Bendtner havde planer om at stoppe: - Jeg gad ikke det liv mere

De er vilde med Nicklas Bendtner i Trondheim. Ikke kun når han netter, men fordi de har fået en særlig dansker, der har inviteret nordmændene indenfor.

Ind i en verden, som de selv åbnede for ham.

Vi er på Lerkendal. Rosenborgs hjemmebane. Her er det Bendtner, der tager imod mig. Til det, der mere tager form som en samtale end et egentligt interview med standardproceduren spørgsmål-svar.

Fordi vi begge kan lide den form. Og føler os trygge. Jeg vil høre om Bendtner 2.0. Han vil fortælle om Bendtner 2.0.

- Jeg var så langt væk fra fodbold, mennesker og livet mentalt, som jeg kunne være.

- Jeg gad ikke det liv mere for at være helt ærlig. Det hang mig langt ud af halsen, og jeg følte ikke, at det tiltale mig længere, siger Bendtner, der i sommeren 2017 var langt fra spilletid i Nottingham Forest i den næstbedste engelske række. Han fortæller, at han "egentlig havde planer om at stoppe"

- Men så kom Rosenborg ind i billedet og sagde: "Prøv at høre. Vi forstår, hvad du siger, og vi ønsker egentlig bare, at du kommer tilbage til at være dig selv igen."

- Den følelse fik jeg faktisk ret hurtigt, da jeg kom til klubben. Måske hurtigere end jeg lige regnede med. Og som den ligesom kom, blev jeg på ny forelsket i fodbold, for jeg vidste, at det ikke var noget med, at min krop ikke var der. Det var bare mit hoved, der ikke var der længere.

- Det har jeg alt sammen fået tilbage nu og måske endda i en større grad, end jeg havde før, siger han.

Det bliver en god snak. En ærlig snak. Bendtner er igen i vater.

Han er alvorlig, og han citerer på nærmest lyrisk facon.

- Jeg har det meget med at forklare tingene på en speciel måde…

- Hvis du forestiller dig, at du har en statue, men den er overdækket af træer. Så kan solen ikke lyse ned på den. Jeg havde brug for at hakke alle træerne væk. Simpelthen. For at få lys ned på mig igen. Så jeg kunne blive mig selv og mærke varme og mærke ægthed, lyder det fra angriberen, der selv er stolt af sin impulsive og kreative metafor.

Før lort - nu lord

Han fortæller om sine ambitioner, sin ærgerrighed - og han smiler. Det er svært ikke at lade sig inspirere og smitte af det smil. Og det kommer fra en voksen Bendtner, der i glimt viser sin drengede side.

Jeg har altid holdt meget af Nicklas Bendtner - dog ikke så meget, når han dummede sig.

Men jeg er mest imponeret over hans genopstandelse, som han ikke har fået foræret, men har villet.

Han fik syn for naturen og dens brugbare muligheder, han fik en revideret omgangskreds, han fik fornyet tillid fra nordmændene, han tog fat i en modnet del af sig selv.

Han gik fra at have spillet, hvad der svarer til lidt over 24 ligakampe på fem sæsoner i Juventus, Arsenal, Wolfsburg og Nottingham Forest. En deroute fra Champions League til reserve på anden klasse i England.

2017 blev vendepunktet. Topscorer i den norske række med 19 ligamål og comeback i Parken efter 22 måneders landsholdsfravær.

En tilskuer havde medbragt et banner i nationalarenaen dén septemberaften, som rammede Bendtners forvandling ind på finurlig vis:

Før lort. Nu lord.

Landsholdets joker

Han siger selv, at det var sidste udkald. Åge Hareide kaldte, og nu er han udset som landsholdets joker ved denne VM-slutrunde, hvis han bliver sin lyskeskade kvit inden verdensmesterskabet. Et velkomment element i flokken efter to års fravær.

Han rundede 80 landskampe i marts og scorede sit 30. landskampsmål i playoffkampen i Dublin i november. Bendtner er landsholdets mest rutinerede spiller målt på både kampe og mål.

- Da jeg skifter til Rosenborg, tænker jeg ikke på landsholdet. Overhovedet. Jeg var slet ikke et sted, hvor jeg kunne tillade mig selv at tænke på landsholdet. Hverken fodboldmæssigt eller mentalt.

- Det var først, da jeg begyndte at score mål her og mærke, at formen var ved at være der, at jeg begyndte at kigge lidt efter, hvordan det gik med drengene. Altså uden at det bare var sms’er, men at jeg selv lige gik ind og tjekkede, hvordan det gik, hvordan så det ud og begyndte at spørge lidt ind til, hvordan det nye setup var. Hvordan Åge var træner.

- Landsholdet har altid betydet rigtig meget for mig. Jeg har nogle gange i klubperioder siddet ude med skader eller ikke fået spilletid. Der har jeg kunne komme hjem på landsholdet og stadigvæk performe der. Det var en stor ting for mig.

- Hvad der nu skal ske frem mod VM, hvad min rolle end måtte blive, handler ikke om mig eller om de 11 startere. Eller de 10, der sidder udenfor. Det handler om Danmark. Det handler om holdet, siger han.

Bendtner havde en trang og hang til at slå ud med de brede arme, men nu og her passer han ind. Han vil være med fra start i alle landskampe, men han accepterer også sin rolle som indskifter. Ikke kun fordi han er nødt til at rette ind.

Den udgave får vi heldigvis nok aldrig - en Bendtner, der ustandselig retter ind. Han gør bare tingene på en langt mere givtig måde i 2018-udgaven.

Bendtner er for alvor tilbage.