VM fodbold

- Det er et fodboldliv, der her blev sat i stå for Nicklas Bendtner

At holde ord er vel et menneskeligt påbud. Det var, hvad landstræner Åge Hareide gjorde, da han svingede kniven og skar Nicklas Bendtner og Andreas Bjelland fra VM-truppen.

Hareide har i dagene op til den endelige udtagelse af de 23, der skal til slutrunden i Rusland, gentagne gange sagt, at kun spillere, der var 100 procent, ville komme i betragtning.

Vi var mange, der troede, at Bendtner ville få særlig lang snor, men Hareide løsnede ikke knuden, og efter store overvejelser uden megen nattesøvn, lange samtaler med lægestaben og sin assistent Jon Dahl-Tomasson samt Bendtner selv blev det et “no go”.

På mange måder et modigt fravalg, men også et selvfølgeligt valg, når nu skadesituationen blev gjort op. Bendtners lyskenskade var ikke i så opadgående forfatning, at Hareide turde spille med tvivlen og egne præmisser. Klaphatten af for det.

Men Bendtner vil blive savnet - måske mere som Bendtner-profil end som betydningsfuld Bendtner-spiller. For det er faktisk længe siden, han virkelig har præsteret på det Bendtner-niveau, vi tidligere har jublet over.

At være i chok over Bendtner-fravalget er selvfølgelig en dramatisk tilstand, men det er overraskelsen, der peger hen mod det chokerende i, at han ikke skal til VM. For Åge Hareide har i den grad været begejstret for Bendtner - på og udenfor banen. I en jokerrolle fra bænken til banen. Han var sikker på udtagelse. Indtil lysken kom på tværs.

Det er et fodboldliv, der her blev sat i stå for Nicklas Bendtner. Ganske vist viste han sig som et mandfolk ved at rejse sig og ønske kammeraterne et godt VM, da han var blevet siet fra. Men jeg er sikker på, at hans humør var ligesom hans statement på Instagram - et kulsort billede.

Bendtner har arbejdet på dette VM - også indvendigt. Han har ændret sin tilværelse fra storby til norsk natur, han tog imod Rosenborgs fremstrakte hånd og mulighed, han sorterede i sin omgangskreds, han trænede seriøst, han begyndte at slikke solskin. Med et eneste mål for øje - VM-slutrunden.

Jeg besøgte ham for kort tid siden i naturskønne Trondheim og sad sammen med en mere reflekterende Bendtner, men stadig med det smittende, drengede smil. Han fordømte sin egen fortid udenfor fodbolden, han lovpriste kollektivet uden at glemme den naturlige ambition om at være først på holdkortet. Han var blevet en anden Bendtner - uden helt at slette den forhenværende.

Bendtner understregede, at han var tæt på et fodboldstop, indtil Norge kaldte. Han blev - som han sagde det - “nyforelsket i fodbold igen”, og så rakte han ud efter det, der for ham var (og forhåbentlig stadig er) det største: landsholdet.

- Det var ikke noget med, at min krop ikke var der, det var bare mit hoved, der ikke var der.

Og det kom så i vater som topscorer i Tippeligaen, landsholdscomeback, som glædede Hareide, holdkammeraterne og store dele af det danske fodboldfolk.

Drømmen om VM-slutrunden er brast, ballonen er revnet - nøjagtig som noget omkring lysken. Bendtner har ikke trænet med de andre i denne VM-samling, han har end ikke trænet med bold. Så på den måde var en sygemelding aktuel. Selvom han selv “garanterede”, at han ville blive klar - til kampen mod Peru (den 16. juni).

Det blev aldrig aktuelt at afprøve påstanden, Hareide tog beslutningen for Bendtner vel vidende, at skadede spillere i en slutrunde-trup giver ubalance i træningerne, i omgangen med medierne - og naturligvis allermest i kampene. Det har Jon Dahl-Tomasson af egen erfaring fortalt og gentaget overfor nordmanden.

En VM-trup uden Peter Ankersen og Mike Jensen, lidt som ventet, og Andreas Bjelland, der heller ikke kom under skadesradaren. Mega ærgerligt, at VM-holdet skal undvære ham efter mere end 10 af kvalifikationskampene, de fleste med Simon Kjær som sidemand. Og mega ærgerligt for Bjelland, der står med et andet problem… Han skal finde en ny klub. Han har sagt op i Brentford.

Men det giver nye muligheder til to unge, talentfulde spillere i Kasper Dolberg (20 år) og Andreas Christensen (22 år). Dolberg mere skarp i afslutningerne lige nu end Bendtner og med forventet plads, der hvor Bendtner kunne have siddet på bænken. Og AC som direkte afløser i det centrale forsvar i stedet for Bjelland.

Men indrømmet - uden at tage hensyn til de fodboldmæssige analyser: Jeg kommer til at savne Bendtner i den danske trup. De rød-hvide er blevet et smil og en profil fattigere.