Fodbold

Ekspert tror på det største nederlag i dansk landsholdshistorie

Kasper Lorentzen mener, at der er alt for stor niveauforskel mellem det danske og slovakiske landshold til, at et rekordstort nederlag kan undgås.

Nederlaget på 0-8 til Tyskland en majdag i 1937 er hidtil det største for et dansk herrelandshold i fodbold.

Onsdag aften er der stor risiko for, at det bliver overgået. Det vurderer TV 2 SPORTs fodboldekspert Kasper Lorentzen.

- Jeg tror, vi taber større, end vi nogensinde har gjort på et dansk landshold. Slovakiet har bare så meget mere kvalitet end de danske spillere, siger han.

TV 2 SPORTs fodboldkommentator Flemming Toft har dækket det danske landshold gennem næsten tre årtier. Onsdag er han til stede i Bratislava, hvor han skal observere det, der muligvis kan blive en ydmygelse.

- Man skal selvfølgelig forvente et stort dansk nederlag. Jeg håber ikke, det bliver en ydmygelse, men det kunne det godt gå hen og blive. Hvis det sker, så giver det endnu et sår til dansk landsholdsfodbold, fortæller Toft.

Afstemning

Hvordan går det Danmark i kampen mod Slovakiet?

BK Frem-spilleren Simon Skibsted var en af de spillere, som blev tilbudt at spille, men han takkede nej.

Han mener ikke overraskende, at spillerne i 2. division, hvor næsten alle spillere fra det alternative landshold til dagligt har hjemme, ikke har lige så højt niveau sammenlignet med modstandere som Marek Hamsik, Adam Nemec og Robert Mak.

- Vi er rigtig gode, men vi er bare ikke særlig gode i forhold til det slovakiske landshold. Jeg er bange for, det kan gå hen og blive rigtig grimt. Nu bliver nederlaget på 8-0 nævnt, og jeg er bange for, vi kan se noget i det leje eller værre, siger Skibsted til TV 2 SPORT.

Afstemning

Skal du se landskampen mod Slovakiet i aften?

Den vurdering er Kasper Lorentzen enig i. I sin karriere som Superliga-spiller nåede han at møde klubber fra nogle af Europas største ligaer, og der var niveauforskellen rigtig høj.

Derfor tør han ikke tænke på, når danske divisionsspillere og seks futsal-spillere skal møde slovakiske spillere fra europæiske topklubber.

- Alt ære og respekt for, hvad futsal-spillere kan, men de spiller på en meget lille bane uden den store fysik og det ene og det andet. Rent nærkampsmæssigt kommer de ud i noget, de ikke er vant til. Så ved jeg godt, 'bolden er rund', og det kan være, de laver et mirakel og lukker munden på os alle sammen, men der er alt for stor niveauforskel, siger fodboldeksperten.

Danmark møder Slovakiet onsdag aften klokken 20.45.

Her er det alternative landshold

Morten Bank

Morten Bank

Position: Målmand

Klub: Avarta

Niveau: 2. divison

Født: 19. november 1996 (21 år)

Værdi ifølge Transfermarkt: 25.000 euro

Tidligere klub: Vanløse

Beskæftigelse: Studerende

Foto: Avarta

Victor Vobbe Larsen

Victor Vobbe Larsen

Position: Målmand

Klub: Tarup Paarup IF

Niveau: 2. divison

Alder: 23 år 

Værdi ifølge Transfermarkt: ?

Tidligere klub: Glamsberg IF

Beskæftigelse: Salgskonsulent ved Fynske Medier

Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Christoffer Haagh

Christoffer Haagh

Position: Målmand

Klub: Jægersborg Boldklub (JB Futsal Gentofte)

Niveau: Futsallandsholdet, Futsalligaen

Født: 17. februar 1987 (31 år)

Værdi ifølge Transfermarkt (senest vurderet i 2008): 100.000 euro

Tidligere klubber: FC Nordsjælland, Vejle BK

Andet: Har spillet 46 kampe for futsallandsholdet

Beskæftigelse: Selvstændig

Foto: Martin Larsen / JB Futsal Gentofte

Christian Bannis

Christian Bannis

Position: Forsvar

Klub: Tarup Paarup IF

Niveau: 2. divison

Født: 4. januar 1992 (26 år)

Værdi ifølge Transfermarkt: 50.000 euro

Tidligere klubber: BK Marienlyst, FC Svendborg, Middelfart, Otterup B&IK, FC Fyn.

Andet: Har spillet ungdomsfodbold i OB

Beskæftigelse: Forsikringsrådgiver hos Topdanmark

Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Mads Priisholm Bertelsen

Mads Priisholm Bertelsen

Position: Forsvar

Klub: Tarup Paarup IF

Niveau: 2. divison

Født: 18. december 1994 (23 år)

Værdi ifølge Transfermarkt: ? 

Tidligere klubber: FC Svendborg, Broby, Næsby BK

Beskæftigelse: Studerende og lærervikar på Broby Fri- og Efterskole

Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Christian Bommelund Christensen

Christian Bommelund Christensen

Position: Forsvar

Klub: Jægersborg Boldklub (JB Futsal Gentofte)

Niveau: Futsallandsholdet, Futsalligaen

Født: 3. september 1989 (29 år)

Værdi ifølge Transfermarkt: ?

Andet: 3 futsallandskampe

Beskæftigelse: Uddannet snedker

Foto: Martin Larsen / JB Futsal Gentofte

Victor Hansen

Victor Hansen

Position: Forsvar

Klub: Frederikssund IK (JB Futsal Gentofte)

Niveau: Futsallandsholdet, Futsalligaen

Værdi ifølge Transfermarkt: ? 

Andet: Har spillet 1 kamp for futsallandsholdet. Frederikssund IK's formand, Jacob Levin Nielsen, siger til Sjællandske

- Victor er sådan set stoppet. Men hans fodboldcertifikat ligger hos os, og han har tilbudt at spille nogle kampe på andetholdet. Men ellers fokuserer han på futsal, hvor han spiller for JB Gentofte.

Beskæftigelse: Studerende på Københavns Universitet

Foto: Martin Hansen / JB Futsal Gentofte

Nicolai Johansen

Nicolai Johansen

Position: Forsvar

Klub: Vanløse IF

Niveau: 2. divison

Værdi ifølge Transfermarkt: ?

Foto: Vanløse IF

Daniel Nielsen

Daniel Nielsen

Position: Forsvar

Klub: Vanløse IF

Niveau: 2. divison

Født: 1. maj 1995 (23 år)

Værdi ifølge Transfermarkt: ?

Beskæftigelse: Studerende på Danmarks Tekniske Universitet

Foto: Vanløse IF

Kasper Skræp

Kasper Skræp

Position: Forsvar

Klub: Tarup Paarup IF

Niveau: 2. division

Født: 26. februar 2000 (18 år)

Værdi ifølge Transfermarkt: ?

Andet: Har spillet ungdomsfodbold i OB

Beskæftigelse: Studerende på Tornbjerg Gymnasium

Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Rasmus Gaudin

Rasmus Gaudin

Position: Midtbanespiller

Klub: Vanløse IF

Niveau: 2. division

Født: 19. august 1995 (23 år)

Værdi ifølge Transfermarkt: ?

Tidligere klubber: Virum-Sorgenfri

Andet: Har spillet ungdomsfodbold i Lyngby BK

Beskæftigelse: Studerende

Foto: Vanløse IF

Adam Fogt

Adam Fogt

Klub: Kastrup Boldklub (JB Futsal Gentofte)

Niveau: Futsallandsholdet, Futsalligaen

Position: Midtbanespiller

Født: 9. april 1993 (25 år)

Værdi ifølge Transfermarkt: ?

Andet: Har spillet ni futsallandskampe. Seniorleder i Kastrup Boldklub Tonny Juul sagde, da sæsonen startede, til Ligabold:

- Adam Fogt, fordi han er en maskine, der er her og der og konstant i bevægelse på banen.

Beskæftigelse: Studerer informationsvidenskab og kulturformidling på Københavns Universitet

Foto: Martin Larsen / JB Futsal Gentofte

Anders Hunsballe

Anders Hunsballe

Position: Midtbane

Klub: Greve Fodbold

Niveau: Danmarksserien

Født: 12. september 1992 (25 år) 

Værdi ifølge Transfermarkt: 25.000 euro

Tidligere klubber: FC Vestsjælland

Beskæftigelse: Dataanalytiker

Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Oskar Georg Høybye

Oskar Georg Høybye

Position: Midtbane

Klub: Vanløse IF

Niveau: 2. divison

Født: 29. november 1996 (21 år)

Værdi ifølge Transfermarkt: 

Tidligere klubber: Brønshøj

Andet: Har spillet ungdomsfodbold i Lyngby ungdomsfodbold

Beskæftigelse: Projektkoordinatorassistent

Foto: Vanløse IF

Christopher Jakobsen

Christopher Jakobsen

Position: Midtbane

Klub: Hillerød

Niveau: 2. division

Født: 14. september 1994 (23 år)

Værdi ifølge Transfermarkt: 25.000 euro

Tidligere klubber: Avarta

Beskæftigelse: It-studerende og arbejder i Nordea

Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Rasmus Johansson

Rasmus Johansson

Position: Midtbane

Klub: Hellerup Idrætsklub

Niveau: Futsallandsholdet, 2. division

Født: 4. april 1995 (23 år)

Værdi ifølge Transfermarkt: ?

Tidligere klubber: Hvidovre IF

Andet: Han satte i 2017 fodboldkarrieren i Hvidovre på standby og flyttede til Italien for at spille futsal på fuld tid for klubben Virtus Noicattaro. Han har 21 futsallandskampe og har tidligere spillet ungdomsfodbold i FC Nordsjælland. Desuden er han aktiv både på Youtube og Instagram, hvor han har henholdsvis cirka 15.000 og 20.000 følgere.

Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Kevin Jørgensen

Kevin Jørgensen

Position: Midtbane

Klub: Jægersborg Boldklub (JB Futsal Gentofte)

Niveau: Futsallandsholdet, Futsalligaen

Født: 20. februar 1987 (29 år)

Værdi ifølge Transfermarkt: ? 

Tidligere klubber: Har spillet 38 futsallandskampe

Beskæftigelse: Fængselsbetjent

Foto: Martin Larsen / JB Futsal Gentofte

Kasper Kempel

Kasper Kempel

Position: Midtbane

Klub: Skovshoved IF

Niveau: 2. division

Født: 16. april 1994 (24 år) 

Værdi ifølge Transfermarkt: 25.000 euro

Tidligere klubber: Greve IF, BK Frem, VSK Aarhus, Skive IK, Aarhus Fremad

Andet: Har spillet ungdomsfodbold i AGF

Beskæftigelse: Håndværker

Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Simon Vollesen

Simon Vollesen

Position: Midtbane

Klub: IF Skjold Birkerød

Niveau: Danmarksserien

Født: 26 januar 1998 (20 år)

Værdi ifølge Transfermarkt: 100.000 euro

Tidligere klubber: Lyngby BK

Andet: Er noteret for 10 kampe i Superligaen for Lyngby i sæsonen 2017/18

Beskæftigelse: Studerer økonomi på Københavns Universitet

Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Anders Fønss

Anders Fønss

Position: Angriber

Klub: Tarup Paarup IF

Niveau: 2. division

Født: 20 juni 1988 (30 år)

Værdi ifølge Transfermarkt (senest vurderet i 2009): 150.000 euro

Tidligere klubber: Otterup B&IK, B1909, Næsby bK, FC Fyn, SønderjyskE

Andet: Har ifølge Fyens Stiftstidende været fuldtidsprofessionel i SønderjyskE, hvor han fik en håndfuld kampe i 1. division. Men har er ikke noteret for nogen kampe i Superligaen

Beskæftigelse: Bådmekaniker på Vestfyns Marinecenter

Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Troels Cilius Nielsen

Troels Cilius Nielsen

Position: Angriber

Klub: IF Skjold Birkerød

Niveau: Danmarksserien

Født: 12. maj 1997 (21 år)

Værdi ifølge Transfermarkt: ?

Andet: Har spillet ungdomsfodbold i FC Nordsjælland og Lyngby. I juni 2017 blev han kåret som årets spiller for Lyngbys U19-hold efter en sæson, hvor han scorede 17 mål i 19 kampe. Hans evner til at score mål i ungdomstiden gav ham på et tidspunkt tilnavnet 'Goalmachine'. Hans daværende træner i Lyngby, Thomas Lollike, sagde om ham til klubbens hjemmeside:

- Han har helt unikke afslutningsfærdigheder med begge ben, han sparker knaldhårdt, han har flugtet den i kassen fra egen banehalvdel, og han har i den grad evnen til at afgøre fodboldkampe.

Beskæftigelse: Studerer jura på Københavns Universitet

Foto: Claus Bech / Ritzau Scanpix

Christian Offenberg

Christian Offenberg

Position: Angriber

Klub: Avarta

Niveau: 2. division

Født: 30. november 1987 (30 år)

Værdi ifølge Transfermarkt: 50.000 euro

Tidligere klubber: Hellerup IK, SC Egedal, Køge BK, Lyngby BK

Andet: Ankommer til landskampen i fin målform. I weekenden scorede han tre mål i 2. divisionskampen mod Marienlyst

Beskæftigelse: Account manager

Foto: Avarta

Daniel Holm Sørensen

Daniel Holm Sørensen

Position: Angriber

Klub: Skovshoved

Niveau: 2. division

Født: 7. marts 1995 (23 år)

Værdi ifølge Transfermarkt: 50.000 euro

Tidligere klubber: BK Frem, Hvidovre IF, Brøndby IF

Andet: Han står noteret for 8 ungdomslandskampe på U16-, U17- og U18-niveau. Han har spillet ungdomsfodbold i Brøndby IF, og blev som 19-årig i 2014 rykket op i førsteholdstruppen. En teknisk dygtig offensivspiller, der udmærker sig ved sin speed, blev han beskrevet dengang. Han nåede dog ingen kampe i Superligaen, før kontrakten et halvt år senere blev ophævet. 

Beskæftigelse: Arbejdsløs

Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Louis Veis

Louis Veis

Position: Angriber

Klub: Jægersborg Boldklub (JB Futsal Gentofte)

Niveau: Futsallandsholdet, Futsalligaen 

Født: 16. juli 1992

Værdi ifølge Transfermarkt: ?

Tidligere klubber: Allerød IK

Andet: Har spillet ungdomsfodbold i FC Nordsjælland. 33 landskampe for futsallandsholdet

Beskæftigelse: Teamkoordinator for et socialt idrætsprojekt, der hjælper unge med særlige behov

Foto: Martin Larsen / JB Futsal Gentofte

Transfermarkt, BT, Politiken, Ritzau