Premier League-klub fyrer manageren

West Bromwich siger farvel til cheftræner Tony Pulis, efter at klubben ikke har sejret i ti ligakampe i træk.

Premier League-klubben West Bromwich har fyret cheftræner Tony Pulis.

Det meddeler klubben pĂĄ sin hjemmeside.

- Disse beslutninger bliver der aldrig taget let pĂĄ, men de er altid i klubbens interesse, siger bestyrelsesformand John Williams til West Bromwichs hjemmeside.

- Vi er i resultatbranchen, og fra afslutningen af den seneste sæson og i denne sæson hidtil har vores resultater været meget skuffende, siger han. 

Gary Megson, der er assisterende cheftræner, har foreløbig sagt ja til at tage over efter fyringen af Tony Pulis. 

Pulis blev i januar 2015 tilknyttet West Bromwich, hvor han fik titel af cheftræner.

Klubben ligger i øjeblikket fjerdesidst i Premier League, sĂĄ holdet er placeret lige over nedrykningsstregen. 

West Bromwich har ti point efter 12 kampe. 

Klubben vandt de to første ligakampe i sæsonen, men er uden sejr i de seneste ti kampe. 

De seneste fire kampe har West Bromwich tabt.

59-ĂĄrige Tony Pulis har tidligere stĂĄet i spidsen for klubber som Stoke og Crystal Palace. 

Han er den femte cheftræner eller manager, der får sparket i denne sæson i Premier League.

Tidligere er Frank de Boer (Crystal Palace), Craig Shakespeare (Leicester), Ronald Koeman (Everton) og Slaven Bilic (West Ham) blevet fyret.

Gary Megsons første opgave som chef bliver udekampen mod Tottenham, en kamp der bliver spillet på lørdag.