VAR fjerner de mest horrible fejl, men vi vil se, om prisen har været for høj

16x9
Det er første gang, at VAR er brug ved et VM i fodbold. Foto: Christof Stache / Scanpix Denmark

KLUMME:

Jeg holdt vejret i størstedelen af åbningskampen til VM. Ikke fordi det var nogen sindsoprivende fodboldkamp, men fordi jeg var spændt som en flitsbue på, hvordan den nye Video Assistant Referee-ordning – blandt venner omtalt som VAR – ville blive anvendt.

Jeg åndede lettet op efter slutfløjtet. VAR blev aldrig støjende for afviklingen, og dermed må vi sige, at systemet indtil videre er bestået. Men vi så faktisk en enkelt situation, som meget godt illustrerer, hvorfor det kan blive problematisk for fodbolden. I det 15. minut løber Ruslands højrekant i et overlap. Spilleren er offside. Ikke en af de tricky, som kan holde linjedommere vågne med mareridt om natten, men en ret simpel offside med luft mellem ham og forsvareren i flere sekunder.

Ved første øjekast undrede det mig gevaldigt, at linjedommeren ikke vinkede spilleren offside, men så kom jeg i tanke om udmeldingen fra Collina forleden. Han afslørede over for medierne, at linjedommerne er instrueret i ikke at vinke for tvivlsomme offsides. Viser det sig efter VAR-gennemsyn, at offsiden ikke skulle have været dømt, kan dommeren jo ikke genskabe friløberen.

Spillet vil uundgåeligt blive sat i gang med det, man populært kalder et dommerkast (selvom dommere af åbenlyse årsager er imod den navngivning). Det betyder, at vi vil se situationer, hvor linjedommeren mener, der er offside, men hvor han for en sikkerheds skyld ikke hæver flaget. Det er et problem. Det kan ende med lange angreb, hvor bolden måske endda ender i mål, hvorefter dommeren vil kalde bolden tilbage til midterlinjen, hvor offsiden oprindeligt fandt sted. Det er da irriterende.

Situationen i åbningskampen blev håndteret helt udramatisk. Få sekunder efter offside-afleveringen ender bolden alligevel ude af spil, og da to spillere endda er skadet, lægger omgivelserne nærmest ikke mærke til, at dommeren diskret fløjter bolden hen til målmanden for den forsinkede offsidekendelse. Nemt og bekvemt. VAR fra sin bedste side. Men så heldige er vi ikke altid, og jeg glæder mig virkelig til at se, hvordan dommerne vil håndtere de mest forstyrrende afbrydelser i spillet.

Bedre end ingenting...

Fortalerne for VAR fremhæver, at det under alle omstændigheder er bedre end alternativet. Den køber jeg. Hvis vi skal vælge mellem en skandaløs fejldom som afgørelse på VM-finalen eller det roderi, jeg lige har beskrevet, så hælder jeg også til, at vi må leve med de ”betingede angreb”, hvor alle har en fornemmelse af, at det alligevel vil blive fløjtet tilbage. Men det er uskønt.

Jeg må i hvert fald advare mod den helt ukritiske tiltro til, at VAR vil eliminere alle fejl. Se eksempelvis Europa League-finalen, hvor et forkert hjørnespark førte til et mål. Det vil VAR aldrig fange. Regelsættet beskriver bagatelgrænsen, så kun fire specifikke situationer må genvurderes: Forseelser der leder op til et mål, straffespark, direkte røde kort (og altså ikke andet gule) og så den sjældne situation, hvor dommeren har byttet rundt på spillere.

Igen vil fortalerne fremhæve, at bare fordi VAR ikke løser alt, så er det da godt, at det løser noget. Den køber jeg også. I mine øjne har vi indgået en pagt om at få fjernet de helt skandaløse fejl. Betalingen for dette er et potentielt hakket flow.

Jeg ved fra VM-dommerlejren, at FIFA har været meget opmærksomme på ikke at overdrive brugen af VAR. Italien går for at være nationen bag den mest succesfulde implementering af VAR, og de havde i gennemsnit 5,1 situation under review per kamp, set over en hel sæson. Det er en hel del. Her skal vi huske, at tv-dommerne i kontrolrummet jo konstant gennemser de foregående situationer, men kun forstyrrer dommeren, hvis de skønner det nødvendigt.

I de første par kampe ved VM har brugen af VAR været virkelig diskret. Men jeg vil gerne vove pelsen: Balladen starter for alvor, nĂĄr vi ser en situation, som ikke er objektiv mĂĄlbar. En grĂĄzonevurdering, hvor dommeren ude ved sidelinjens skærm kan argumentere for begge udfald. Tænk pĂĄ straffesparket i sidste minut i Champions League-semifinalen mellem Juventus og Real Madrid.

Der er solide argumenter for straffespark. Ligeså robuste argumenter for at springe det over. Sæt dig i dommerens sted. Det, du vælger, afgør kampen. Og billederne peger ikke på en oplagt løsning. Det er ikke en sjælden situation.

Jeg har siddet sammen med de bedste dommere i Europa og gennemset situationer, hvor vi ved håndsoprækning kunne konstatere, at der var vidt forskellige beslutninger. Kendelser i fodbold er meget sjældent sort/hvide. VAR vil givetvis fjerne de mest horrible fejl, men de næste par uger vil vise, om prisen har været for høj.