Danmark møder Irland i playoff-kampene

Tirsdag eftermiddag blev der trukket lod til playoffkampene til VM. Se, hvem der skal møde hinanden, her.

Irland bliver modstanderen, som det danske herrelandshold skal forsøge at besejre over to playoffkampe.

Vinderen er klar til VM, mens taberen må se fodboldslutrunden næste år fra sofaen.

Irland og Danmark har mødt hinanden 13 gange tidligere. Senest i 2007, hvor Irland vandt 4-0 i Danmark. I alt er det blevet til tre danske sejre over Irland. Her skal landsholdet kigge tilbage til 1985, hvor Irland blev besejret med 4-1 på udebane.

En fysisk modstander

Christian Eriksen og co. var seedet til tirsdagens lodtrækning og var derfor sikre på at undgå store fodboldnationer som Kroatien, Schweiz og Italien i playoffkampene.

Kun de fire useedede hold, Nordirland, Irland, Grækenland og Sverige, kunne trækkes, fordi de havde en dårligere placering på verdensranglisten end Danmark.

Sådan endte lodtrækningen:

Nordirland - Schweiz

Kroatien - Grækenland

Danmark - Irland

Sverige - Italien

Holdene, der er nævnt først, starter på hjemmebane og slutter på udebane.

 Danmarks første kamp bliver spillet den 11. november, mens returopgøret bliver spillet tre dage senere. Begge kampe bliver spillet klokken 20.45.