FIFA VM 2018

- Hareide har valgt sit VM-hold

KOMMENTAR

Åge Hareide har sit VM-hold klar før tid. Derfor er ingen af spillerne til eksamen i lørdagens landskamp mod Sverige i Stockholm. En kamp, der mere får prædikatet venskabskamp end en egentlig testkamp. For landstræneren har valgt sine 23 mand, som FIFA først skal have den 4. juni.

Hvem der ikke er med får vi først et fingerpeg om på søndag, hvor de første i den øjeblikkelige 27-mands trup får besked. At ikke alle fire fra overskudsboet skal vende samlingen i Helsingør ryggen, er fordi der stadig er to sikre kort med skader - Andreas Bjelland og Nicklas Bendtner. Men Hareide og hans assistent, Jon Dahl-Tomasson har de 23 navne klar.

Gætterierne har taget til i omegnen af landsholdstruppen, om hvem der bliver tilovers. Hareide skar bruttotruppen på 35 ned til 27 sidste weekend. Nu skal yderligere fire mærke den skarpe kniv.

Mit gæt er: Peter Ankersen, Mike Jensen, Martin Braithwaite og Kasper Dolberg. Jeg indrømmer, at det er et gæt, men det bygger på truppens sammensætning og træningernes udtryk. En anden i periferien kan være Lukas Lerager, hvis Hareide beholder Mike Jensen.

Andreas Cornelius kom skadet til samlingen tidligere i denne uge, men han har gjort så store fremskridt, at han nu træner med bold og deltager forsigtigt i spillet. “Jeg er der helt sikkert”, bedyrede han over for mig onsdag.

Derimod er Hareide stadig bekymret for Andreas Bjelland og Nicklas Bendtner. Bjelland har været under skarp bevogtning af en fysioterapeut og lavet specialøvelser hele ugen. Bendtner begyndte først i gĂĄr at løbe (meget) let, men mener selv han er 100 procent, “nĂĄr vi skal møde Peru” (den 16. juni, red).

Men det der bekymrer landstræneren er givetvis, at Bjellands skadesperioder har været mere hyppige end normalt i en karriere, og at Bendtner nu to gange har forladt banen før tid i Rosenborg på grund af skader. Hvor meget gemmer der sig i hans krop?

Det er jo ikke unormalt, at spillerne - selv med skader - melder sig klar til karrierens største begivenhed, en VM-slutrunde. Selvfølgelig lytter Åge Hareide til det, der kommer ud af en spillers mund, men han er nødt til at lytte endnu mere og intenst til lægestaben. Ikke fordi han ikke tror på sine spillere, men ambitionerne skal vejes op mod videnskaben.

Ved de to seneste slutrunder med dansk deltagelse - VM 2010 og EM 2012 - bar det præge af for mange spillere, der ikke var 100 procent. Det ødelagde træningerne, stemningen - og resultaterne. Vi så det også tilbage i den måske mest grelle slutrunde, EM i 2000.

Der arbejdes altsĂĄ pĂĄ en genopretning af de tre skadede spillere, sĂĄ meget at de ikke kommer i kamp mod Sverige lørdag. SpørgsmĂĄlet er, om Bjelland og Bendtner nĂĄr den næste og sidste testkamp mod Mexico den 9. juni. 

Christian Eriksen tager ikke til Stockholm de næste dage. Hans fokus ligger naturligt nok pĂĄ den anden side af Storebæltsbroen. Her har Sabrina taget plads i fødestilling til deres første barn. Og der er for langt fra den svenske hovedstad til Odense, hvor den kommende mor befinder sig.

Så det bliver mere en god afveksling fra træningspassene i Helsingør med kamp i det svenske end en egentlig VM-test for det danske landshold. Uden fire profiler. Men det giver plads til (formentlig) Krohn-Dehli i stedet for Eriksen, Andreas Christensen i stedet for Bjelland, Yussuf Poulsen i stedet for Cornelius og så en anden fra bænken i stedet for Bendtner.