- De græd som piger, siger kroat om argentiske spillere

Sime Vrsaljko mener ikke, at Argentina pressede kroaterne i starten af kampen, som Jorge Sampaoli ellers har sagt.

Du kan se samtlige VM-kampe på TV 2 PLAY.

- Jeg synes, at vi pressede Kroatien på deres del af banen.

Ovenstående citat stammer fra den argentinske landstræner Jorge Sampaoli og kommer efter torsdagens kamp mellem Kroatien og Argentina, hvor kroaterne endte med at vinde 3-0.

Sampaoli mener også, at Argentina var med i kampens begyndelse og var ovenpå. Det er den kroatiske forsvarsspiller Sime Vrsaljko ikke helt enig i. Han mener, at argentinerne gav op.

- Jeg ved ikke, hvilken kamp han (Sampaoli, red.) har set. Jeg så, at argentinerne smed sig rundt på jorden og græd som piger, siger Sime Vrsaljko ifølge Goal.

- Vi var hurtigere, bedre og havde større chancer. Argentina skal virkelige præstere mod Nigeria, hvis de skal videre gå videre fra gruppespillet.

- Argentina skal ændre noget

Lionel Messi, Argentinas største stjerne, var stort set usynlig mod det kroatiske mandskab.

Kroatiske Ivan Perisic fremhæver, at det kan skyldes, at Argentina ikke spillede sammen. Det kræver Messi, hvis han skal levere.

- Messi er den bedste, ligesom Cristiano Ronaldo er for Portugal, men man kan kun opnå noget, hvis man spiller som et hold. Argentina skal ændre noget, hvis de skal videre.

- Vi præsterede rigtig godt. Vi har seks point nu, og dem fortjener vi, men vi stopper ikke her. Vi vil slå Island også, siger Ivan Perisic til Goal.

Argentina skal spille nøglekampen mod Nigeria på tirsdag, og den kan du se på TV 2 PLAY.