Totti taler ud om spytklat: - Den episode jeg skammer mig mest over

16x9
Francesco Totti og Chirstian Poulsen her fra den famøse 'spytklats-kamp' ved EM i 2004. Foto: ARIS MESSINIS / Scanpix Danmark

Francesco Totti fortryder inderligt, at han spyttede på Christian Poulsen ved EM i 2004. Det afslører han i ny bog.

Italienske Francesco Totti er én af de spillere, de fleste fodboldfans husker.

Måske for den eminente teknik, det gode spark eller den ekstraordinære klubkarriere i AS Roma, som Totti spillede for i hele sin 25 år lange karriere? For de fleste danske fodboldfans er det dog noget helt andet end fodboldevnerne, der popper op som det første, når Totti bliver nævnt.

Ved EM-slutrunden i 2004 i Portugal sendte den italienske kreatør nemlig en spytklat i hovedet på den danske landsholdsspiller Christian Poulsen. En episode, hovedpersonen nu taler ud om i sin nye bog, Un Capitano. 

- Fra kampen i Guimaraes husker jeg den frygtelige brændende varme og lidt andet. Mindet er forsvundet allerede næste dag, da fysioterapeuten Vito Scala kommer til mit værelse og spørger mig, om jeg har spyttet Poulsen i ansigtet, skriver Totti i bogen.

- Hvad, er du dum?, svarer jeg. Og siden han fortsat har tvivl malet i ansigtet, sender jeg ham ud, men ikke uden at sige 'nej, jeg har ikke spyttet på nogen, tanken alene giver mig kvalme, og du burde kende mig bedre end som så', forklarer Totti.

De to kamphaner.
De to kamphaner. Foto: David Gray / Scanpix Danmark

Men italieneren var udmærket godt klar over, hvad han havde lavet. Og det ved fysioterapeuten også. Han har nemlig set TV-billederne, der efterhånden er nået hele verden rundt og fortæller Totti om dem.

- 'Lad mig se', siger jeg. Videoen ligger på den danske tv-stations hjemmeside. Det var dem, der satte en kameramand til at følge mig hele kampen. Jeg klikker på computeren, og jeg kan se det, forklarer Totti. 

- Spytteriet på Poulsen er den episode i hele mit liv, som jeg skammer mig mest over. Ikke bare sportsligt, men i hele livet. Havde det ikke været for videoen, havde jeg nægtet, at jeg havde gjort det til mine dages ende. Og jeg ville have gjort det i god tro og overbevist om, at det var sandheden, forklarer Totti i bogen.

Christian Poulsen og Italiens Francesco Totti var langt fra de bedste venner, da Danmark mødte Italien i gruppespillet.
Christian Poulsen og Italiens Francesco Totti var langt fra de bedste venner, da Danmark mødte Italien i gruppespillet. Foto: Lars Møller / Scanpix Danmark

Ingen kærlighed til Poulsen

Selvom der nu er gået 14 år siden den famøse spytklat, som italieneren nu fortryder. Så er det ikke ens betydende med, at der er kærlighed til Christian Poulsen.

Langt fra, faktisk.

- Christian Poulsen er en dårlig karakter. En provokatør, som rammer dine hofter med små slag og træder dig over fødderne, når bolden ikke er der. Kort sagt er han det, man kalder en middelmådig markør, skriver Totti i sin bog.

Christin Poulsen var manden, der fik Francesco Tottis mundvand på sig.

Men selvom italieneren ikke lige frem har roser til overs for den tidligere danske landsholdsspiller, så er der ikke noget had fra Christian Poulsens side, fortæller han til Ekstra Bladet.

- Det er selvfølgelig noget, han er ærgerlig over, men det er ikke noget, han skal undskylde. Det er jo sket i sportsligt øjemed i kampens hede, ligesom han beskriver. Jeg bærer ikke nag og har ikke gået og savnet en undskyldning. Jeg har ikke noget imod ham, siger Poulsen til Ekstra Bladet.

Den famøse kamp fra EM i 2004 endte i øvrigt uden scoringer. Danmark og Sverige endte med at avancere fra gruppen, mens Italien blev sendt hjem.