Toft: Spillerne ligner taberne
KOMMENTAR
Spillerne ligner taberne i landsholdskonflikten. DBU står fast. Det blev et stop, som DBU-formand Jesper Møller sagde det i aftes - og dermed ikke mere at forhandle om på denne side af de to landskampe.
En klar markering fra den ene af parterne i den - for fodboldelskere - så trættende konflikt, der blev en realitet, da forhandlingerne om en ny landsholdsaftale lørdag blev indstillet med et ultimatum til spillerne.
Og hvis det står til troende, så er al spot nu på spillerne, selvom en fortsat tur i forhandlingslokalet havde været det mest oplagte og foretrukne. Men med DBUs udmelding kan spillerne blive dem, der må lægge sig ned.
Siger de 23 udvalgte i truppen "ja" inden DBUs deadline klokken 18 i dag, så har de givet kald på deres krav om en “aftale” - i hvert fald i første omgang.
Siger de "nej", er de sat af landsholdet og altså ikke værdige nok til at spille i nationaldragten.
Og lykkes det DBU at finde villige spillere til at afløse de oprindeligt udtagne, så er spillernes fagpolitiske organisation i splittelse - for hvor er solidariteten, hvor er sammenholdet så? Det kan kun betragtes som et generelt nederlag.
Vil spillere stoppe på landsholdet?
Så kigger vi lidt fremad. For vil DBU sanktionere de spillere, der lige nu er udtaget, hvis de melder fra - eller rettere ikke melder sig til? For det er sagen lige nu: De 23 landsholdsspillere skal ikke melde fra - de skal melde sig til. En besynderlig situation. “Hvis du vil på landsholdet, skal du melde dig til inden klokken 18.”
Og vil de spillere, der i givet fald ikke melder sig til i tide, og som dermed udtrykker utilfredshed med DBU, så overveje deres egen fremtid i landsholdsregi? Tanken er ikke utænkelig. Et fremtidens landshold uden Christian Eriksen, Simon Kjær, Kasper Schmeichel… det kan blive konsekvensen, hvis vi går spekulationernes vej - og hvis ikke der er en krammer mellem DBU og de nuværende spillere inden deadline i aften.
Melder de udtagne sig ikke til, bliver det betragtet som en “udeblivelse” - og så vil UEFA reagere over for spillernes respektive klubber. Der er en slags mødepligt på landsholdet, når man er udtaget. Og det er klubbernes ansvar at sørge for dette. UEFA kan sanktionere Tottenham, Leicester, Sevilla og så videre, hvis vi kommer så langt.
Kan Hareide leve med det her?
Så har vi landstræneren, Åge Hareide.
Han er tydeligvis ikke tilfreds med det her. Hans forberedelser er slået i stykker, fokus er på alt andet end det sportslige, han ved hverken ud eller ind få dage før nye, store opgaver. Nordmanden er nødt til at have et ben i hver lejr - det ene hos arbejdsgiverne DBU, det andet hos spillerne, som han skal få til at fungere og præstere. Hareide bliver målt på resultaterne, ikke på det fagpolitiske gnideri.
Kan han leve med det her? Ikke at vide, hvem der er til rådighed om et øjeblik. Bliver det serie 3-spillere, eller bliver det landets bedste? Og kan han fungere og præstere i dette inferno af støj?
Ét er hamrende sikkert: Spiller Danmark ikke Nations Cup-kampen mod Wales på søndag i Aarhus, så er landsholdet færdige i EM-sammenhæng anno 2020. UEFA vil straffe dansk fodbold med en stor bøde og ikke kun et 0-3-nederlag. Det er øjeblikkelig udelukkelse. Fodbolden har ikke brug for et hold, der ikke stiller op. Og Danmark har en betinget dom i forvejen efter kvindelandsholds udeblivelsen for et år siden.
Hvis - og vi er tættere på, at dette hvis bliver aktuelt - DBU ikke, trods det kontante stop for videre forhandlinger fra formand Jesper Møller, alligevel åbner for yderligere søndagssnak, så kan der tænkes i flere scenarier omkring de nuværende landsholdsspillere. Er det et farvel til de bedste, de mest markante? Vil Christian Eriksen, Simon Kjær, Kasper Schmeichel sige farvel? Og hvad med landstræneren? Kan han finde sig i det?
Følg med i næste afsnit af “Bolden ruller - eller gør den?”