Fodbold

OB-comeback sikrer en plads i mesterskabsspillet

OB skal spille om medaljer i mesterskabsspillet. Det er første gang, det sker i Superligaens nye struktur.

OB vandt på udebane med 2-1 over AGF og er dermed sikker på at slutte i Superligaens top seks, der fortsætter til mesterskabsspillet.

  • 1-0: Kasper Jakobsen, 48 min.
  • 1-1: Bashkim Kadrii, 68 min.
  • 1-2: Jacob Laursen, 79 min.

Udover OB har FC København og FC Midtjylland allerede sikret sig en plads i top seks. De sidste tre hold skal findes i grundspillets sidste runde. 

Sådan forløb kampen

Med sejren er OB placeret som nummer tre med 39 point, og holdet kan ikke længere blive hentet af holdene udenfor top-6.

AGF ligger på niendepladsen med 31 point, men har stadig en teoretisk chance for at nå top-6 i sidste spillerunde.

Opgøret var tæt, men i det 79. minut faldt sejrsmålet, da OB's midtbanespiller Troels Kløve med et hovedstød afgjorde kampen til OB's fordel.

Kampen bød fra start på chancer til begge hold. Efter tre minutter brændte OB's venstre wingback Jacob Barrett Laursen fra en position i feltet.

Tre minutter senere skød AGF's kantspiller Kasper Lunding lige på OB's målmand Sten Grytebust, efter Lunding havde trukket bolden ind i feltet.

Herefter blev det mere afventende fra begge hold, og holdene gik til pause uden scoringer.

Underholdende anden halvleg 

Anden halvleg begyndte hektisk. 

Først brændte OB's angriber Bashkim Kadrii en friløber, og efter 48 minutter sparkede Kasper Lunding hjemmeholdet i front.

Kantspilleren blev spillet fri i feltet, og han sparkede roligt bolden udenom Grytebust.

Efter en time burde AGF's angriber Patrick Mortensen have fordoblet føringen, men hans forsøg på at løfte bolden over Grytebust gik over mål.

OB pressede efterfølgende på, og det gav pote, da Bashkim Kadrii i det 68. minut var først over en løs bold i feltet og udlignede til 1-1.

I det 79. minut afgjorde Troels Kløve kampen med sit hovedstød til 2-1.

Med nederlaget bliver AGF på 31 point, er holdet nu pisket til at vinde ude mod AaB i næste runde for at have chancen for at ende i top-6. 

Samtidig skal Randers tabe ude mod OB, og FC Nordsjælland skal formentlig tabe ude mod Vendsyssel, hvis sidste runde alligevel skal ende i aarhusiansk forløsning.