Fodbold

Sådan fungerer Nations League: De rykker op og ned

Danmark kan nu kalde sig A-nation i Nations League. Nedenfor kan du læse, hvordan det gik med de øvrige 54 nationer.

Danmark vandt sin gruppe i debutudgaven af UEFA Nations League og er derfor at finde på øverste hylde, i Liga A, når turneringen afvikles næste gang i 2020/21.

Men hvem rykker sammen med Danmark op i Liga A? Hvem er oprykkerne fra ligaerne C og D, og hvem rykker ned fra ligaerne A, B og C?

Du får svarene i denne artikel, og samtidig får du svaret på, hvilke fire nationer, der skal dyste om Nations League-trofæet og vinderbonussen på seks millioner euro - knap 45 millioner kroner.

Er du imidlertid ikke helt klar over, hvordan Nations League fungerer, og hvordan præmiepengene fordeler sig, vil vi her indledningsvis forsøge at gøre dig klogere. I artiklen får du også det fulde overblik over, hvordan alle 16 grupper endte.

Strukturen for turneringen ser således ud:

Nations league Hvordan

Men så enkelt skal det ikke være.

For udover placeringerne i de respektive grupper spiller nationerne også om op- og nedrykning fra de forskellige ligaer. De bedste nationer er placeret i Liga A, de næstbedste i Liga B og så fremdeles.

Hvad venter der gruppevinderne?

De fire gruppevindere i Liga A kvalificerer sig til Final 4 i Portugal i juni 2019. Der er lodtrækning til semifinalerne 3. december. Disse fire nationer er også sikret en plads i Nations League-playoffkampene i marts 2020, såfremt de ikke skulle kvalificere sig til EM 2020 gennem den traditionelle EM-kvalifikation.

Vinderne i Liga B, C og D rykker en liga op til den næste udgave af Nations League. Disse nationer er ligeledes sikret en plads i Nations League-playoffkampene i marts 2020, såfremt de ikke skulle kvalificere sig til EM 2020 gennem den traditionelle EM-kvalifikation.

Er en gruppevinder i eksempelvis Liga B allerede kvalificeret gennem EM-kvalifikationen, vil pladsen i playoffkampene gå til den bedst rangerede nation i ligaen, som ikke formåede at sikre sig en EM-billet gennem kvalifikationen.

Hvad venter der gruppetaberne?

Nationerne, der slutter sidst i grupperne i ligaerne A, B og C, rykker en liga ned til næste udgave af Nations League.

Hvad med alle de andre?

Den endelige placering i Nations League er fortsat vigtig for den enkelte nation, da placeringen afgør, hvilket seedningslag nationen havner i, når der skal trækkes lod til kvalifikationen til EM 2020. Lodtrækningen finder sted 2. december.

  • 1. seedningslag: De fire gruppevindere, de fire toere og de to bedste treere i Liga A
  • 2. seedningslag: De to dårligste nationer i Liga A samt de fire gruppevindere og fire toere i Liga B
  • 3. seedningslag: Treerne i Liga B samt de fire gruppevindere og de to bedste toere i Liga C
  • 4. seedningslag: Resten af nationerne i Liga C samt den bedste gruppevinder i Liga D
  • 5. seedningslag: De resterende gruppevindere, toerne og de tre bedste treere i Liga D
  • 6. seedningslag: Den dårligste treer og alle firerne i Liga D

Udover kvalifikation til EM er der mange penge på spil, når de fire gruppevindere i Liga A spiller Final 4 om at vinde Nations League. Det er ikke ubetydelige summer, der er på højkant, hvis nationen kommer så langt.

Nations League Bonus

Er der så ingen penge til de andre nationer? Jo, bestemt. Både for blot at deltage og yderligere for at vinde grupperne i de respektive ligaer.

Nations League Pengepræmier

Herunder kan du se, hvordan de 16 grupper i Nations League endte, hvem der er klar til Final 4, samt hvem der rykker op og ned.

Final 4:

  • Holland, Schweiz, Portugal (værtsnation) og England

Disse nationer rykker op:

  • Fra Liga D til Liga C: Georgien, Hviderusland, Kosovo og Makedonien
  • Fra Liga C til Liga B: Skotland, Finland, Norge og Serbien
  • Fra Liga B til Liga A: Ukraine, Sverige, Bosnien & Herzegovina og Danmark

Disse nationer rykker ned:

  • Fra Liga A til Liga B: Tyskland, Island, Polen og Kroatien
  • Fra Liga B til Liga C: Slovakiet, Tyrkiet, Nordirland og Irland
  • Fra Liga C til Liga D: Estland, Slovenien, Cypern og Litauen

LIGA A

Gruppe 1
  1. Holland 7 point - klar til Final 4
  2. Frankrig 7 point - bliver i Liga A
  3. Tyskland 2 point - rykker ned i Liga B
Gruppe 2
  1. Schweiz 9 point - klar til Final 4
  2. Belgien 9 point - bliver i Liga A
  3. Island 0 point - rykker ned i Liga B
Gruppe 3
  1. Portugal 8 point - klar til Final 4
  2. Italien 5 point - bliver i Liga A
  3. Polen 2 point - rykker ned i Liga B
Gruppe 4
  1. England 7 point - klar til Final 4
  2. Spanien 6 point - bliver i Liga A
  3. Kroatien 4 point - rykker ned i Liga B

LIGA B

Gruppe 1
  1. Ukraine 9 point - rykker op i Liga A
  2. Tjekkiet 6 point - bliver i Liga B
  3. Slovakiet 3 point - rykker ned i Liga C
Gruppe 2
  1. Sverige 7 point - rykker op i Liga A
  2. Rusland 7 point - bliver i Liga B
  3. Tyrkiet 3 point - rykker ned i Liga C
Gruppe 3
  1. Bosnien & Herzegovina 10 point - rykker op i Liga A
  2. Østrig 7 point - bliver i Liga B
  3. Nordirland 0 point - rykker ned i Liga C
Gruppe 4 (Danmark)
  1. Danmark 8 point - rykker op i Liga A
  2. Wales 6 point - bliver i Liga B
  3. Irland 2 point - rykker ned i Liga C

LIGA C

Gruppe 1
  1. Skotland 9 point - rykker op i Liga B
  2. Israel 6 point - bliver i Liga C
  3. Albanien 3 point - bliver i Liga C
Gruppe 2
  1. Finland 12 point - rykker op i Liga B
  2. Ungarn 10 point - bliver i Liga C
  3. Grækenland 9 point - bliver i Liga C
  4. Estland 4 point - rykker ned i Liga D
Gruppe 3
  1. Norge 13 point - rykker op i Liga B
  2. Bulgarien 11 point - bliver i Liga C
  3. Cypern 5 point - rykker ned i Liga D
  4. Slovenien 3 point - rykker ned i Liga D
Gruppe 4
  1. Serbien 14 point - rykker op i Liga B
  2. Rumænien 12 point - bliver i Liga C
  3. Montenegro 7 point - bliver i Liga C
  4. Litauen 0 point - rykker ned i Liga D
Treer-regnskabet

Som den eneste liga havde Liga C et treer-regnskab. Nationen på fjerdepladsen rykker ned i Liga D.

  1. Grækenland 6 point
  2. Albanien 3 point
  3. Montenegro 1 point
  4. Cypern 1 point

LIGA D

Gruppe 1
  1. Georgien 16 point - rykker op i Liga C
  2. Kasakhstan 6 point - bliver i Liga D
  3. Letland 4 point - bliver i Liga D
  4. Andorra 4 point - bliver i Liga D
Gruppe 2
  1. Hviderusland 14 point - rykker op i Liga C
  2. Luxembourg 10 point - bliver i Liga D
  3. Moldova 9 point - bliver i Liga D
  4. San Marino 0 point - bliver i Liga D
Gruppe 3
  1. Kosovo 14 point - rykker op i Liga C
  2. Aserbajdsjan 9 point - bliver i Liga D
  3. Færøerne 5 point - bliver i Liga Dgruppen
  4. Malta 3 point - bliver i Liga D
Gruppe 4
  1. Makedonien 15 point - rykker op i Liga C
  2. Armenien 10 point - bliver i Liga D
  3. Gibraltar 6 point - bliver i Liga D
  4. Liechtenstein 4 point - bliver i Liga D

Kilde: UEFA.