknude.

Og det kan altså blive svært. Det mener i hvert fald den tidligere landsholdsspiller Cecilie Breil Kramer.

- Jeg er ikke blevet spurgt, om jeg vil spille på tirsdag, men det er jeg heller ikke interesseret i, siger Cecilie Breil Kramer, der indtil sidste år var landsholdsmålmand, til TV 2 SPORT.

- Og jeg tror, at alle tidligere landsholdsspillere bakker spillerne 100 procent op i forhandlingerne, så jeg tror heller ikke, at de har en interesse i at stille op på tirsdag. 

Ved du, om andre tidligere landsholdsspillere er blevet spurgt?

- Nej, det ved jeg ikke. Jeg har ikke snakket med nogen eller hørt noget om, at nogen skulle være blevet spurgt – ikke endnu i hvert fald, siger Cecilie Breil Kramer.

Den nu forhenværende landsholdsmålmand, som sidste år indstillede karrieren efter fire år på holdet, tror i stedet, at DBU vil rette blikket mod spillere på ungdomslandsholdene.

- De har måske lidt sværere ved at sige nej og kan føle sig tvunget til at spille kampen. Men vi må håbe, at der er nogle forældre, som kan hjælpe dem med at se, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg håber, at de forstår, at de forhandlinger, der er i gang, også omhandler dem og deres fremtid. Og jeg håber i den grad, at de siger nej, hvis DBU spørger, lyder opfordringen fra den 30-årige eks-målmand. 

Overvejede selv at droppe landsholdssamling

Cecilie Breil Kramer mener, at den nuværende konflikt er kulminationen på mange års utilfredshed fra kvindelandsholdets side.

- Det her er helt sikkert et opgør for alle de år, hvor man har fået alt, alt for lidt, siger Cecilie Breil Kramer, der fik landsholdsdebut i 2012 og sammen med kollegerne flere gange har overvejet at sige fra siden da.

- Det er blevet diskuteret heftigt. Stort set hver eneste gang, jeg har været med landsholdet de sidste fire år, har vi snakket om, om det var nu, at vi ikke skulle dukke op til en samling, fordi det simpelthen var nok, og at vi ikke længere ville finde os i at blive behandlet, som vi gjorde af DBU, siger hun.

Cecilie Breil Kramer fortæller, at landsholdsspillerne i 2012 intet fik for at stille op for DBU. Inden EM i 2013, hvor det endte med danske bronzemedaljer, lykkedes det så for første gang spillerne at sikre sig en bonus for at være med til slutrunden.

Og efterfølgende har kvindelandsholdet også forhandlet sig frem til en lille bonus for at stille op til kvalifikationskampe, fortæller Cecilie Breil Kramer. 

Ser ikke spillerne som grådige

I sommer fik kvindelandsholdet sit folkelige gennembrud, da det blev til en EM-sølvmedalje i Holland efter et finalenederlag til værtsnationen.

Men vilkårene er stadig for dårlige, mener Cecilie Breil Kramer.

- Det, der er uretfærdigt, er, at landsholdet i to slutrunder i træk præsterer så flot, som det gør, men stadig har spillere, der er nødt til at arbejde ved siden af for at få økonomien til at løbe rundt. Og spillere, der ikke er forsikret, når de er af sted, hvis ikke de er det i deres klubber – og det er der altså mange spillere, der ikke er, siger hun.

Et af de økonomiske stridspunkter i den nuværende aftale går på de månedlige stipendiater, som nogle af landsholdets spillere modtager af DBU.

Parterne kan ikke blive enige om, hvor meget større disse stipendiater skal blive.

Ifølge DBU kræver spillerne en stigning på 342 procent. Kan du sætte dig ind i, hvis de opfattes som grådige?

- Nej, det kan jeg bestemt ikke sætte mig ind i, for det er så lidt, spillerne får i forvejen. Lige nu får de spillere, der får mest i stipendiater, 4000 kroner om måneden før skat. Det er ingenting. Og derfor er det klart, at en stigning på 342 procent lyder voldsomt. Men det skal ses i lyset af, at det er utrolig lidt, de får i forvejen, mener Cecilie Breil Kramer.

- Jeg kan sagtens forstå argumentet om, at kvindelandsholdet ikke generer lige så mange indtægter som herrelandsholdet, og at det derfor ville være urimeligt at kræve at få lige så meget, som herrerne gør. Men når DBU-formand Jesper Møller efter EM-slutrunden i Holland, går ud og siger, at man vil i top 4 til VM, og at man vil med til OL, så er man også nødt til at handle på det og give kvinderne nogle rimelige vilkår at arbejde og træne under.

Meget på spil

Hvis ikke Danmark stiller op til tirsdagens landskamp mod Ungarn, der i øvrigt er den første kvalifikationskamp frem mod VM, så risikerer de, at Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) vælger at udelukke kvindelandsholdet fra hele kvalifikationen - ligesom chancen for at komme til OL i 2020 glipper.

Har kvindelandsholdet og kvindefodbolden i virkeligheden ikke mere at tabe end DBU ved ikke at stille op mod Ungarn?

- Jo. Vi har rigtig meget at tabe ved det her. Men jeg tror, at det er rigtig vigtigt, at man ikke kommer ud i en situation, hvor man føler sig presset til at stille op. Jeg tror, at det er vigtigt at sige, at nok er nok, mener Cecilie Breil Kramer.

- Det her har været et emne, der har været aktuelt i mange år, og hvor vi tidligere har sagt: 'Hvis DBU ikke vil komme os i møde i de her forhandlinger, så er vi på et eller andet tidspunkt nødt til at sige, at vi ikke møder ind. Vi er nødt til at vise, at det er noget, vi kæmper for og føler, at vi har krav på'.  

Hvis ikke, der ligger en underskrevet aftale på bordet inden klokken 13.00 i dag, nægter DBU at føre forhandlingerne længere frem mod tirsdagens VM-kvalifikationskamp og vil i stedet påbegynde 'plan B'.

Spillerne nægter til gengæld at løbe på banen i Ungarn uden en aftale.