Flemming Tofts ubetingede VM-stjerne er 'en luftpude-plæneklipper'
KOMMENTAR: Frankrigs defensive juvel har gjort et stort indtryk på TV 2 SPORTs fodboldkommentator Flemming Toft.
Han er bare så ægte. I sit spil, i sin aura, i sin fremtoning. Denne lille mand med den store betydning. Det eneste sted han ikke har begge ben på jorden er, når han agerer på plænen. Min absolutte VM-stjerne, 168 centimeter N'Golo Kanté fra den vestlige omegn af Paris.
Karakteristikken af ham som person kommer fra dem rundt om ham. Og de er mange. Rundt om ham. For han har en evne til altid at befinde sig i centrum - på banen. Med en sniffende intuition til at forudse spillets udvikling og være der, hvor det er rigtigst for holdet. I stand til at lynvurdere om der skal tackles eller afventes. Han holder spillet igang og sætter modstanderen i stå.
Kanté gør de andre bedre på det franske VM-hold, som han gør det i Chelsea, som han gjorde det i Leicester. Uden selfiestang, nærmest selvudslettende. Ingen trang til at gøre sig bemærket, hvis det ikke lige var for hans fodboldkløgt.
I mine øjne verdens bedste defensive midtbanespiller, der summer rundt, som om græsset ikke må betrædes. Han er som en luftpude-plæneklipper, lydløs, effektiv. Selv stråene lægger sig.
Født og opvokset i den del af Paris-omegnen, hvor mange talentfulde drenge har flænset knæ og bare tæer, fordi asfalten tog al deres tid i leg med bolden. Men modsat så mange dystre fortællinger om det, der læner sig op ad Paris, så hører N'Golos barndomsområde i Rueil-Malmaison til i den såkaldt pænere stand.
Hans forældre kom til det franske fra Mali, 11 år før sønnen blev født i 1980, og det skulle blive fodbolden. Boulogne nær den engelske kanal tog sig af ungdomstiden, Caen senere, så et spring over dammen til Leicester City som han i 2015-16 blev mester med og kåret som den mest værdifulde spiller i Premier League - ikke målt i penge, men på banen.
Chelsea tog fat, og her var han igen manden med de mest værdifulde fødder, og det var i den grad med til at vinde et nyt mesterskab. Noget Eric Cantona havde gjort i 1993 med først Leeds og året efter med Manchester United. Back-to-back mester.
Beskedenhed, beskedenhed, beskedenhed. Ord der fortæller alt om Kanté i persongalleriet. Han har tjent sine klubber, han har tjent sine penge. Armbevægelserne passer dog bedst til en Austin Mini, hvor holdkammeraterne ikke går af vejen for en Ferrari eller Lamborghini.
- Biler siger mig ikke noget - jo, min Mini, sagde han til The Times i december 2016, hans første avisinterview.
På tv flakker hans øjne i nærmest forlegenhed over at stå der som en slags midtpunkt - det vil han hellere være på banen. Med sin fodboldkløgt, sin evne til at være overalt på klokkeslæt. En dynamo, hårdt arbejdende fra felt til felt, atletisk.
Kanté har gjort Frankrig bedre ved denne slutrunde, han har gjort enkelt-spillere bedre (blandt andre Paul Pogba), han har haft stor værdi i den franske succes. Med rygnummer 13. Et godt tal.
For mig den mest værdifulde spiller ved dette VM og stadig med et overskudssmil, stadig med den samme evne til at vende ryggen til skærmydsler og provokationer fra modstandere eller dommerkendelser, stadig med den udstråling af beskedenhed, der klæder en spiller i et spil, hvor egoerne står i kø.
N'Golo Kanté - min VM-stjerne.