Insektsværme skaber alvorlige tilstande før Englands VM-kamp

Kampen mellem England og Tunesien kan risikere at blive forstyrret af både myg og såkaldte småmyg.

Store sværme af insekter skaber stor irritation i den russiske by Volgograd.

Så voldsomt, at det er et problem for de mange fodboldfans, der har indfundet sig i byen til VM. Frygten er, at det kan give problemer for de engelske og tunesiske spillere, når de mandag aften tørner sammen på Volgograd Stadion.

Ifølge The Guardian har byen Volgograd været vidende om, at sværmene, som primært består af myg, ville blive en plage.

For to dage siden fløj helikoptere over stadionet og nærtliggende marker og sprøjtede med pesticider. Sprøjtemidlerne skulle have fjernet et stort indhug af insekterne, men de er nu vendt tilbage til byen.

Den britiske nyhedskanal Sky Sports måtte blandt andet aflyse interviews med de engelske spillere, fordi værten Kaveh Solhekol blev angrebet af en stor sværm af insekter.

- Der er en første gang for alt. Jeg er netop blevet nødt til at aflyse en 'live' få sekunder før på grund af en invasion af fluer uden for det engelske holds hotel. Stort problem her i Volgograd. Helikoptere har brugt sprøjtet med gift mod insekter over stadionet i denne uge, skriver Kaveh Solhekol i et tweet.

Allerede tilbage i december gjorde det engelske fodboldforbund, FA, fans og spillere opmærksom på, at der kunne blive problemer med insekter.

Normalt er det forbudt at medbringe væsker i fanzonen foran stadion, men ifølge The Guardian har fans fået lov til at medbringe flasker med insektspray, fordi problemet er så alvorligt.

Kampen mellem Tunesien og England spilles mandag aften klokken 20 og kan ses på TV 2 PLAY.