Danske forhandlinger i hårdknude – sådan er aftalerne i andre lande

Få overblikket over aftalerne i Sverige, Tyskland, England, Holland og Norge i artiklen.

Mens spillerne på det danske A-landshold rejste hjem til deres respektive klubber, var Danmark onsdag repræsenteret af 24 amatører fra 10 danske klubber, der til dagligt lever et civilt liv som alt fra studerende til fængselsbetjent.

De leverede et flot resultat og tabte 0-3 til et professionelt slovakisk hold.

Torsdag blev parterne enige om en midlertidig aftale gældende frem til 30.september.

Men det burde slet ikke være kommet så langt.

Det mener tidligere landstræner Morten Olsen, der kalder konflikten mellem DBU og spillerne ”uanstændig og unødvendig”. Og fra den tidligere landsholdsprofil, Klaus Berggreen, der var med på det succesfulde landshold i 1980’erne, lyder det, at man bør kigge mod udlandet:

- Problemstillingen må være ret let. Andre lande har jo samme problemstilling, så når man skal finde en løsning, må man jo se på, hvordan andre lande tackler det.

Man må jo se på, hvordan andre lande tackler det

Klaus Berggreen, tidligere landsholdsprofil

- Hvis en af parterne ikke ville acceptere en aftale, der ligner, hvad man får i andre lande, ville man jo få hele befolkningen imod sig. Så ville de være nødt til at makke ret. Derfor er der behov for en mægler, der kan sætte sig ind i, hvordan forholdene er i andre lande, og lave en løsning ud fra det, siger han til TV 2.

Og netop udlandet har TV 2 forsøgt at skabe et overblik over nedenfor:

Sverige

Norge

England

Tyskland

Slovakiet

Holland

Hvor går der galt i Danmark?

Den tidligere landsholdsaftale mellem DBU og landsholdsspillerne udløb efter VM i Rusland. Siden har DBU og Spillerforeningen forhandlet om en ny aftale, hvor kommercielle rettigheder har været en af de største knaster. Det drejer sig blandt andet om, hvad de enkelte spillere skal stille op til, når de er samlet med landsholdet.

DBU har ønsket klarere regler for de kommercielle rettigheder, mens det for spillernes vedkommende handler om omfanget af deres deltagelse.

En upræcis aftale fra 2015 endte med en voldgiftssag og en regning på tre millioner kroner til DBU. Derfor ønsker begge parter helt klare linjer for, hvilke rettigheder parterne hver især har i forhold til reklamefremstød vedrørende landsholdet.

Men hvor er det, at forhandlinger går galt i Danmark?

Ifølge Kenneth Cortsen, der er sportsøkonom ved Aalborg Universitet, kan der trækkes tråde til den danske model.

Hvis man står stejlt og ikke er kompromissøgende, er det svært at nå frem til en løsning

Kenneth Cortsen, sportsøkonom.

- Vi har en tradition i Danmark for at organisere os i fagbevægelser, da det handler om solidaritet og om at stå stærkere på den ene side. Men hvis man står stejlt og ikke er kompromissøgende, og det gælder begge parter, er det svært at nå frem til en løsning, siger Kenneth Cortsen med henvisning til Spillerforeningen på den ene side og DBU på den anden.

Der er et indbyrdes afhængighedsforhold, og hvis man skal skabe den bedst mulige brandsituation, skal man skabe de bedste forhold og associationer mellem parterne, og det skabes, hvis man samarbejder, siger Kenneth Cortsen.

Men det er lige nu svært, da forhandlingsklimaet parter imellem er meget anspændt.

Her henviser Kenneth Cortsen til, at forhandlingsklimaet er blevet ’stresset’ af de mange konflikter, som Spillerforeningen og DBU tidligere har været involveret i.

Det drejer sig blandt andet om aftaler for både kvindelandsholdet og U21-landsholdet indenfor det sidste år, men også herrelandsholdsaftalen fra 2015, hvor unionens nye ledelse med Claus Bretton-Meyer angiveligt måtte sande, at aftalen blev dyrere, end de havde fået lovning på af Spillerforeningens direktør, Mads Øland.

- Hvis parterne hver især har et anspændt klima er det jo ikke noget, der løsner op for en konflikt. Det kan nærmere skabe en situation, hvor man eskalerer en konflikt.

Man er nødt til at trække en streg og stille sig selv spørgsmål om, hvad der er bedst for dansk fodbold.

Kenneth Cortsen, sportsøkonom.

- Det har længe været hårdt mod hårdt, men man er nødt til at trække en streg og stille sig selv spørgsmålet om, hvad der er bedst for dansk fodbold, siger Kenneth Cortsen.

Og hvis man ikke kan komme længere end en midlertidig aftale, så kan det være, at man er nødt til at få en mægler med friske øjne ind i forhandlingsrummet, lyder det. Her fremhæver Kenneth Cortsen både Dansk Idrætsforbund og muligheden for at udvide Spillerrådet.

Danmark spiller søndag klokken 18.00 landskamp mod Wales i Nations League.

Landsholdskonfliktens forløb
2018
1. august
Landsholdsaftalen udløber
Den hidtidige aftale mellem herrelandsholdet og DBU udløber. Parterne er stadig ikke nået til enighed om en ny aftale, selvom de har forhandlet siden nytår.
20. august
Spillerforeningen melder ud
Efter en periode med træge forhandlinger meddeler Spillerforeningen 20. august, at den ønsker at få en ny aftale på plads hurtigst muligt, så der vil være en afklaring før venskabskampen mod Slovakiet 5. september.
27. august
DBU's seks lokalforeninger skriver brev
DBU's seks lokalforeninger skriver et brev til de danske landsholdsspillere, hvori de opfordrer spillerne til at tænke på helheden i dansk fodbold og ikke kun egen vinding.
- Mød nu hinanden og lad os sammen gøre lagkagen større og ikke mindre, lyder det i brevet.
27. august
Spillerne vil forlænge den gamle aftale
- De ønsker at forlænge den gamle overenskomst med DBU midlertidigt
- De tror ikke på, at de kan nå til enighed med DBU omkring spillernes rettigheder i forhold til deres personlige sponsorer
 
Thomas Delaney siger følgende til TV 2 SPORT:
- Vi har tilbudt at forlænge den gamle aftale, så den gælder, mens vi forhandler. Men det vil DBU desværre ikke, siger den danske landsholdsspiller.
28. august
DBU udskyder frist for aftale
På grund af de forestående landskampe 5. september og 9. september sætter Dansk Boldspil-Union (DBU) en deadline for en ny aftale til fredag 31. august kl. 23.59.
1. september
DBU indstiller forhandlinger og kommer med ultimatum
Da parterne ikke nåede til enighed inden fristen 31. august kl. 23.59, indstiller DBU forhandlingerne.
I stedet tilbyder DBU, at spillerne kan spille landskampene mod Slovakiet og Wales under en delaftale. Samtidig giver DBU spillerne indtil søndag 2. september klokken 18 til at melde ud, hvorvidt de har tænkt sig at møde op i landsholdslejren mandag 3. september.
1. september kl. 17.30
Spillerne afviser DBU's tilbud
Spillerne nægter at spille landskampene uden en ny aftale. Den tidligere landsholdsspiller William Kvist afviser DBU's ultimatum på vegne af Spillerforeningen.
- Vi er et kollektiv. Det er sådan, det har fungeret i 25 år. De har tilbudt et honorar for nogle kampe. Det er slet ikke det, vi er interesseret i. Vi er interesseret i at forblive et kollektiv. Vi er et hold, som kæmper for hinanden, og det er det, vi ønsker, siger William Kvist.
Med en kollektiv aftale mener Kvist, at landsholdet skal indgå i en fælles aftale for alle spillere, hvor DBU's nuværende tilbud egentlig er et tilbud til hver enkelt spiller, som de kan vælge at takke ja eller nej til.
2. september kl. 17.00
Spillerne tilbyder igen at forlænge aftale
Til TV 2 SPORT fortæller Thomas Delaney på vegne af Spillerforeningen, at den tilbyder DBU en forlængelse af den gamle landsholdsaftale, så den løber frem til 1. oktober.
- Vi tilbyder nu at køre videre på den aftale, vi har haft de seneste fire år, som vi er meget tilfredse med, og som har virket. Lad den køre en måned til og giv os lidt tid. Vi vil rigtig gerne spille de her kampe, og hvis vi kører videre på den gamle aftale, som har fungeret, så giver det god tid til at forhandle videre, siger Delaney.
2. september kl. 18.00
DBU's deadline for ultimatum er overskredet
2. september kl. 18:45
DBU afviser spillernes tilbud - betragter det som afbud
Det oplyser DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer, til Ritzau:
- Derfor må vi betragte det som et afbud, og at spillerne ikke ønsker at stille op til de to kampe, der kommer i næste uge.
3. september
DBU kontakter danske klubber
I forsøget på at skrabe et landshold sammen kontakter DBU først Superligaklubberne og siden klubberne i 1. division og 2. division.
Landsholdsspillerne, der planlægger at mødes i København mandag aften, opfordrer landets spillere til at sige nej til landsholdet.
3. september omkring middag
DBU udtrykker bekymring
DBU har efter alt at dømme problemer med samle spillere nok sammen fra Superligaen og har derfor sendt en e-mail til klubberne i 1. og 2. division, hvori der blandt andet står:
- Bekymringen er derfor, om vi overhovedet når i mål, hvorfor vi ser os nødsaget til nu at kontakte jer som ansvarlige i 1. og 2. division og bede om samme støtte.
3. september
Hareide bliver hjemme - DBU skal finde ny træner
Ikke nok med at DBU skal sammensætte et helt nyt landshold til denne uges landskampe, fodboldunionen skal også finde en ny landstræner.
Åge Hareide kommer såldes ikke til at stå på sidelinjen, når Danmark møder Slovakiet 5. september og Wales 9. september.
4. september
Futsal- og divisionsspillere melder sig klar
Ifølge TV 2 SPORTs oplysninger har flere spillere fra det danske futsallandshold og spillere fra 2. division meldt sig klar til venskabskampen mod Slovakiet.
Der er tale om over halvdelen af den seneste trup fra futsallandsholdet. Derudover gælder det også fem spillere fra 2. divisionsklubben TPI - Tarup Paarup IF og Christian Offenberg og Morten Bank, der begge spiller i Avarta.
4. september kl. 13.00
De første spillere på vikarlandsholdet bliver offentliggjort
To spillere fra 2. divisionsklubben Avarta er udtaget til landskampen mod Slovakiet. Den ene er angriberen Christian Offenberg. Ifølge TV 2/FYN har fem spillere fra 2. divisionsklubben TPI - Tarup Paarup IF også takket ja til at spille.
4. september kl. 14.00
John 'Faxe' Jensen præsenteres som landstræner
Det bliver den tidligere europamester fra 1992 John 'Faxe' Jensen, der skal stå i spidsen for landsholdet i venskabskampen mod Slovakiet. Det bekræfter DBU over for TV 2.
4. september kl. 15.00
DBU bekræfter, at Danmark stiller med vikarlandshold mod Slovakiet
Danmark kommer til at spille mod Slovakiet onsdag aften samt Nations League-kampen mod Wales i Aarhus søndag 9. september. Det bekræfter DBU, der har udtaget et alternativt landshold, som unionen selv vælger at døbe 'vikarlandsholdet', til kampene.
5. september
Vikarlandsholdet taber 0-3 til Slovakiet
Danmarks midlertidige landstræner John 'Faxe' Jensen og vikarlandsholdet taber venskabskampen i Slovakiet onsdag 5. september med 0-3.
6. september
DBU og Spillerforeningen indgår midlertidig aftale
Efter lang tids tovtrækkeri mellem DBU og Spillerforeningen, hvor ingen af parterne var villige til at give sig i forhandlingerne, er parterne nu nået til enighed om en midlertidig aftale, der løber frem til 1. oktober.
9. september
Danmark slår Wales i Aarhus
Danmarks 'rigtige' landshold tager hul på Nations League med en 2-0-sejr over Wales. Christian Eriksen bliver dobbelt målscorer og bringer sig dermed op på 25 mål i alt for A-landsholdet.
29. september kl. 13.00
Bestyrelsesmøde i DBU
Denne lørdag er der bestyrelsesmøde i DBU. Her forventes det, at bestyrelsen får forelagt det, som man eventuelt er kommet frem til i forhandlingerne mellem DBU's udsendte folk og Spillerforeningen. Bestyrelsen skal enten godkende eller revidere aftaleudkastet, inden det kan blive endeligt. Det er dog ikke givet, at en ny landsholdsaftale falder på plads lørdag.
29. september kl. 16.17
DBU og Spillerforeningen indgår aftale
På et pressemøde præsenterer DBU-formand Jesper Møller en ny landsholdsaftale for Herrelandsholdet. Den nye aftale mellem Dansk Boldspil-Union og Spillerforeningen løber til og med EM-slutrunden i 2024. Læs om aftalens indhold her.
3. oktober
Hareide udtager landsholdstrup
Onsdag 3. oktober udtager landstræner Åge Hareide sin trup til kampene mod Irland 13. oktober (Nations League) og Østrig 16. oktober (venskabskamp).