Danmark er tilbage som bedste hold i Norden

Det har været et spørgsmål om tid, men nu er det officielt, at det danske herrelandshold bliver seedet i playoff-runden til VM.

Fra 26 til 19. Og nu det bedste hold i Norden siden september 2015.

Danmark springer syv pladser frem pÃ¥ FIFAs verdensrangliste, der netop er blevet offentliggjort. Dermed overhaler det danske herrelandshold bÃ¥de Island og Sverige, der tidligere var nummer 22 og 23, mens Danmark var nummer 26. Nu er de to lande henholdsvis nummer 21 og 25. 

Norge, Finland og Færøerne var Danmark i forvejen foran pÃ¥ verdensranglisten.

Danmark bliver seedet

Selvom verdensranglisten sjældent har reel betydning, har den det i forbindelse med kvalifikationen til VM i Rusland i 2018.

Danmark endte som nummer to i kvalifikationsgruppen efter Polen, og blev med det samlede antal point i gruppen en af de otte nationer, der skal spille playoff.

Placeringen som nummer 19 gør, at Danmark er et af de fire lande ud af de otte playoff-nationer, der er bedst placeret på verdensranglisten, og dermed bliver Åge Hareides udvalgte seedet.

Det betyder, at herrelandsholdet kommer til at møde en på papiret dårligere modstander.

De fire seedede playoff-nationer er:

- Kroatien (11)

- Italien (15)

- Schweiz (18)

- Danmark (19)

Dermed kan landsholdet møde enten Nordirland (23), Sverige (25), Irland (26) og Grækenland (47).

Det bliver der trukket lod om tirsdag den 17. oktober.

Verdensranglisten ser ud således efter FIFAs opdatering den 16. oktober:

1. (1) Tyskland 1631 point

2. (2) Brasilien 1619

3. (3) Portugal 1446

4. (4) Argentina 1445

5. (5) Belgien 1333

6. (6) Polen 1323

7. (8) Frankrig 1226

8. (11) Spanien 1218

9. (9) Chile 1173

10. (12) Peru 1160

11. (7) Schweiz 1134

12. (15) England 1116

13. (10) Colombia 1095

14. (13) Wales 1072

15. (17) Italien 1066

16. (14) Mexico 1060

17. (16) Uruguay 1034

18. (18) Kroatien 1013

19. (26) Danmark 1001

20. (29) Holland 931

21. (22) Island 920

25. (23) Sverige 872

58. (59) Norge 620

74. (75) Finland 473

95. (93) Færøerne 363