Trods tårer og hård tid nyder Thomas Frank presset i Brentford

Thomas Frank har stået i spidsen som cheftræner for Brentford i en måned. Til trods for nederlag er han blevet bekræftet i, at han er på rette hylde.

Solen skinner på Jersey Road en halvkølig, smuk novemberdag. Der er landskampspause, men freden har bestemt ikke sænket sig over Brentfords slidte træningsanlæg i bydelen Hounslow lidt vest for centrum af London. 

Det er Thomas Franks stemme, der skærer sig igennem efterårsvinden. Livligt gestikulerende forsøger han at overdøve de store British Airways-maskiner, der med få minutters mellemrum lander i Heathrow lufthavn blot fem kilometer væk.

- Man lærer at blive kort og præcis i sine dessiner, griner den langhårede træner, som egentlig blot var assistent i klubben, indtil den daværende chef, Dean Smith, for præcis en måned siden blev headhuntet og skiftede til Aston Villa.

- Det har været en hektisk start af mange årsager. Det gode er selvfølgelig, at man kender klubben, spillerne, staben og rækken. Jeg har allerede været her to år som assistent. Det er en fordel, når jeg nu står med det overordnede ansvar. Men det er bare anderledes. Det ved alle, som har været cheftræner.

Folk der siger, der ikke er noget pres de forskellige steder - enten taler de ikke sandt, eller også ved de ikke, hvad de taler om

Thomas Frank

- Der er en verden til forskel på at være assistent og cheftræner. Du skal tage markant flere beslutninger om alt. Ikke bare de startende elleve, men alt. Hvornår skal man mødes? Hvornår er der restitution og dit og dat? Det hele bliver man spurgt om, og når vi så taber, så er der altid lidt mere. Det gør altid lidt mere ondt.

- Det allerstørste pres er stadig mit eget

Og netop at tabe. Det har Thomas Frank gjort meget i sin første tid som chef. Fire nederlag og blot en enkelt sejr er indtil nu facit for træneren, der i sin nye rolle nu også bruger væsentligt mere tid foran computerskærmen. Her sidder han på et lille kontor i en af de mange interimistiske skurvogne, der er stillet op på anlægget i takt med, at staben omkring holdet er vokset.

Thomas Frank sidder ude i en af skurvognene bag klubhuset. Det er her, han til dagligt sidder og arbejder, når han ikke er på træningsbanen.
Thomas Frank sidder ude i en af skurvognene bag klubhuset. Det er her, han til dagligt sidder og arbejder, når han ikke er på træningsbanen. Foto: Jonas Bo Nielsen / TV 2 SPORT

De grå kasser står på rad og række bag klubhuset, der allermest ligner en gammel missionærbygning med sit tårn og ur. Men på trods af de uddaterede forhold går ambitionerne stadig på Premier League. Derfor er en øjeblikkelig 15.-plads i den næstbedste engelske række langt fra tilfredsstillende. Og med ambitioner følger pres.

- Det allerstørste pres er stadig mit eget. Det er stadig mig, der bliver allermest irriteret over at skulle se et nederlag igennem mod Queens Park Rangers søndag morgen. Jeg er nødt til at se det allerede søndag morgen for at finde ud af, hvad der skal gøres for at komme ud af denne her dårlige periode. Men selvfølgelig er der pres, sådan er det jo. Folk der siger, der ikke er noget pres de forskellige steder - enten taler de ikke sandt, eller også ved de ikke, hvad de taler om.

Det bobler inde i en, og man tænker, hvad fanden sker der?

Thomas Frank

Cirkusset i Brøndby skræmmer ikke

Men presset er ikke nødvendigvis kun tyngende. Thomas Frank lærte det på den hårde måde i sine tre turbulente år som cheftræner i Brøndby. Her lagde Frank sin egen opsigelse, efter det kom frem, at klubejer Jan Bech Andersen havde kritiseret sin træner på et fanforum. Det endte i rent cirkus, men fortiden skræmmer ikke.

- Jeg har da spurgt mig selv: "Hvorfor vil du gerne være cheftræner igen? Er det, fordi du gerne vil bestemme? Er det, fordi du gerne vil føre dine egne tanker ud i livet? Er det, fordi du har ambitioner? Hvorfor er det, du gerne vil stå i spidsen for det her cirkus?" Der er jeg kommet frem tid, at jeg har savnet duften af savsmuld, og jeg har faktisk lyst til at stå i midten af manegen.

- Jeg får et kick under kampene, og det er jo også derfor, at jeg vælger at have en fuldstændig anormal arbejdsuge uden ferie på de rigtige tidspunkter. Det er ikke bare, fordi man elsker spillet, men lige så meget kicket omkring at vinde eller tabe i weekenden.

Højdepunktet for Thomas Frank i spidsen for Brentford ligger to uger tilbage. Her besejrede holdet Milwall hjemme på Griffin Park med 2-0 i en kamp, Brentford kontrollerede fra start til slut, men Thomas Franks genstart som cheftræner har været langt fra kontrolleret.

- Lige efter endnu et nederlag er der ingen tvivl om, at alle er ved at gå amok. Det bobler inde i en, og man tænker, hvad fanden sker der? Man gør alt, hvad man kan for at forbedre det. Men i bund grund er modgangen en del af spændingen. En del af det, man har sagt ja til. Hvis bare man vinder hver eneste kamp, så bliver det også lidt småkedeligt. Men jeg ville nok have foretrukket at have vundet lidt flere kampe ud af de første fem, end tilfældet er.

Der har været perioder derhjemme med tårer og hårde tider. Men vi er ved at være ude på den anden side

Thomas Frank

Familien udfordret

Med sig til London har Thomas Frank taget sin kone Nanna og tre børn. Det har hele tiden været parrets drøm, at børnene også skulle lære ”at stå på tæer, blive udfordret og få nogle erfaringer og oplevelser, som de ikke ville få derhjemme,” som Thomas Frank formulerer det bag det slidte skrivebord i skurvognen på Jersey Road. Men det har bestemt ikke været let at tage springet og falde til i metropolet.

- Der har været perioder derhjemme med tårer og hårde tider, men vi er ved at være ude på den anden side. Børnene er faldet rigtigt godt til i de forskellige miljøer. Stor kredit til dem og ikke mindst Nanna. Hvis ikke jeg havde opbakningen og en familie, der stod bag mig, så ville jeg ikke kunne være træner på det her niveau. Jeg tænker fodbold 24/7 nu. Den kører hele tiden.

Alligevel er det dog lykkedes Thomas Frank at lade sig inspirere af forhold uden for kridtstregerne. Børnenes modgang i skolen har gjort indtryk og sat tingene i perspektiv.

- Det engelske skolesystem er jo fuldstændigt vanvittigt i forhold til det danske. Der findes ikke en større kontrast. Børnene bliver rettet og får at vide, at slipset skal strammes, de må ikke have for kort en nederdel på, deres penalhus bliver tjekket, og de får eftersidninger, hvis tingene ikke er i orden.

- I starten var jeg skeptisk, men nu tænker jeg, hvordan kan vi få lidt mere disciplin ind i den danske folkeskole, uden af det går ud over børnenes selvstændighed? Kunne man lave et kompromis, så fik man den perfekte skole?

Kæmper for at få respekt

Og netop kompromiset mellem dansk og engelsk kultur er også Thomas Franks planlagte vej ud af den resultatmæssige nedtur i Brentford. Med sig til at udføre planen har Frank hentet landsmanden Brian Riemer som assistent. Riemer kommer fra en periode på ti år i FC København både som assistenttræner for Ståle Solbakken og chef for U19-holdet.

Folk skal lige vænne sig til at have lidt mere respekt for ham. Det er ham der sætter holdet nu

Emiliano Marcondes

Dermed tæller trænerteamet på Jersey Road nu tre danskere, da Lars Friis fungerer som bindeled mellem U23-mandskabet og førsteholdet i klubben. Nu skal processen speedes op og holdet have et mere ”Thomas Franksk” udtryk.

- Det gode er, at jeg har været her i to år. Så jeg har været med til at præge processen. Fra at være meget britisk i starten har vi skubbet det over til at være mere europæisk. Vi har dog stadigvæk respekt for kulturen og den engelske måde at spille direkte på i perioder med et aggressivt pres.

Tesen er, at man ved at gøre tingene anderledes end konkurrenterne får en fordel. Den næstbedste engelske række er ifølge Thomas Frank præget af power og passion og måske mindre omtanke. Her er det meningen, at Brentford med boldbesiddelse og struktur skal bringes i spil til oprykningen i Premier League.

Og skiftet er måske lidt mere markant, end Thomas Frank vil gøre det til. Det er helt tydeligt i den daglige træning, at Frank nu ikke længere blot er assistent, mener en af holdes spillere, danske Emiliano Marcondes.

- Folk skal lige vænne sig til at have lidt mere respekt for ham. Det er ham, der sætter holdet nu, og det gør han lidt anderledes, end vores gamle træner gjorde.

Thomas Frank under en træning med Brentford-spillerne.
Thomas Frank under en træning med Brentford-spillerne. Foto: Jonas Bo Nielsen / TV 2 SPORT

- Vi er i en overgangsfase lige nu, og det er måske også derfor, at vi ikke har haft de bedste resultater i Thomas’ første periode her. Men jeg føler helt klart, at vejen, han vil ned af, er den rigtige, nikker den tidligere Superliga-topscorer.

Thomas Frank vil dog ikke gå ekstra langt for at skabe respekt om sin person blandt spillerne. Det er i stedet fagligheden, som det altid har været, der skal bære ham igennem

- Jeg tror, jeg skal være mig selv med de ting, jeg kan bringe. Mine styrker. Mine svagheder. Det er jo sådan, jeg er. Det er jo mig, der er Thomas. Jeg prøver bare at gøre det så godt som muligt. Et eller andet har jeg jo gjort godt og ordentligt, siden jeg nu sidder her. Jeg ved, jeg arbejder hårdt for at komme frem, og jeg nyder egentlig bare momentet og det at være i det.

Og med det er audiensen i skurvognen forbi. Thomas Frank siger tak og når lige at anbefale bydelen Chiswick, hvis jeg er træt af Hounslows mange indiske restauranter. Nu skal Frank have svar på en personlighedstest. En dame med resultaterne står og tripper udenfor i efterårsvinden.

Det bliver sent igen i dag, inden Thomas Frank er hjemme.