VM fodbold

VM-fodbold i en unik ramme og på Danmarks største storskærm

Et nyt og unikt samarbejde giver dig mulighed for at mærke suset fra Danmarks VM-kampe uden at rejse hele vejen til Rusland.

Når Danmarks VM-slutrunde skydes i gang lørdag den 16. juni med nøglekampen mod Peru, kan du opleve kampen stående på plænen på Danmarks nationalstadion, Telia Parken, på en gigantisk storskærm.

Og så er der oven i købet gratis adgang for 26.000 tilskuere. Det kan lade sig gøre som følge af et samarbejde mellem TV 2 og Telia Parken.

Der er ligeledes VM-fest i Tivoli. Det er til kampen mod Australien den 21. juni klokken 14.00.

Fakta om arrangementet:

Selve kampen kan ses på en storskærm på hele 264 kvadratmeter – 22 x 12 meter. Der bliver tale om en af de største – hvis ikke dén største – storskærmsvisning i Danmark og sandsynligvis i hele Europa. Og så er der garanti for tørvejr, da taget på nationalstadionet som bekendt kan trækkes på. Selve kampen bliver i øvrigt vist i UHD (Ultra HD) på storskærmen.

- Det er aldrig set før ved et storskærmsarrangement i dén størrelse, så det er enestående. Det er samtidig helt unikt, at publikum får lov til at se VM-kampen stående på plænen på landsholdets hjemmebane. Når de 20.000 pladser på selve fodboldbanen er optaget, og når de 6.000 siddepladser på et par af tribunerne er besat, lukkes dørene, siger produktionschef Klaus Bøgeholdt, TV 2 SPORT.

Varm op med ræs

Portene til det unikke VM-arrangement åbnes klokken 14.00, og i de første tre timer kan tilskuerne se Le Mans-optakt og de første timer af 24-timers-løbet.

Fra klokken 16.30 er der fodboldoptakt direkte fra Parken til Danmarks første VM-opgør, der har kampstart klokken 18.00. Efter kampen må fodboldfesten fortsætte et andet sted, idet Parken lukker klokken 20.30.

Uanset vejret i København 16. juni garanterer TV 2 og Telia Parken tørvejr, når Danmark spiller. Arrangørerne følger nøje med i vejrudsigterne, og tre dage inden kampen besluttes det, om taget skal køres hen over Danmarks nationalstadion i forbindelse med VM-kampen.

Under VM i fodbold sender TV 2 i samarbejde med tre store tv-distributører sine VM-kampe i den ekstra skarpe tv-kvalitet Ultra HD/4K.

Varm op med ræs

Portene til det unikke VM-arrangement åbnes klokken 14.00, og i de første tre timer kan tilskuerne se Le Mans-optakt og de første timer af 24-timers-løbet.

Fra klokken 16.30 er der fodboldoptakt direkte fra Parken til Danmarks første VM-opgør, der har kampstart klokken 18.00. Efter kampen må fodboldfesten fortsætte et andet sted, idet Parken lukker klokken 20.30.

Uanset vejret i København 16. juni garanterer TV 2 og Telia Parken tørvejr, når Danmark spiller. Arrangørerne følger nøje med i vejrudsigterne, og tre dage inden kampen besluttes det, om taget skal køres hen over Danmarks nationalstadion i forbindelse med VM-kampen.

Under VM i fodbold sender TV 2 i samarbejde med tre store tv-distributører sine VM-kampe i den ekstra skarpe tv-kvalitet Ultra HD/4K.

VM-fodbold på DBU Tour

Det er ikke alene i Parken, du kan komme til at se VM-fodbold på storskærm med TV 2 i juni og juli. TV 2 er også i samarbejde med DBU, der tager på tur rundt til en række større danske byer og viser VM-kampe på storskærm. Du kan se planen for DBU Tour her.

I nogle tilfælde vil TV 2s VM-studie tage med rundt i landet, mens TV 2 på andre dage vil sende fra sit VM-studie på Kvægtorvet i Odense.

Også når Danmark spiller sin anden VM-kamp – torsdag 21. juni mod Australien – arbejder TV 2 på at lave et storskærmsarrangement i København. 

Du kan holde dig orienteret om storskærmsarrangementet i Telia Parken via Facebook.

Hvorfor er det kun i København?

Det er en helt speciel begivenhed, at plænen på hele Danmarks hjemmebane i Telia Parken kan indtages af fodboldfans, der samles om en stor landskamp. Den mulighed har TV 2 og Telia Parken skabt og valgt at tilbyde. Og eftersom Telia Parken som Danmarks nationalstadion og ligger i København, foregår dette arrangement alene i København.

Herudover er TV 2 i samarbejde med DBU om storskærmsarrangementer, der foregår i forbindelse med VM-kampe rundt omkring i landet. Programmet kan findes på dbu.dkhttps://www.dbu.dk/turneringer_og_resultater/alternativ_fodbold/dbu-tour/vm_straffe/tourplan

Koster det penge at se kampen i Parken?

Nej, der er gratis adgang til visningen af Danmark-Peru på storskærm i Parken.

Er der sidde- eller ståpladser, og kan man købe sig til bedre pladser?

Den ene langside vil blive åbnet med hele 6.000 siddepladser. Vi man hellere ned og stå på den græsplæne - som bl.a. var stedet, hvor Danmark spillede sig til VM - er der plads til hele 20.000 stående publikummer på plænen. Når disse tilsammen 26.000 pladser er besat, lukkes dørene.

Kan man købe mad og drikke?

Ja, og dette salg står Telia Parken for.

Må man medbringe sine egne drikkevarer?

Nej, det er ikke muligt. Men det er muligt – som ved andre begivenheder i Telia Parken – at købe drikkevarer.

Er der toiletter?

Ja.

Er der handicapvenlige forhold?

Ja.

Er der tag på Telia Parken?

Det besluttes tre dage inden kampen afhængigt af vejrudsigten. Hovedsagen er, at der bliver 100 procent tørvejrs-garanti, når man vælger at se VM-kampen Danmark-Peru i Telia Parken.