Få forklaringen på, hvad DBU og spillerne strides om

16x9
Landsholdsspillerne vil ikke imødekomme DBU's ønske i forhold til kommercielle rettigheder. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Det er især de kommercielle rettigheder, der har stået i vejen for en ny landsholdsaftale. Få overblikket og forklaringen her.

Uenighed om en ny landsholdsaftale har kastet Dansk Boldspil-Union (DBU) ud i en ny konflikt med et af deres landshold.

Hvor det sidste år var kvinderne, er det nu herrelandsholdet, der er endt i en strid med unionen, om hvordan de fremtidige vilkår på landsholdet skal se ud.

Den største knast i forhold til en ny landsholdsaftale omhandler de kommercielle rettigheder.

Kommercielle rettigheder

En upræcis aftale fra 2015 endte med en voldgiftssag og en regning på tre millioner kroner til DBU. Derfor ønsker både DBU og spillerne helt klare linjer for, hvilke rettigheder parterne hver især har i forhold til reklamefremstød vedrørende landsholdet.

For at eksemplificere begrebet kommercielle rettigheder kan Christian Eriksen bruges. Tottenham-stjernen har ifølge medlem af Spillerrådet William Kvist været i problemer.

Landsholdet er sponseret af Hummel, som selvfølgelig gerne vil bruge landsholdets nok største stjerne som reklamesøjle og blikfang. Brugen af Eriksen i DBU-regi har derfor - ifølge Kvist - voldt Eriksen problemer med sin personlige sponsor, Nike.

DBU har ønsket klarere regler for de kommercielle rettigheder, mens det for spillernes vedkommende handler om omfanget. "Vi stiller meget gerne op for landsholdets sponsorer, men vi har jo også en række andre forpligtigelser til sponsorer på klubholdet og privat, der skal respekteres," som Christian Eriksen udtrykte det i en pressemeddelelse fra Spillerforeningen.

Ifølge spillerne vil DBU's krav i forhandlingen om de kommercielle rettigheder volde alle spillere problemer med deres personlige sponsorer.

DBU skrev i en pressemeddelelse lørdag, at unionen har ønsket mere fleksible regler, som "blandt andet handler om, at alle spillere stiller op til de fælles kampagner for landsholdets sponsorer."

I praksis vil spillerne ikke optræde alene på for eksempel et foto med forskellige tøjsponsorer, men hvis de er tre på billedet, er det i orden for spillerne. Det vil DBU gerne ændre, så de selv kan bestemme, hvilke spillere der er med hvor.

Overblik: Fra forhandling til sammenbrud

Den tidligere landsholdsaftale, der blev indgået i 2015, udløb efter sommerens VM-slutrunde i Rusland. I slutningen af juli blev forhandlingerne om en ny aftale genoptaget.

Den nu tidligere landsholdsspiller William Kvist blev i den forbindelse gjort til en del af Spillerforeningens forhandlingsteam.

Efter en periode med træge forhandlinger meddelte Spillerforeningen 20. august, at man ønskede at få en ny aftale på plads hurtigst muligt, så der ville være en afklaring før landskampen mod Slovakiet 5. september.

Mandag i denne uge - uden nogen ny aftale på plads - skrev DBU's seks lokalforeninger et brev til de danske landsholdsspillere, hvori de opfordrede spillerne til at tænke på helheden i dansk fodbold og ikke kun egen vinding.

- Mød nu hinanden og lad os sammen gøre lagkagen større og ikke mindre, lød det i brevet.

Landsholdsanfører Simon Kjær havde dog ikke meget positivt at sige om lokalunionernes opfordring.

- De kunne passende sende den opfordring til DBU's egne forhandlere, for det er DBU, der vil ændre stort set alting og lave en helt ny aftale på det kommercielle område med en masse nye krav. Det er ikke os, sagde han i en skriftlig udmelding til Jyllands-Posten.

Dagen efter - tirsdag - lød det fra administrerende direktør i DBU Claus Bretton-Meyer, at unionen havde imødekommet flere af de krav, spillerne var kommet med.

- Vi har tilbudt spillerne bedre forhold på en væsentlig række af de områder, de har efterlyst - og vi har i sidste uge imødekommet deres ønsker i forhold til de kommercielle vilkår.

- Nu bør vi få indgået en aftale, så vi ikke risikerer at stå i en situation med aflysninger og andre skadelige forhold, sagde Claus Bretton-Meyer til fodboldunionens hjemmeside.

Han mente også, at spillerne fik forkerte informationer om forhandlingernes fremgang.

Men den udmelding var ifølge William Kvist et forsøg fra DBU's side på at trække forhandlingerne ned i niveau og gøre det til en barnlig personsag.

På grund af den kommende uges landskampe satte DBU en deadline for en ny aftale til fredag 23.59.

Ultimatum fra DBU

Efter ikke at være nået til enighed inden den frist meddelte DBU lørdag eftermiddag, at forhandlingerne er indstillet.

I stedet tilbyder DBU, at spillerne kan spille landskampene mod Slovakiet og Wales under en delaftale. Samtidig gav DBU spillerne indtil søndag klokken 18 til at melde ud, hvorvidt de havde tænkt sig at møde op i landsholdslejren mandag.

De indstillede forhandlinger undrede direktør i Spillerforeningen Mads Øland, der gerne ville forhandle videre.

- Vi er indstillet på at forhandle dag og nat, indtil der er en aftale. Det undrer os meget, at DBU ikke er det samme. I stedet har de valgt at afbryde forhandlingerne, og dermed taber vi dyrebar tid, sagde han lørdag.

I forbindelse med indstillingen af forhandlingerne lørdag, bad DBU's bestyrelse unionens ledelse om at sikre gennemførslen af kampene mod Slovakiet og Wales.

- Hvis ikke kampene bliver gennemført, vil Uefa (Det Europæiske Fodboldforbund, red.) straffe os hårdt. Det så vi i forbindelse med de to kampe sidste år, hvor kvindelandsholdet valgte at udeblive, sagde Claus Bretton-Meyer lørdag.

Hvis landsholdstruppen, som Åge Hareide for nylig udtog til de to kampe, ikke søndag aften bekræfter, at de møder op mandag, vil DBU udtage andre spillere fra eksempelvis Superligaen eller 1. division.