Unik forbindelse har udødeliggjort danske fodboldspillere på paradis-ø

- Da vi vinder finalen, går de 9000 tilskuere på stadion fuldstændig amok. De hopper og danser og vælter ind på banen. Lige pludselig hænger der 3-4 mennesker på ryggen af mig.

- De var simpelthen så glade. Jeg tænkte bare 'hvad sker der lige her?'

Der er masser af gode minder, når den nuværende AC Horsens-træner Bo Henriksen tænker tilbage på finalekampen i 2005 i hovedstaden Male på Maldiverne, hvor den passionerede, langhårede angriber sammen med holdet SC Victory vandt Presidents Cup og pludselig blev fodboldmester på eksotiske Maldiverne.

- Jeg scorede i finalen og blev turneringens spiller. Og pludselig står jeg og trykker Maldivernes præsident i hånden. Det er jo ikke noget, man lige gør hver dag, fortæller Bo Henriksen.

Men hvordan står man pludselig som dansk fodboldspiller blandt 9000 maldiviske mænd, der hylder dig og forsøger at koble sig fast til dine lange, lyse lokker?

For at svare på det spørgsmål skal vi helt tilbage til 1995. Et år, hvor en unik dansk-maldivisk fodboldforbindelse starter sin historie.

Maldivisk rigmandssøn i Vejle

For på en ellers helt normal træningsdag i Vejle Boldklub, som på det tidspunkt var en af de helt store klubber i dansk fodbold, dukker pludselig en maldivisk rigmandssøn op i Nørreskoven i Vejle.

Niaz, som han hedder, havde fundet sig en dansk kone og havde slået sig ned i Sønderjylland. Hans nu afdøde far, som gik under navnet Champa Star, ejede fodboldklubben Club Lagoons. Og de ville nu tage kampen op med de 'helt store' hold i maldivisk fodbold.

Derfor skulle Niaz forsøge at importere dansk fodboldtalent til koraløen i Det Indiske Ocean. Og sammen med den daværende toptræner i Vejle Boldklub, Ole Fritzen, blev to spillere hurtigt valgt ud til netop den mission. Pludselig var Ole Fritzens søn Kurt Fritzen sammen med Kim Nørholt på vej mod deres livs fodboldoplevelse.

- Jeg tænkte bare 'ja, tak. Lad mig komme af sted'. Vi var klar på en oplevelse. Vi vidste godt, vi ville være gode, men også, at det ikke bare ville blive en 'walk in the park'. Vi var hentet til klubben for at præstere, siger den nu 45-årige Kim Nørholt.

- Det var en drøm. En fodbolddrøm. Maldiverne rejste man ikke bare til i 1995.

I åbningskampen spiller Club Lagoons med Kim og Kurt mod storholdet SC Victory. En kamp, der ender 3-3 foran 12.000 tilskuere, og hvor Kim Nørholt scorer alle tre mål for sit hold.

- Det var en fantastisk debut. Fra den kamp blev vi nærmest forgudet. Vi blev set som to høje og kridhvide mennesker, der var kommet for at 'redde' dem og gøre noget ekstraordinært. De hang oppe på mig, hver gang jeg scorede, fortæller Kim Nørholt, der også husker tilbage på de vanvittige fodboldforhold, der dengang var på den nu kendte paradis-ø.

- Vi spillede i 35 graders varme og på en gammel havbund, der mest bestod af knuste muslingeskaller. Og fordi vi var gode, blev vi konstant mandsopdækket. Et af de andre hold havde hentet en kæmpe rumæner, der kun skulle løbe efter mig. Et andet valgte at mandsopdække mig med tre indfødte, der i 90 minutter hang på mine skuldre. Det var monstersvært, siger Kim Nørholt, der trods udfordringerne var den helt store stjerne på koraløen sammen med Kurt Fritzen.

- Inden Kim og Kurt kom til Maldiverne, havde vi så småt forsøgt at hente spillere fra Afrika, Sri Lanka og Europa. Men af vores få udenlandske spillere var Kim den mest talentfulde af alle. Han er nok den bedste udenlandske spiller, der nogensinde har været på Maldiverne. Han var altid omtalt i medierne. Hans teknik og solomål gjorde en kæmpe forskel, siger Mauroof Ahmed, der i 1995 var holdkammerat med de to danskere og i dag har taget træneruddannelser på Johan Cruyff-akademiet i Barcelona og trænet det maldiviske landshold og flere af landets store klubber.

Efter fire måneder rejser Kurt Fritzen og Kim Nørholt som planlagt tilbage til Danmark. Og i de efterfølgende år har Kim Nørholt tæt kontakt med flere forskellige fodboldforbindelser på Maldiverne. Skulle han selv afsted igen? Kunne andre opleve det samme? En forbindelse, der dog var svær, fordi de sociale medier som Facebook endnu ikke fandtes.

Først ti år senere - i 2005 - opstår der igen en unik fodboldmulighed. En mulighed, der for alvor skulle være med til at sætte fart i fodboldforbindelsen mellem Danmark og Maldiverne.

Kim Nørholt er nu 32 år og spiller i islandske Fram Reykjavik sammen med Bo Henriksen og Hans Mathiesen. Kim Nørholt er igen blevet spurgt, om han vil tage et par fodboldmåneder på Maldiverne - og i omklædningsrummet efter sæsonens sidste kamp i Island tænker Kim Nørholt hurtigt.    

- Har I planer - eller vil I med til Maldiverne?

- Det var næsten for godt til at være sandt. Og hvad skulle jeg ellers lave? Kim er fantastisk, og jeg havde set videoklip fra 1995, hvor han scorede et mål. Jeg troede, det var umuligt, men pludselig stod vi på Maldiverne og skulle spille Presidents Club for storholdet SC Victory. Det var en vanvittig kontrast med fodbold på Island og Maldiverne i samme årstal, siger Bo Henriksen.

Bo Henriksen og Hans Mathiesen skulle spille på banen, mens Kim Nørholt skulle være træner sammen med sin tidligere holdkammerat fra 1995 Mauroof Ahmed. I den prestigefyldte turnering går danskerholdet først videre fra gruppespillet. De vinder semifinalen - og sejrer også i finalen, hvor Bo Henriksen både scorer og kåres til kampens bedste spiller.

- År 2005 var Bo Henriksens æra. Han var fremragende og afgørende for, at vi vandt titlen. Jeg er heldig, at jeg har trænet Bo Henriksen. Vi kaldte Bo for 'Fyrtårnet fra Danmark', og Kim var i forvejen kendt som ’Magikeren’. Alle kendte i forvejen Kim som en helt, siger Mauroof Ahmed.

Noget, som Kim Nørholt blev klar over, da han efter triumfen skulle give hånd til præsidenten.

- Præsidenten sagde på engelsk: 'Hej, Mr. Kim. Dejligt at se dig igen efter 10 år'. Det var vildt, at han kunne huske mig. Jeg fik kæmpe applaus, selvom jeg ikke havde spillet. Jeg blev set som ham, der havde bragt noget, som gjorde, vi vandt. Og så blev vi ellers bare sendt af sted i to uger på alle mulige vilde resorts, dykkerture og yachts, siger Kim Nørholt.

- Alle vidste, hvem vi var, fordi finalekampen var blevet vist på tv. Så når vi kom ud på de små øer, blev vi nærmest forgudet. Vi kunne gøre, hvad vi ville, fordi vi havde vundet. Det var meget ekstremt, siger Bo Henriksen, der sammen med Kim Nørholt specielt husker en bestemt episode.

- Efter finalen ville vi så gerne drikke en øl og fejre sejren. Men på Maldiverne er der muslimske forhold, så man må ikke drikke alkohol. Men pludselig er der en lokal, der siger, jeg skal følge med ham. Så røg jeg ellers bare bag på en scooter og blev kørt ned til havnen og ind i en lagerbygning. Jeg får smidt en papkasse med Becks-øl under armen, og så kører vi ellers af sted i mørket og får øllene smuglet op på hotelværelset. Vi kunne være kommet i fængsel, hvis det var blevet opdaget, fortæller Kim Nørholt.

Efter to uger i det rene paradis på forskellige ferieresorts vender de tre danskere igen tilbage til kolde Skandinavien. Men for Bo Henriksen bliver gensynet med Maldiverne hurtigt en realitet. Blot to måneder efter får han nemlig muligheden for at spille et par turneringskampe og maldivernes FA Cup.

- Jeg fik skrevet ind i min islandske kontrakt, at jeg måtte holde pre-season på Maldiverne. Det var lidt sjovere end at spille i minus ti grader på Island. Det var genialt. Og SC Victory betalte endda min islandske klub, så jeg kunne blive i yderligere 14 dage. Jeg var der i næsten tre måneder og blev kastet rundt på 25 øer for at dykke, snorkle og fiske. Det havde kostet mig flere millioner, hvis jeg selv skulle betale, siger Bo Henriksen.

Siden har flere danskere været en del af fodboldforbindelsen til Maldiverne. I 2007 hjalp Bo Henriksen blandt andet Skjold-spilleren Anthony Tullberg med at få en kontrakt i SC Victory i halvanden måned for at deltage i netop Presidents Cup, hvor mesterskabet skulle forsvares.

Og i 2017 var blandt andet tidligere Vejle Boldklub- og Frem-spiller Jesper Fleckner på kontrakt på Maldiverne i ni uger.

- Fodbold på Maldiverne er blevet mere struktureret. Og nu spiller man også på kunstgræs. I dag har alle klubberne tre udlændinge og en asiat på holdet, som er lovligt. Det hele er meget etableret, så på den måde kunne jeg ikke genkende den stemning, som Bo Henriksen havde fortalt fra 2005. Men selvfølgelig bliver man behandlet utrolig godt, siger Jesper Fleckner, der hørte en del om de danske fodboldhelte fra 2005.

- Kim Nørholt er jo næsten blevet udødeliggjort på Maldiverne. Jeg hørte også om Bo Henriksen, men mest at han helst bare ville ligge ved poolen.

Noget som Bo Henriksen - med et stort smil på læben - gerne står ved.

- Jeg havde med i min kontrakt, at jeg måtte ligge ved poolen indtil kl. 17, hvor vi skulle træne. Oplevelser var også skrevet ind i min kontrakt, siger Bo Henriksen, der sammen med Jesper Fleckner både tror og håber på, at de enten selv eller andre på et tidspunkt skal retur til koraløen.

- Det er et vanvittigt sted og en fed oplevelse som menneske, så jeg er slet ikke i tvivl om, at der kommer flere danskere til Maldiverne for at spille fodbold. Og det kunne også være sjovt selv at komme tilbage og måske give lidt tilbage på et trænermæssigt niveau, siger Bo Henriksen.

- Jeg vil helt klart anbefale det til andre danske fodboldspillere. Og jeg skal måske også selv af sted igen. I februar fik jeg tilbud fra både den bedste og næstbedste række på Maldiverne, så jeg holder kontakten ved lige, siger Jesper Fleckner. 

Fra et maldivisk synspunkt er danske fodboldspillere i hvert fald utrolig eftertragtede.

- Vi har kontakter i Danmark og holder hele tiden øje med mulighederne. Så der kommer helt sikkert flere danskere til maldivisk fodbold. De har et godt navn her, fortæller Mauroof Ahmed.

Og også i Danmark er Maldiverne et eftertragtet fodboldland.

- Jeg kunne have sendt rigtig mange spillere af sted, men ofte er der noget praktisk, der står i vejen, fordi klubberne på Maldiverne kun skriver med 1-2 ugers varsel. Jeg vil også helst kun sende noget rigtig godt af sted, for det forventer de, hvis der kommer en dansker. Jeg er jo heller ikke agent. Men hvert år gennem de seneste 20 år har jeg fået 2-3 henvendelser fra klubber på Maldiverne, som søger danske spillere. Og når jeg søger spillere på Facebook, så får jeg altid 20-30 henvendelser fra danskere, der gerne vil af sted, siger Kim Nørholt.

- Jeg har endda kontakt med et par danske landsholdsspillere, der gerne vil afsted på deres sene år og slutte af på den måde.

En spiller, der ikke er på landsholdet, men som til gengæld meget vel kan være den næste danske spiller, der skal på fodboldeventyr på Maldiverne, er Vejle Boldklub-spilleren Kim Elgaard.

I 2017 var det planen, at Kim Elgaard skulle af sted med Jesper Fleckner.

- Min familie var sat ind i det hele, og rejsen var egentlig planlagt. Men så valgte jeg at skrive en ny kontrakt med Vejle Boldklub. Det var en meget svær beslutning.

Men Kim Elgaard har bestemt ikke lagt drømmen på hylden.

- Jeg er klar på at prøve noget nyt og spændende. Og Maldiverne er et godt bud. Der kommer et tidspunkt, hvor man har spillet nok gange på Skive Stadion - og så fedt er det heller ikke. Så nu vil jeg også gerne snart ud og have et fodboldeventyr, siger Kim Elgaard.

Om det bliver Kim Elgaard eller en helt anden, der fører den unikke fodboldforbindelse mellem Danmark og Maldiverne videre, må tiden vise. En ting er i hvert fald sikkert:

- Det er en kæmpe oplevelse - både på og uden for banen. Det er noget, man ikke kan købe for penge. Det er lærerigt og i det hele taget bare en smuk fortælling, siger Bo Henriksen.