Flemming Tofts bud: Sådan starter Danmark mod Kroatien
KOMMENTAR
Meget ofte spiller Åge Hareide på ikke at tabe fodboldkampe. Nu er han tvunget til - og indstillet på - at spille på at vinde. For der er ingen anden udvej, hvis asfalten i det russiske stadig skal mødes af danske dæk. Fodbold-VM er nu udelukkende for vindere.
Revisoren fra Molde har tidligere regnet den ud, og hans såkaldte gameplan er fulgt til dørs med succes. I VM-turneringen lagde landsholdet ud med fuld fokus på Peru, den første modstander - vel vidende, at en entré i slutrunden med fuld plade ville sparke døren ind til det videre spil. Det lykkedes med 1-0.
Australien kom underligt og uhensigtsmæssigt i vejen efter Eriksens åbningsmål (1-1), men så kom en nøje bevidst strategi i spil mod franskmændene i erkendelse af, at uafgjort var nok til at sikre den videre rejse. Gameplanen blev aktiveret og fik følgeskab af en meget stram disciplin, der fik kritik for ikke at indeholde lidt mere offensivt, men alle aftaler blev holdt, og det var det vigtigste for Hareide - Danmark var videre.
Det skal med i efterbehandlingen af det danske gruppespil, at landstræneren smilede over, at målet var nået, men også at han rynkede panden og efterlyste bedre pasninger og langt mere fra offensiven.
Og nu følger en ny, veldokumenteret plan før mødet med Kroatien. Udarbejdet af Hareide, Jon Dahl og flere af spillerne - mest af alle Simon Kjær. Det gælder selvfølgelig om "at stå godt", "at arbejde for holdet" - men det handler i prioriteringen om at vinde.
Derfor kan vi vente at se en generel mere offensiv, dansk indgang på Nizhny Novgorod Stadion, der læner sig op ad sammenfaldet mellem Volga- og Oka-floderne i Ruslands fjerdestørste by 400 kilometer øst for Moskva. En by, der i store dele af Sovjettiden var lukket for udlændinge for at forsvare hemmeligheder omkring sovjetiske militærfaciliteter, og som nu er åben for dansk eller kroatisk VM-succes.
Mere fremadrettet uden at afdække den defensiv, der har været fundamentet for 18 kampe i træk uden nederlag og kun et mål scoret imod (Australien) i 2018. Måske med en Hareide-tanke om den gang “overfalds-bold”, der fuldstændig pillede pynten af Polen i Parken i september (4-0) og senere Irland i Dublin (5-1) - de to mest sprudlende kampe under den norske chef.
Hvis det er midlet, tror jeg på store, stærke - og hurtige - folk i front: Yussuf Poulsen, Andreas Cornelius og Nicolai Jørgensen.
De to sidstnævnte har et nært (fodbold)bekendtskab fra FC København og lidt mindre fra landsholdet, hvor de dog begge bidrog betydeligt, da Danmark satte sig markant på Kasakhstan (4-1), Polen (4-0) og Armenien (4-1) i kvalifikationen. Nicolai Jørgensen har hurtigheden, Cornelius fysikken - og når de lykkes, er de begge gode afsluttere med næse for at være de rigtige steder.
Spørgsmålet her er, om Hareide vrager Pione Sisto, som han før VM lagde op til, ville blive Eriksen nummer 2. Sisto har slet ikke været der under denne slutrunde, ærgerligt nok. For han kan/kunne bringe kreativitet ind i det danske spil. Og i bedste udgave suge noget af modstandernes opmærksomhed for netop Eriksen til sig.
William Kvist har bragt sig selv på tale trods sårbare ribben. Ingen tvivl om, at Kvist mentalt er i VM-mode, men er han det rent fysisk? Eller rettere - hvad gør et mere eller mindre bevidst kroatisk sammenstød ved hans skrøbelige brystkasse? Hareide (og Kvist) er nødt til at have det med i tankerne, for den slags er med al sandsynlighed med i de kroatiske forberedelser. Jeg synes, det vil være med for stor risiko at tage Kvist med.
Åge Hareide vil inderst inde helst have Kvist med, men han har en fuldgod erstatning i Andreas Christensen, som dækkede den 6'er nærmest perfekt mod Frankrig. Og på den position ligner de to hinanden, så valget må falde på AC. Det betyder genvalg til Mathias 'Zanka' Jørgensen som sidemand til Simon Kjær. 'Zanka' har gjort det godt som indhopper mod Peru og i hele kampen mod franskmændene.
Og så er der Christian Eriksen, som vi hver eneste gang forventer os så meget af. Fordi vi ved, han kan. Og vil. Så meget. Nuvel, han har disket op med et mål, en assist og en rasende mængde kilometers løb for holdet. Men vi ønsker at se Eriksen som Eriksen. Han skal have mere plads, og det skal de andre skabe. Landsholdets stjerne er som skabt til store kampe. Lad en af slagsen komme i aften. Så er Danmark kommet langt.
Det er et stærkt og seværdigt kroatisk hold, Danmark er oppe imod i aften. Med individualister i et kollektiv, der indtil nu har fungeret med hånden på hjertet som symbol på sammenhold og national stolthed.
Rent bord i tre kampe - 2-0 over Nigeria, 3-0 over Argentina, 2-1 over Island. Fra stjernehylden Ivan Rakitic (FC Barcelona), Mario Mandzukic (Juventus) og ikke mindst (jo, han er blot 172 centimeter) Luka Modric (Real Madrid), en af VM's bedste spillere indtil nu.
Kroatien kan spille på mange måder. Med en defensiv, der står lavt, med spil igennem Modric, der er deres svar på Christian Eriksen og med lynende omstillingsspil. Og der er så meget bold i dem, at det sætter tankerne i gang - hvad sker der med de kroater? De har teknisk stærke sportsfolk i verdensklasse i flere sportsgrene. Skisport, håndbold, basketball, volleyball, vandpolo, tennis - og fodbold. Et land, der har en million færre indbyggere end Danmark. Det er dem, vi skal lægge arm med i aften.
Og det er disse danske spillere, tror jeg og med forbehold, der skal skrive sig ind i VM-historien som endnu et dansk hold i en kvartfinale:
- Kasper Schmeichel
- Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Mathias Zanka, Jens Stryger Larsen
- Andreas Christensen, Thomas Delaney, Christian Eriksen
- Yussuf Poulsen, Andreas Cornelius, Nicolai Jørgensen