VM fodbold

Nordmand, farfar, landstræner: - Nu stopper jeg og passer på familien, tænkte Hareide

Åge Hareide brugte den sidste uge i hjembyen Molde, før landsholdet mødte ind i VM-lejren. Flemming Toft besøgte nordmanden på Hareides hjemmebane.

Norge i nationaldragt. Solen står ganske højt. De misser med øjnene. Og smiler. Med korte intervaller hører man lykønskninger.

- Hip, hip, hurra.

- Gratulerer med dagen.

De er stolte, de nordmænd. Den 17. maj.

Også her i Molde, naturligvis. Et folkeoptog er på vej. Først børnene, senere foreningerne og de frivillige. Der er taget opstilling langs de små, krøllede gader. I alle aldre, i alle størrelser, i alle lag. De kender hinanden - eller de kender i hvert fald alle én.

Åge, Åge Hareide. Den danske landstræner.

- Det har jo altid været børnenes dag, den 17. maj. Det er en gammel tradition, som bliver holdt ved lige.

- Jeg ved ikke om de nye generationer bryder sig så meget om det egentlig. Men altså. Det er en fridag, lyder det med latter i stemmen fra landstræneren.

Han står som en selvfølge på fortovskanten i sin fine habit. Slipset er lettere lyseblåt, i højre hånd det norske flag på en pind. Han står med sin hustru, sin søn, sin svigerdatter og to børnebørn.

Nu stopper jeg og passer på familien.

Åge Hareide en decemberaften i 2012

Han hilser på alle - eller rettere alle hilser på ham. Dansk fodbolds nordmand.

Hareides hjemmebane

Vi har hilst på ham i fire dage på stribe. Til en snak om meget mere end 4-3-3 og presfodbold. Om hans interesser, om hans syn på livet, om hans forhold til havet som i den grad krammer Molde.

 - Man kalder Molde den blå by. Det er vandet og himlen med fjeldene imellem som giver den blå farve. som er fantastisk, fortæller Åge Hareide.

Om betydningen af at koble af, om hans menneskesyn. Om hvorfor han holder så meget af “Der er et yndigt land” og om forskellen på den norske og danske mentalitet.

Jeg fik også en snak med ham om den storslåede natur, der virker overvældende i Molde, men som rummer alt det, Hareide også står for.

Dette skue rund om Molde er bare helt fantastisk. Det er det flotteste panorama i verden.

Åge Hareide

Godt nok har han arbejdsadresse i København og er meget i Danmark, men det er her, han søger hen, når det skal tankes op på energi. Han tager hjem. Hjem til Molde, når der skal reflekteres og der skal være ro. Før landskampe og før verdensmesterskabet i Rusland.

- Herfra tager jeg masser af energi med mig. Du får ladet batterierne op herhjemme og det er vigtigt, at jeg har god energi, når jeg kommer hjem til spillerne. Også for mig selv.

- Jeg har altid været imponeret af, at danskerne, har en helt anden måde at leve på. I er mere optaget af hygge. Det tager jeg med mig den modsatte vej. Det tager jeg med hertil. Jeg er optaget af, at vi skal blive mere sociale. Vi nordmænd er ikke så gode til det. Vi er gode til det én gang om året. Den 17. maj. Men ellers er vi ikke så gode til det, siger han.

Droppede fodbolden for familien

Åge Hareide har forstand på mennesker, gør meget ud af at trives med dem omkring sig, gør meget ud af at skabe stemning. Han fortæller med alvor og indsigt - og smil. Højderyggen i fylket Romsdal lytter med. 

- Jeg tror, vi mennesker er nødt til at reflektere over livet nogle gange. Og det kan være godt at gøre, når det går godt, for det er ikke nogen selvfølgelighed.

Reflekterer du meget?

- Ja, når jeg har de stunder her, så gør jeg. Jeg tror der er vigtigt. Jeg forsøger at tage flest mulige kundskaber med mig i livet. Jeg tror det vigtigste er respekten for andre mennesker.

I 2013 stoppede du din trænerkarriere. Hvorfor?

- I 2012 fik min søn et handicappet barn med kronisk epilepsi. Hun får anfald og skal medicineres. Hun kan ikke gå, kan ikke tale. Har ingen koordination eller motorik. Jeg havde været væk fra familien længe og stod i Holland på et stadion i Enschede, hvor vi havde spillet mod Twente i Europa League med Helsingborg, og jeg tænkte: ’Nu stopper jeg og passer på familien.’

- Jeg fik arbejde på en ø uden for Molde, som har et stort gasanlæg og leverer til Storbritannien. Jeg var leder derude. Det var noget helt andet en fodbold, men også et godt tidspunkt for mig til at tænke mig om.

- Det var et valg, men det blev stille.

Men et følelsesvalg?

- Ja. Jeg så at familien sled og specielt min dreng og hans kone, men ting stabiliserede sig og jeg savnede fodbolden.

Nordmanden, der om lidt skal føre det danske fodboldlandshold gennem VM-slutrunden, kipper med flaget og gør klar til at sende børnebørnene afsted. Stolt som en rigtig farfar. Han er stolt over at vise sit land frem. Han er ham, der har gjort os danskerne stolte af vores landshold. Men han er også stolt over, at være ham, vi danskere gerne vil lege med. 

- Vi har en kæmpe anledning til at vise, at Danmark kan spille fodbold. Den skal vi benytte os af, for alle verdens øjne er på os nu.

- Jeg håber, vores spillere kan gå ud og vise, hvor dygtige spillere, de rent faktisk er. Det glæder jeg mig meget til.

Et møde med en nordmand, der har meget på sinde. På Hareides hjemmebane.