Et helt regulært mål kan blive annulleret - sådan fungerer VAR
Som noget helt nyt bliver VM i Rusland afviklet med videodommersystemet VAR. Et system, der i den grad deler vandene.
Der er dem, der mener, at fejlagtige dommerskøn er en del af charmen og romantikken i fodbold. Og så er der dem, der mener, at spillets regler skal overholdes så sterilt som muligt.
Okay, ovenstående er nok at kridte banen lidt hårdt op, men faktum er, at der er få ting som VAR, Video Assistant Referee, der kan få sindene i kog hos fodboldelskere.
Helt enkelt sagt er VAR en assisterende videohjælpedommer, hvis overordnede formål er at klæde dommeren inde på banen bedre på i kritiske situationer. Her kan han sætte kampafviklingen på pause for enten at modtage direkte råd fra hjælpedommerne, der sidder og ser den givne situation igennem på en skærm - eller vælge selv at gennemse episoden på en skærm ved sidelinjen og dermed træffe sin beslutning på et mere oplyst grundlag.
Videodommerne har i alt 35 kameraer, som de frit kan bruge. Der er 33 broadcast-kameraer, otte af dem kan afspille i super slow motion, mens fire af dem kan afspille i ultra slow motion. Derudover er der to kameraer, der kun holder øje med, om der er offside.
Hvordan virker det, og hvornår må det bruges?
Kort fortalt er der fire slags situationer under VM, hvor VAR kan komme i spil.
- Mål/ikke mål
- Straffespark/ikke straffespark
- Direkte rødt kort
- Når dommeren tager fejl af en spiller ved eksempelvis gult kort
Dommeren kan altså ikke få hjælp fra VAR for at afgøre, om der er målspark eller hjørne. Eller ved gule kort, frispark eller offsidekendelser, der ikke ledte til mål.
Men alt bliver ikke nødvendigvis dømt om, selv om dommeren vil se på det en ekstra gang.
Hvis der er en tvivlsom kendelse i den ene ende, og det andet hold løber ned og scorer bagefter, og den tvivlsomme kendelse først efterfølgende udløser VAR, bliver målet annulleret, hvis det viser sig, at der eksempelvis var straffespark i første situation.
Netop dette skete i den hollandske Super Cup i 2017, hvor den danske Feyenoord- og landsholdsspiller Nicolai Jørgensen fik underkendt en scoring.
Hvis VAR-situationen bekræfter dommerens første vurdering, og at der ikke er noget i situationen, står scoringen.
Videodommersystemet er allerede indført i nationale ligaer i Italien, Tyskland og Holland, mens nogle pokalkampe i England også har haft systemet tilkoblet.
Første anvendelse var under klub-VM i december 2016, og det blev også anvendt ved Confederations Cup i 2017. Men VM bliver første gang, at en af de største, internationale turneringer skal prøve kræfter med videodommersystemet.
Processen
Der er tre trin i processen, når VAR anvendes.
1: Situationen opstår, hvor der kan anvendes VAR
2: Gennemsyn og råd fra videodommer, der har gennemset episoden på en skærm
3: Dommeren tager en beslutning om enten A) at følge rådet fra videodommeren B) selv at gennemse situationen på sidelinjen, og på det grundlag træffe en beslutning.
Baggrund og kritik
Ønsket om at reducere antallet af dommerfejl i fodbold er ikke nyt. Men metoden til formålet har længe være diskuteret.
Og indtil videre har kritikere af VAR påpeget, at den lange ventetid, som der kan være, når en dommer enten skal have råd eller gennemse situationen, er problematisk. Der er også sat spøgsmålstegn ved, hvad afgræsningen af videomaterialet skal være rent tidsmæssigt.
Enkelte gange har der også været deciderede skandaler med VAR, som først i maj, hvor VAR-billeder i en australsk kamp ikke opfangede, at der var tre spillere i offsideposition.
FIFA-præsidenten Gianni Infantino erkender også, at så længe VAR er et nyt system, vil der opstå fejl.
- Kommer der fejltagelser? Selvfølgelig. Uundgåelige fejltagelser. En vigtig del af det at dømme fodbold er den subjektive vurdering, og derfor skal vi altid stole på den menneskelige dom, som fra naturens side kan være fejlagtig. Og kun endnu mere, når man er under pres, siger han.
De danske landsholdsspillere er lunkne ved systemet, som de egentlig godt kan se logikken i, men som de ikke mener fungerer godt nok endnu.
- Det har potentiale til at blive godt, men det er ikke godt, siger Yussuf Poulsen.
Angrebskollegaen Nicolai Jørgensen har samme holdning.
- Det skal være bedre, end det har været indtil nu. Det skal ikke tage ti minutter, hver gang der skal tages beslutning. Det skal ske inden for et minut eller to, så vil det være godt, mener angriberen.
Ej heller efter VM-gruppekampen mod Australien var der stor begejstring over VAR hos de danske spillere, men det er der ifølge Brøndbys sportsdirektør Troels Bech en god forklaring på.
- Vi havde jublet over VAR-systemet, hvis det var Danmark, der havde fået straffesparket (mod Australien, red.). Jeg synes, det er et løft for retfærdigheden, men selvfølgelig er der er en pris. Jeg er ikke utilfreds, siger Troels Bech, der er fodboldekspert hos TV 2 SPORT under VM.
Se VAR-kendelsen mod Danmark i klippet herunder: